Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grOnne—gråand 505
i
gronne, no. gron de (Thy, Mors,
ejr.) jord, som ligger ud til græs; mest
gtigt, stedsevarende græsland; de leqdr
gron (Vejr.) om jord, som ikke er
under plov; vi skal ha de støk gron in
te aprgr (sts.) o: det skal plojes til efter-
året; en strøplet til hø ved huset (Fanø);
shær i æ gron få’ dæm (Staby) om
sker, som man venter, men som bliver
nge borte; billedet er taget fra den
lojede mark, der overløbes med græs,
im den bliver liggende urørt ; kom i§æ’mal
gron (Thy) o: græstørven.
gronne Anders, no. gron An9s
(vestslesv.) brændevinsflasken.
gronnegade, no. i tim. :’
han slor
åp a gronigqr (Ribe) o: han tager under
høslætten ikke græsset nær nok med;
gr— er en gade i Ribe; se gronlig,
Mikkel gron.
gronnegård, no. et lille vænge ved
husmandens hus (Sams); se Mb. under
standsvend.
grønnere, to. se grynneret.
grbnnes, uo. groms (vestj.); grænss
(N. Sams) = rgsm. ; no grorps dt dic9r
al; se nåde.
1. gronning, no. grondridr flt. (Stag-
strup); grondii dæm (Mors) — grødning?
— en ret bestående af sødgrød, hvori,
når den er halvkogt, kommes „grever"
(se 2. grever), som derefter koges og
spises i grøden (Thyholm); grøw9rn ku
kom9s i gronøri^r, de war sødsgréd mæ
swenfjét å grøwdr i, å di kam en te
melmad pp æn talæ’rkin å skul ed^s mæ
æn gafdl (Lild s.).
2. gronning, no. gronpri æ«(Agersk.);
gron^ti i (Vens.) — et lavt sted i græs-
marken (Agersk.) ; en græsmark, som ikke
slås, gronsvær (Vens.); „gromrii iva skor
å de jan-horhyiv9l hild ivæf, Grb. 21. 15,
gronsværet var skåret af trilleborens jærn-
hjul hele vejen ;
„ægs swat uw é grdn^ni^’
,
Grb. 75. 20, ægget skvat ud på gronsværet;
en gron plet i heden (Lindk.) = flo.
gron ridder, no. i æventyret, måske
døden, se J. M. 17; prinsessen vil have
den gronne ridder, en hyrde vogter, efter
fortællingen sammesteds, 100 gronne får,
en anden 100 gronne kør, en tredie 100
gronne stude; jfr. Gr. Ævent. I. 162, den
gronne ridder, bortgiver en gron bog
s. 166-, se Asbj. II. 118.
gronsager, no. gronsgqa flt. (Sø-
vind s.) grcint til køkkenbrug.
gronsaltet, to. gronsåltH (D., vestj.)
= rgsm. ; også siges : vi hår et leq^n i
gronsålt (D.), gronsalte no.
gronskoUing, no. ’
gronskdhri i -dr
(Vens., alm.) = rgsm.
gronstykke, no. grontstøkdr flt. (Mors)
I
stykker af gronsvær, plojede og afgravede
10 furer f. eks., som køres i møddingen.
gronsvær, no. gronsivar de (Lb.);
grdnsuw9r de (D.); gronsivær de (Mors);
gronsps (Søvind s.) = rgsm. ; når gr
—
stiltiende vendes, hvor en ko, som har
blodpis, har kastet vandet, og man der-
næst springer derover, helbredes dyret,
Sgr. IV. 55. 61 (Fyn).
-gront, no. se spansk-, vinter-.
grontørv, no. grontord (Mors) tørv
20 af gronsvær.
gron vælling, no. gron væhri di
(Sundev.) spotnavn til maden: kål.
grøssel, no. se gryssen.
grøt, no. uo. se grut, grutte.
grov, no. se greve, grever.
grøver, uo. nt. se 2. grue.
grøvl, no. se grøbbel.
grovling, no. se grævling.
grøvt, no. se grøft.
30 grå, to. grp = flt. (D., Lb., Røgen);
grp itk. grot flt. grp (Vens.); grå9 itk.
gråt (Sundv.) — 1) = rgsm.; mørkegrå
(Silkeb.); de æ grp, at grp hus (Røgen);
grp hp3j de æ gråt i véjrH (Søvind s.);
de ka sip gråt, å enda hlyw gåt (D.);
så grp i æ huw9 som æn tors (hedetørv),
el. so7n æn tus (D.); æqts gro falmdr et,
Sgr. II. 126.641 (Fly). 2) di grp = lus,
jfr. basse; di smp hår et ålti di grp (D.,
40 også Vens.). 3) ,de grå, små grå" skal
mus kaldes i julen, „de store grå" rotter
Kr. VI. 270. 161; Sgr. III. 122. 560, 152.
840-41, VII. 66. 373; jfr. Nyrop, Navnets
Magt, Philol. Hist. Samf.s mindre Afh.
(1887) s. 125; se gråben, mus, rotte,
utoj. Jfr. Aasen graa, isl. grår; htsk. grau,
eng. grey; blakket; abild-, blå-, hvid-,
morgen-, muse-, muske-, mørke-, sorte-,’
trane-, tudse-, ulve-.
gråagtig, to. gi’pajtd (Søvind s.);
gråacd (Agger) = rgsm., grålig, noget
grå; — også: temmelig grå.
gråand, no. en art vildand, Sgr. V.
45. 425 (Sams).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
