Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 følplag— føre
følplag, no. følplaq æn (vestj.);
følplaq i (Vens.) — årsgammelt føl; se
åring; følgepjag.
følrede, no. følre æn (D.) moder-
livet hos hoppen, se følham, rede.
følsyge, no. følsyqdn æn (D.) en
betændelsesagtig sygdom, som dræber
nyfødte føl.
føltand, no. føltæn flt. (Malt, Agger)
føllets mælketænder ; han hår et smet æ lo
føltæn, han er en gronskolling; han hår
slet si føltæn o: er vokset fra barnet.
følvo, no. se fel.
føløg, no. fø-løq æn -øq9r (D.);
føløq et -øq (Agersk.); føl^q (Bradr.);
føløq æn (Mors) — følhoppe.
føn, no. se fyn.
fønster, uo. se fonstre.
Tor, tf. se født.
1. Før, no. Før (D., vestj.) øen Før 20
i Vesterhavet.
2. for, bio. fho. bindeo. far (D., vestj.,
Husby, Bur, Gimming, Sams, Heil. h.,
Torrild, Råruj)); fa (Søvind s., Dover);
fær (Halling, Ålsø, Mørke, Hornslet, Vol-
dum, Ødum) ; fær (Øst. Alling) ; for (Bal-
lum, vestslesv.) ; for (Aller, Vens., Lindk.)
— 1) bio. hwærk^n far hær sin; jo for,
|
jo hæhr; dæn jæn kam for, dæn anpn \
(jpr (D.), hvor de ældre bruger: far, so
bruger de yngre : for; for i værm (Ager-
skov); jet gåri for, de hær di blti gør for
el. i fodr ti (Valsb.); fræ far aw (vestj.)
fra gamle dage af; hå Nijls tvæt hær?
— ja, han war hæ far (Agger) ; trænger
en på og vil have mere, taler en gæst
om at gå siraks, kan svares trevent el.
afværgende: ja, ja, de é staks sin for
(Vens.), det er kort tid siden for. 2) [
fho. : for el. far hæUt, for helgen ; far 40
æ slæt, for høslætten (D.); a kåm for
dæ (Agersk.); æ ka ek kom far awtm
(Agger). 3) bindeo.: a kåm, far han
dø (D., alm.); Jørdn kam ek, far Mas
wa gpn (Agger); jfr. Aasen fyre, fyrre;
for, farmosin.
3. før, no. før flgw (D., Agersk. itk.);
før æn (Vejr., Vens.) — håndelag, lempe
på arbejde, brugen af et redskab; ha et
gåt før å sint arbsr (Agersk.); hd æmo
reti f— ? ^^ (^•)’ ^’^^cJ ^^^ ^’h<^ ^0 f^^
på de (Vens.); han hår æn guws før o
H mæ’ dæm (Rkb.) lempe til at få fordel
af omgangen med ;
jfr. isl. færi) (?) ; for-.
4. før, to. før (Vens., vestj.. Mors,
Thy, Agger, Agersk.) — 1) arbejdsdygtig,
f— te hans arbsr; til drenge: do ær
æn før kål (Ulvb. h.), en dygtig dreng.
2) voksen, stor og stærk; ænf— minssk
bar (born) æ da et som før falk (Holstb).
hon æ førpiq wo (Vens.,Vejr., Mors, Thy)
a tjænt få før kål, piq (D.); før kåls
arbec, Ion (Vens.); djér bar ær bldw^n
før (Lild s.). 3) sund, rask; æ kow æ
f
—, efterbyrden er kommen (Holstebro,
Slet h.. Vor h.) ; han hær hans fydr læj el.
lemdr (Ang.) sine sunde lede el. lemmer.
4) fed, svær af krop og lemmer (D.,
Agersk., Mors, Thy, Vens.); æ tøqds, do
æ blowdn så før i dæn sijst tii (Agger);
jfr. Aasen før, isl. færr; færdig; arbejds-,
dræt-, gang-, hård-, leve-, rejse-, tal-,
tung-, van-.
1. føre^ uo.
før før før før og glds. fowr [før]
fowr fowr (D.);
før før før før (Agger, Vens.);
fø fø<) fo fod (Søvind s.);
før før fur fur (Bj. h.);
før førår før før (Lild, Rævs);
før før9 for el. født for el. føH (S.
Hald)
;
før for fur fudr (Bradr.) —
1) føre, bringe hen til et sted, trans-
portere; før jern (Brader.) føre hjem
hvad der er lånt, alm.; de før et gat
mæ’ sæj (D.); „di fowr hende om og
de fowr hende ind", Sgr. VII. 4. 33. 2)
fremføre et ærinde; før klaw owdr jæn
(D.). 3) styre, holde i gang, før æn
skif (D.). 4) f— an: æ do kål får o
før a’n, så vel a føU (D.) o: være den
første; f— frem: før frarn (vestj.) om
brudgomsføreren, der fører brudgommen
frem i kirken, også: han før ham, hon
før hqpr (Vens.) ved bryllup, ligeså Lild
;
f— hen: i erindringen udfinde, hvor
et mske er fra; a kin^r dæj, mæn a
ved 4 roet, hur a ska før dæj hæ’n! —
de ska do åhr bry dæ om, a hår bilæ’t
te Kohri (Malt), vittighed, når man træffes
i toget; „a fehl i amdam (faldt i tanker)
øue, hue a ska føer ham hæn, å seje
hiel stillfarre : hue æ den hie mand fræ ?
"
Yuelb. s. 60; f— i: fer i (N, Sams)
klæde lig på ; f— på : før jæn g æ lest
(D.) anbringe ens navn på listen; f—
sig: æ hæst før dæm gåt i æ toj (Malt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
