Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 guldæg—gullig
VI. 140, J. M. 43, Gr. Æv. I. 183, Kr.
Æv. 176, jfr. Asbj. I. 262 flg., Z. f. M.
II. 446 ; helten kaster et g — i prinses-
sens skød, Gr. GI. d. M. I. 218; helten
forlanger af prinserne de guldæbler,
kongen gav dem, Kr. Æv. 356 ; tager fra
slottet guldæblet med sig, Sgr. XI. 230;
pigen får et guldæble, der kan lægge
bro både på land og hav, Sgr. III. 197,
bygte; jfr. Sgr. II. 231. 830, III. 233.37,
Gr. GI. d. M. II. 142.
guldæg, no. i æventyret: hons, som
gjorde g—, Kr.V. 141; jfr. Grimm K. M.
nr. 60.
guldåre, no. i visen: femten guld-
årer i hver en krog, og skibet fra landet
skred, Kr. I. 290. 15.
gule leger, no. flt. J. T. 113. 193,
jfr. Asbj. I. 207; barnet leger med ettoen plante, alm. kongepen, hypochæris
g—, Kr.Ævent. 331, Gr. Æv. I. 177, jfr.
Asbj. I. 278, II. 58; helten kaster tre
guldæbler til tre jomfruer, Kr. V. 194;
prinsessen vælger en mand ved at give
ham et g —, Sgr. VIII. 165, jfr. Wigstr,
Sagor s. 46; hun kaster et g— ud, det
skal gribes på et spyd, Sgr. VI. 221;
bjærgmanden giver pigen et g—, det
falder fra hende og plettes med blod.
radicata L. (Rkb.); fællesnavn for arter
af ranunklernes familie (Rkb.) ; når engene
bliver fulde af gule Ijæggere, så er åerne (?)
fulde af skaller, Sgr. VIII. 43. 92.
gulerod, no. guhnmad æn -rodsr
(D.); flt. -rod9r (Mors); giiUråd æn -9r
(Agger) ;
guhrumr æn -rordr (Vejr., Bur)
;
gulror æn -rorar (Agersk.) ; flt. -rorar (Bra-
derup); guhrod æn -rdr9 (Sundeved) =
Kr.V. 278, Kr.Ævent. 52, Gr. GI. d. M. 2orgsm.; daucus carota L., jfr. morrod; se
II. 183; et g—, der skinner sålænge pigen
er jomfru, Sgr. X. 197, se pige; drengen
gav den et g —, som var hans fader,
Gr. Æv. 1.120, Sgr. XI. 199; et g—, som
man kan ønske sig hen med, hvor man
vil, Sgr. V. 133; et g— skal hentes ved
verdens ende, Sgr. VIII. 148; jfr. Wigstr.
Sagor s. 69; borneleg: grave el. bore
guldæble: en dreng sidder med hænderne
atten; gåde: ru ru rip, gjærenste pip,
sårinste sæk, gjærenste mestin ind stik,
Sgr. IX. 223. 735, sagtens forvansket,
originalen synes at være: rue rue rippel,
gel is der zippel, schwarz ist das loch
(plt. sack) wo de rue, rue rippel inkroch,
Z. f. M. III. 182. 16 (grafsch. Mark) ; Ehlers
Råthselb. nr. 17, Urquell I. 132. 7, 171. %
Tuxen, Platt.Folkespr. Angel s. 68, Wege-
knyttede over knæet, en del andre lægger 30 ner Volksth. nr. 392, Niederd. Correspon-
deres knyttede hænder ovenpå hans og
en af dem, som har den ene hånd fri,
bliver ved at sige: „pirre, pirre guld-
æble, synk længere ned!" el. hor ævd,
bor ævdlj hor hæj^r nipr! imens han
river den ene knyttede næve ned efter
den anden, indtil han kommer til den
siddendes knæ, så svarer denne: a ka et!
— liufår? — får æ ævdl! — hivor ær
denzbl. VII. s. 85 ; Rochholz s. 240. 410,
jfr. N. Vadsbo nr. 176.
gulerose, no. konavn; i et hyrde-
rim: guhruwds o re’^ijw ,
jfr. besekors
s. 65, 12, kunde måske også tydes: guh-
ruwds, guldrose.
gulfinke, no. [gtdfefik æn] (Ang.)
= gulspinde.
gul flæg, no. J. T. 115, en plante.
æ cevdl? — dæn tåw æ mus! — /^^^or 40 iris pseudacorus L. (Ålborg).
hloip æ mus å? — dæn tåw æ kat! —
hwor blow æ kat å? — dæn Uj9v ad æ
skåiv! — hivor hloiv æ skåw å? — dæn
hoqdt æ yws! — hwærn smæjdt æ yws?
— de gor æ smæj! — hwor blow æ
sniæj å? — ham tåw æ rawn o æ kraqar
!
— hwor blow æ rawn o æ kraqar å?
— nåw9r flow te østdr, nåmr te væst9r,
nåwdr te sømr o nåwdr te nar, o nåw9r
hen te mi åhmors dar! — legen er kendt 50 rgsm.
gulfugl, no. gulful æn -9r el. -fowl
-fbwl (Mors) en vipstjært, motacilla flava;
gøgen lægger æg i dens rede.
gul havre, no. J. T. 288, den alm.
dyrkede havre, avena sativa L. (Skive).
gulliåret, to. gulhor9 (D.) = rgsm.
gul kløver, no. gul klømr flt. (Thy)
= gul smære.
gulladen, to. guwllådin (Agger) =
i mangfoldige varianter, ender på for-
skellig måde med at der lides straf el.
gives pant af hvem der taler, ler eller
viser tænder først; se huset, som Jakob
gulles, no. guhs (N. Slesv., Åbenrå)
alm. navn til en gul ko.
gullig, to. guU (vestj., alm.) =
rgsm., altfor gul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
