Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grebpotte—gren
481
grhUri æn (Søvind s.) — 1) grøften i
stalden, hvori køernes gødning opsamles
(Lild s., Mors [græwBri], Lemvig, Lonb.,
Elbo h., Andst, Vejr., Vens., Hanh.); fig-
kan siges om den, der ikke kan få plads
ved bordet, at han må sidde i grebningen
<Søvind s.) ;
jfr. kogrob, moggrob, staldgrob,
øddelgrob; greb. 2) gulvet imellem de
to rækker af køer i stalden (Mors \_gret-
n9ri\, Sall., Stagstr., Støvr.); jfr, Rietz 219, lo
grevning, det samme.
grebpotte, no. greafpåt æn -pådø
(Sundv.); grefspåt æn -9r (D.) potte af
ler med hank.
grebskyde, uo. grefskyd -skijpr -skød
-skøt (D.); han grefskyd9r H »t, o: han
gøder ikke tykt; dæn aw»r hlow enda
grefskøt = fæk æn skowllaw a moq, o:
blev gødet med et tykt lag mog.
grebstykke, no. [^grebstøkar flt.]20
{Mors) „jordstykker, som graves med
greb, uden i forvejen at være afstukket
med spade", Schades Saml., se grob-
stykke.
grebsæt, no. grefsæt æn (Holste-
bro) så meget man ad gangen kan tage
med greb.
gred, no. se grød.
greddel, no. gredal æn -dr (D.,
Lb.) ;
græddl æn (Mors, Thy, Agger) ; sn
grerdl æn de (Vejr.); gredl de el. grd
best. -9n el. grel (Vens.) ;
grel æn (Lild s.)
— en tynd hinde, skind på kogt mælk
(alm.) ; tynd is på vand ; når mælken er
skummet første gang, kan den sætte en
gr— fløde senere; vejen fik kun en tynd
gr— ler, den skulde haft et tykt lag;
en lille gr — smor på brødet (D.); æn
uh grepl (Lindk.) en hlle smule; man
bliver vanskelig af at spise gr —, mælke- 40
skind (Hanh.); do ka et tot æ gr —, så
løber du efter pigerne (vestj.) ;
jfr. Aasen
grisla uo., udsprede tyndt; sv. gradda,
fløde; 2. fledder, flims, grand, skinkel;
grejsel, grittel.
gredig, to, gredi el. grea (Vens.);
[grejd] (Silkeb.); greda (Mors, Øland) —
grådig, ivrig, forhippet på, ivrig i ar-
bejde, grea som i sulcdn mqj po ivéhti
(Vens.) ; måske hører hertil udtr, æn so
grø9 høq (Sall,), et spøgende udtr. om en
forslugen spiser ;
jfr. Aasen, gridug, flittig,
travl; grådig; eng, greedy.
gredle, uo, i udtr. de gredldr æ wa’h
Feilberg: Jydsk Ordbog.
(vestj.) frosten lægger en tynd ishinde
på vandet.
gree, to. se gredig,
gref, no, se greb,
greffel, no. se griffel,
Gregers, no, Græjs (D,, vestj., Ag-
ger); Gres (Vens., Lild s.) — alm. mands-
navn; Græjsdn, familienavn, stammer
fra Gregorius; se Graves.
Gregorius, no. en kalender - dag,
d, 12. Marts; Gregå’rius tø æ hæjar en
hunar lasdr hø, Kr. IV, 370. 259; ve Gre-
gå’rii ti, så æ næt å da Uq vi (jfr. Hilde-
brand, Antiq. Tidsskr. f. Sverige VII. nr. 2
s. 39. 9; Sæve, Åkern Sagor s. 30); ve
Gregå’rii ti, da ska ål skiv skri å
ål gæs gor æq; Gregorius dæn hli,
dæ’h ka gæn plåw å skiv te å skri;
den dag får alt liv, tuen går itu, da
skal bierne og den dovne plov ud, Sgr,
VII. 88. 561-71; får vi ikke Gregorius-
væde, vil lawnieren (lavningerne) wind’
å båneren (de hoje marker) tab’ (Sams)
;
æ Gregå’ri då tar, wel di kom te å so
row i kar (Mors); kan en krage skjule
sig i rugen på.Gr—, vil det blive et
godt kornår; ligeså, om det er tøvejr,
se Kr, IX, 28. 289-95 ; Gr— må der ikke
længer, lægges i kakkelovnen el, tændes
lys om aftenen, Kr, VI, 275. 225.
greje, to. se grådig.
grejer, no. gr^dr flt. (Lild s., Ag-
ger, Mors, Lonstrup) redskaber; særlig
fiskeredskaber: hår do din gr— i drdan;
alt tilbehør til båd (N. Sams) ;
jfr. Aasen,
greida huk., rede, orden, men også: red-
skab; isl. grei5i, hjælp; eng. dial. graith,
forsyning; Aasen greida uo. rede,
greji, no, se grinnen,
grejn, no, se gren.
grekke, uo. se grikke.
grekker, no, se griker.
grel, no. se greddel.
gren, no. gren æn gren (Bradr,^
Sønderj,, Røgen, Søvind s,); græjn æn
græjn (D.); græn i best. græn flt. græn
(Vens. ; Mors, Agger) — 1) en gren på
et træ ; en flen på en greb el. fork, gaffel,
en grinde (s. d.), jfr. flæn, tind; „béw gren,
mhi haj é smékar", Grb. 248. 392; se
Skagen; bynavnet Grene forekommer ved
forgrening af åer, U. Bl. I. s, 331; kaste
grene som offer (s. d.) på en afdøds
grav. Junge 323, Gr. GI. d. M. I. 57;
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
