Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 grile—grimet
nåk reqt3 vis hans døqtiqhijdd (Andst);
do skal ejt wær så gril epo å horn iiwd
å tjen (Lild) ;
grøl o H lisom Fer Mekdlsdn
o æ nijmtjwn (Lb.) ; æn gryhr knæjt
(Tyrst. Vr.) person, som er ivrig, rask i
arbejdet; jfr. gridsk, grin, ivrig, jover.
grile, uo. grijl -dr -t (Vens.) for-
trække munden til latter.
grille, no, grel æn -dr (vestj., Ag-
det evnen til at blive mske påny og
kommer i køberens vold, se Sgr. VII. 1 89
(se *bidsel, hestesko), jfr. Asbj. I. 297,
Nicolaissen, Nordland 1. 43 ; Grimm, K. M.
nr. 68; — V^igstr. I. 111, II. 195.
371; Faye s. 50, hvor bækhesten tæm-
mes og tvinges ved grimen, jfr. W,
Gregor s. 66. 188, Folkl. Rec. IV. 109
(Irland); ved at se igennem den venstre
ger, alm.) == rgsm. ; do sedsr nåk o fatisr lo grime kan man opdage spøgeri, Thiele
greldr (D.) ;
gal grdUr (vestj.) tilfælde af
arrigskab el. afsindighed; aprH ær æ
ko te grel (Vlb.) volder koen bekymringer;
„får å fådryw di grehr, dbdnt hqj hrøw^"
,
Grb. 70. 105; ordet henføres til htsk.
grille, græshoppe; lat., græsk gryllus; jfr.
guse, skrue.
grilre(?), uo. greUr (Vens.) smulre;
usikkert ord.
Sagn I. 362; heksen lægger bidsel og
grime på karlen, så forvandles han til
hest, Kr. IV. 322, VI. 199. 272, Thiele II.
102, Arnås I. 111; Øverland, Fra en
svunden Tid, s. 24; Bartsch I. 121. 142;
Strackerj. I. 383; Wolf N. S. 473. 389,
jfr. anm.; Henderson s. 191 flg. ; Grimm
Mythol. ^-
Beschworungen nr. XVI. 2) et
fiskegarn af bestemt art, se togger (Thy)
;
l.griiia,no.^n/9m(?e (Agger) grov sod, 20 grime. Kalk.: maske på et fiskegarn.
der danner skorpe på kogekar (også Vens.)
Mb.; det temmehg tykke lag „grihm",
som lamperne afsatte på loftet, J. Saml.
X. 76 ; sort snavs ; do hår noj gripm i
di pan, sij dæ i æ spæjl (Agger); jfr,
Aasen grima 6, streg el. stribe over an-
sigtet; isl. grima; eng. grime, smuds.
2. grim, to. grem flt. grem (Vejr., Vens.,
Agersk. alm.) ;
grém flt. grem (Søvind s.)
SV. grimma;
jfr. Aasen grima 5 huk.
fåre-, heste-, klap-.
2. grime, no. i udtr. han har grimen
el. liggrimen (Sams) kan siges om den,
som ligger for døden og har dødens
blålige ansigtsfarve. Mb.; jfr. isl. grima,
maske, hjælm.
grimepenge, no. grimpæri flt. (vestj.)
penge, der gives som lidkøb ved heste-
= rgsm., styg, grim, både om det ydre so handel, eller som drikkepenge til karlen.
og indre; æn grem kwej_ (Vens.) en grim
kvind; de wå da æn grenp hdw9d, knæjt
(vestj.); hun wa grem tve hin9 bår (Ag-
ger) hun var slem ved sit barn; æn grem
el. gremd dræti (sts.) slem, uvorn, bruges
også om voksne personer; én grém oti,
én grém9 tøs, bé sé grémt aj (Søvind s.);
grem wæjld (Mors); jfr. Aasen, grem;
hjærte-
der leverer den købte hest; jfr. horn-
penge.
grimeskaft, no. grimskawt é best. -»
flt. skawt (Vens.); æn gr— flt. -skawt
(vestj.); griamskatvt et -skawdd (Sundv.)
— rebet, der er bundet i hestens grime;
han tær å eb gr — (vestj.) o: han har
intet at leve af; han tøqsr å æ gr—
(vestslesv.) o: har intet at bestille; de
grimasse, no. gri- el. grama’s æn -dr 40 ær et næm o vær bonan i tåw grijn-
(D.) = rgsm. ; fr. grimace ;
jfr. grimet 2
;
isl. grfma, maske, hjælm.
1. grime, no. grim æn best. -9n flt. -dr
(Vens., Sams) ;
grim æn grimdr (D., Thy,
Agger), flt. grimdr (Agerskov), grim9
(Røgen) ;
grom el. grem æn gremdr (Brade-
rup); gridm æn grirm (Sundv.) — 1) ^
rgsm.; grimen til en hest; sæt æ grim
g 9n; bruges også til får; jfr. hornreb.
skawt (vestj.); han kåm i æ toqthus! —
hufå’r? — han fon æn gr —, mæn dær
ivå jo wal æn hæst bondn ve dn (vestj.),
jfr. fortælhngen hos Glouston Pop. tales
& fictions I. 60, også i Kina.
grimet, to. grimd (D., Vens., S. Sams)
;
grimdd (Mors); grimdt (Søvind s.) — 1)
stribet el. sort i ansigtet af snavs; han
æ hipl grimd i æ- huwd (vestj.) = grimdkd
klaptræ ; fo æ grim owdr æ ørdr o jæn so (Ballum) ; do ggr mæ æn grijmd nijds;
(vestj.) magte en; æn maivdr hæst ær
ålti bædr som æn tådm grim (Vlb.) ; i
æventyret skal man noje agte at tage
grimen af dyret, som sælges, ellers mister
æ æ nåk hlowdn grijmd, da æ stoip uwd
we æ gryjd (Agger) ;
jfr. grattet, sølkenet
2) om køer, æn gr— ku, med striber
ned ad panden, når dyret ellers er rødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
