Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 gist—give
gist, uo. ft. se gide.
gisten, to. gestsn (D., Vejlby v. Fre-
dericia); gæstøn (Hmr. , Vejr.); gijstdn
(Thy); gistdn (Sall.); gist9n (Mors, Heil.
h., Lild s.); gæst9n (Andst); gestdn (Sø-
vind s.); jist9n (Vens.) — 1) utæt, om
bødkervarer, kar, tønder ; æ spån æ gesten,
men: æ wask æ læk (vestj.); æ kår æ
gijstin (Agger); é jistøn kår (Vens.); fig.
hun æ så tæt som æn gistdn kår (Mors), lo
hans mon æ gæsten (Herning) o: er slad-
deragtig; jfr. lagn, rag, rar, stavrasiet;
bonse. 2) fig. om sladderagtige msker. 3)
om koen, der skont løben, ej kan blive med
kalv. Mb. 4) mager, indfalden om msker,
ej om dyr (Avning v. Randers); gusten
(S. Hald h.); do sijp så jiston (Vens.)
du ser bleg, ilde ud. — Jfr. Aasen gisen,
gistent, utæt ; isl. gisinn eft. Aasen, Rietz
gisna, blive utæt.
gistenfjæl, no. se gistne.
gistmjælke, to. se gysmælket.
gistne, uo. gestdn gestnar (Agersk.)
;
gesten (D.); ges^n gestiør (Ballum) —
brødene, som er slåede op, overstryges
med klister, bestående af mælk og mel,
el. af æggehvide, el. råmælk, og sættes
så ind i ovnen, mens ilden brænder i
lue, på et fjæl (æ gestdnfjæl, også kaldet:
grissel, glit, grittel el. hervel), for at over- 3o
fladen skal blive blank; dette arbejde
kaldes at gistne: jfr. mnt. gerstel, gestel
Sch. Liibb., kost, som bagerne bruger
til at „fernisere" brødenes øverste side,
arbejdet kaldes også „ gasseln " uo. ;
gredle,
smide, væde.
git, se gid; uo. se gjætte,
git, to. (?) wær git dpo dd (Mors),
være opsat på, se gide.
giv, se gid. 40
give, uo.
gi gidr ga gidn (D., vestj., Lødderup);
tf. gyw9n (Lonb.) ;
giwdn (Andst)
;
gidd (Tved s.) ;
gidn (N. Sall., Mogen-
strup) ;
gen (Almind v. Viborg)
;
gi gi9 ga giwdn (Hvejsel)
;
gi gpr el. gir ga gidn el. gin (Rævs)
;
gi gipr ga gipn el. gijn (Agger);
gi gijdr ga gijn el. gipd (Lild s.);
ji jipr ga jij (Åby, Brønderslev)
;
dji djijpr ga djijdn (Bjærgby);
gi -dr ga gidn (Fur);
gi [gipr] ga gin (Heil. h.. Ardestrup s..
Havbro s.); tf. gin (Bjering);
gi gp ga gi (Linå); tf. gin (Halling),
gidd (Saksild);
gi gidr ga gin (S. Hald h.);
gi -9 ga gin (Torring v. Randers);
gi gid ga gid (Ginnerup v. Grenå);
gi gidr ga gijd (N. Sams);
gi gidr ga gijd (S. Sams) ; tf. gi (Vejlby
V. Århus);
gi gid ga gi (Søvind s.); tf. gied (Gyl-
ling s,. Hads h.);
gi gir gåw gidn (Sem v. Ribe, Spandet)
;
gi gir gåw gin (Emmerlev);
gi gidr gåw gåwn (Ladelund);
giw gir ga gidn (Fjolde);
gi gidr gå gidn (Agersk.)
;
gi gid gå gåwdn el. gådn (Åbenrå);
gi gidr ga gi (Angel);
gi gidr gåw gidn (Bradr., Bylderup);
nf. gi findes foruden i de anførte boj-
ningsmønstre i Husby, Bur, Rødding
(Norl. h.), Falslev, Halling, Gimming,
Nimtofte, Øland, Dover, Sporup, Dav-
bjærg, samt Hjoldelund i Sønderj.; om
formen gyw el. gyw se: give på. — 1)
lade få, overlade; han ga ham æn knyw
te o stek æ sioyn mæj (D.). 2) bortgive
til ejendom; a fæk dt få snak o tak,
han ga mæ Qt (D.); dæn, dær gijdr o
tår ijæ’n, fa suwdt har (Agger); „hwhn
de jijdr å tor ijen, haj fo sowt høn^’
,
Grb. 233. 74; jfr. gave 1 ; hwæm dæ gidr
te di teqdr, ska slås te di leqdr (Mors);
Dannerkonning han lod lagater skryv^^’ og
dem vilde han Fredensborg gyw’, Kr. II.
208. %’, de æ hløwdn mæ gi el. a æ hløwdn
dt gi (Søvind s.) det er blevet mig skæn-
ket; do æ nåk foj i Skyw (Skive), do
wel hæhr ha in gyw (Agger) ;
jfr. Kr, VI.
340. 188. 3) uddele; gi kåH (D.); æ
gijdr; hwæm ska gi? de ær ek mæ, æ
ga sist (Agger, alm.); do må sawt gi
æ kyjdr ida’w, a hlywdr et hjæm (D.) o:
give køerne deres foder; gi å æn hdskit
kæv (Lonb.) skælde ud, bruge mund;
gir do kæb? (Agger). 4) betale; a gir
ti dåldr i skat; a hår gin sæjs mark
får dt (D.); i drengehandler, når den
ene part spørger : hwa vel do gi får sn ?
kan svares: jæn mark o æn spark o æn
dø gris o æn uldfis o ti slaw å æn un-
kæp (D.); æn mark, et spark, et las
grå tord, et ræp a æn vun^æp el. tre
trætrildridr å æn håwsknap (vestslesv.).
5) afgive, frembringe; æ kuwdn gir kons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
