Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjelbjælke—gjemme 441
gjelbjælke, no. gélbjælk i -9r (Sams)
hanebjælke eller måske rettere en lille
bjælke over hanebjælken i husgavlen;
ordet kan mulig sammenstilles medAasen,
gjelja: tyk, kort bjælke, som strækker
sig frem over arnestedet og tjener til
fæste for kedelkrogen; isl. gelgja, Fritzn>,
i den opr. betydn. forklares det om stok
el. stang i alm., jfr. galge.
gjelbjælkestige, no. gétbjcelkssUj
æn -3r (S. Sams) stige, som når til hane-
bjælken, lang stige.
1. gjelde, uo.
gå -9r -dt -dt (D.);
gæl -dr gæl gæl (Thy); ft. tf. -dd (Ag-
ger, Mors); ft. tf. -or (Vejr.);
giH -dr -dt -dt (Lindkn. s.);
gæl -9r -t -t (Søvind s.);
jæl el. jol -dr -c -c (Vens.);
gål l-dr] -dd gål (Tved på Mols, Heil. h.) ; 20
gæl -dr gæl gæl (Agersk.), ft. tf. -dt
(Bradr.) —
’
gilde, kastrere; jfr. Aasen gjelda, isl. gelda,
SV. galla, egentl. : gore gold, ufrugtbar;
eng. geld; jfr. 8. bede, binde af, live, skjære.
2. gjelde, to. gæl (Holstbr.); gæl
el. gæl (D.) — gold, om koen, når den
går udrægtig over V2 år; æ ku gor el.
lævdr gæl, el. æn gæl ku (vestj.); jfr.
Aasen gjeld, isl. geldr, sv. gall ; htsk. gelt 30
se Weig., mht. gelde.
gjeldebuk, no. gelbok æn (Ang.)
= gjeldevæder.
gjeldekat, no. et tilnavn til en
rakker: Thomas Gjeldkat, Kr. IV. 107 o:
kattegilder.
gjeldeko, no. gælkow æn (Rkb.,
Holstb.) en ko, som i længere tid går
uden kalv.
gjeldemælket, to. gælmjælkdd (Mors) ; 40
gælmjelkdt (Søvind s.); gælmjælkd (Thy);
-mjælkdrd (Sall.); jålmjælkd (Vens.); gél-
tnjhlkdd (Lild s.) ;
gælmælkd (Agger) ; gel-,
nok også : genmijdlkd (S. Sams) ;
gehnjælkd
(Sundv.) ;
gælmjælkds (Agersk.) ;
gælmjæl-
kds (Bradr.); gæjmjolks (Ang.); æn gæl-
mjælkds ku (D.) ; hon æ gælmjæls (k høres
ikke) (Vejr.) = gjelde, gjeldeko ;
jfr. gyst.
gjelder, no. johr i -dr (Vens.) ;
gæhr
æn, måske gahr -dr (Lime s., Midtjyll.) 50
— person, som gilder grise, kalve, hunde,
katte ; „ de gamdl Abraham johr i Tijs
wa bdcej nåk ol wæjdn hær omkreri, får
hqj jik jé om i mån9r or å sko plaq
få falk"", Grb. 221. 1, den gamle A-
gilder i T— var bekjendt nok alle vegne
her omkring, for han gik jo om i mange
år og skar (gildede) plage for folk; overs,
er urigtig hos Grb.
gjeldeskure, no. gælskur æn -dr
(Lindk.) mærke på koens horn, for hver
gang den „løber over".
gjeldet, to. æn gijdl låm (Lindk.),
flt. gæl låm == gildet.
gjeldevæder, no. gæhvær æn flt.
== ett. (Agersk.); flt. -dr (Bradr.); gæh-
vdr æn -væjr (Lyne s.); gælvæ æn -værd
(Andst) — 1) en skåren, gildet væder,
bede ; alm. vittighed er at sporge et barn
el. købstadboer : hvormange gjældevædere
fødes om året hos eder? Sgr. IV. 12. 1.3.
2) en slags store pebernødder, der bru-
ges ved juletid (D.); jfr. konge 4. 3)
slo gældvæjr på engen (D.) = „wåsseler"
(se hoseøl), kamme af græs, der bliver
stående efter hvert hug med leen; å ha
æn gældvær oplajt (Valsb.) alm. udtryk
for at have en rus.
1. gjelding, no. gæhri æn -dr (Hmr.)
= gildet dyr.
2. gjelding, no. [joldrf] i (Vens.) lev-
ning af garn, mest af garnnogler.
gjeldstrinte, no. gælstrint æn -dr
(Lindk.) = gjeldstrippe.
gjeldstrippe , no. gælstrep æn -dr
(Randers); gælstrep æn -dr (Hovlbj. h.)
— gold ko.
gjeldstrippet, to. gælstrepdt (Lisbj.
Terp) goldmalket, om køer.
gjeldstrup, no. æn gælstrop (Gjern
h.,, vestj.) ^ en gjeldko; der nævnes
gælstrop marked i Randers, o : et marked,
hvor der handles med golde kør.
gjellespire, no. J. T. 228, en plante,
bredbladet mærke, sium latifoliumL. (Ålb.).
gjelm, no. se galm.
gjelster, to. = gjeldstrippet (Århus
amt), Mb.
gjem, no. gæm (Agersk.): de gå æ
il i g— = det lagde jeg ej mærke til.
1. gjemme, uo.
gæm -dr gæmt gæmt (D., vestj., Mogen-
strup, Hvejsel, Thy);
gem [-dr gæmf] gæmt (N. Sall.);
gæm -d -t gæmt (Søvind s., Gjern h.,
Torring, S. Hald, Heil. h. ; Åbenrå)
;
giem -d gæmt gæmt (Ginnerup v. Grenå)
;
jæm -dr -t jæmt (Vens.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
