Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 gusinavns—gylpe
enkelte tider er forstyrret i hovedet el.
ustyrlig; der kom ligesom en gussi over
ham, Kr. IV. 125; „vi kinne nok hans
guse" igusd), Tkjærll. 74. 2) vesterhavs-
tåge, havguse (s. d.); måske også regn-
byge (Hammel); jfr. ravs.
gusinavns, to. se guds navn.
guslavn, no. no. se gudslån.
gussi, uo.
gusi -dr gusi gusi (Vens.);
gusi -dr -dt -dt (Ulvb. h, ; Sall.) ; ft. tf.
-9d (Agger, Mors);
-dr -t -t el. gusi -dr ’•dd -då
(Lild s.);
-d -dt -dt (Søvind s., Tåning)
om febergysen og rysten, de gmidr ham
som haj ku ha koUn (Vens.); også: de
guwsdr i mæ (Lild s.); huhaw, de æ
wej, dr o gusi mæ ! (Agger) ; f. eks. om
hvad der volder stærk væmmelse ; de gysid
i md (Søvind s.); når det gussier en,
går en person over hans grav, Kr. IV.
390. 482; jfr. Gavall. W^årend I. 455;
Liebr. Volksk. 352. 18 (tysk); Kenders.
s. 113; jfr. gyse, skuddre; Aasen, isl.
gjosa, eng. gush.
gusten, to. gustdn (Vens., Heil. h.);
guwstin (Agger); gostdn (Andst, Sundv.);
gjustdfi (Ang.) = rgsm. ; si g— ud
(Andst); guwl o guwstin (Agger).
-gut, no. se haben-; jfr. htsk. gut,
gods.
gut, no. gut i -dr (Vens., Lb,, D.,
Malt, alm.) en rask karl, som der er
lystighed og mod i, også med bibetydning
af vildskab; æn reqtiq gut (Lb.); tow
hraw gutdr (Vens.); do ær æn gut el.
æn gut får æ Ian! rosende og opmun-
trende til en rask dreng; æn rask gut,
æn hor gut (Agger) ;
„gud" Mb. fraMellem-
slesv. er sagtens dette ord med tysk
stavning; jfr. Aasen gut, dreng, drenge-
barn; fanden-, hej-.
guten, to. se god 11.
guvelov, udrbso. se gud være lov.
guvvi, uo. se govre.
gvol, no. se gulv.
gvos, no. se gods.
gvæg, no. se 1. kvæg, kvæk.
gvål, no. se gulv,
gy, uo. se gjø, gjøde; no. se gyde.
Gyddel, no, se Gjøddel.
1. Gyde, no. Jyd (Vens.) gammeldags
kvindenavn, også vestj.; manden kunde
køre „hans jyd uw mæ jet læs" (Vens.)
ordspil mellem hans kone: Gyde og gød-
ning, se gjøde no.; jfr. gldsk. Gytha, isl.
Gj’Sa, Niels. Navneb.
2. gyde, no. gyd æn gyddr (Lb., D.,
Malt, Andst), gyj æn -d (Røgen); gyd
æn -dr (Løgstør); gywd æn = flt. (S.
Sams); giwd æn -r (N. Sams); gyq æn
(Als); jyd æn -r (Vens.) — 1) smal, ind-
10 diget vej (D., Andst). 2) lille snæver
gade el. smal gennemgang mellem gårde
;
nå swåt nåd . . . hultdrdt nidr å gyddn,
Kr. IX. 237 (Støvr. h.); Manø gyd (D.)
et løb mellem grundene ved Manø; se
flød-.
-gydig, to. se over-. ’
-jvf
gye, no. uo. se gjøde.
gyer, uo. se gjore.
gyeres, gyes, uo. se gjæres.
gygler, no. se gjøgler.
-gylde, uo. se for-.
-gylden, se guld; tusind-.
gyldenlak, no. jyUnlak æn -9r(Vens.)
;
g— (alm.) en plante, cheiranthus cheiri L.
;
jfr. htsk. goldlack.
gyldenstikker, no. J. T. 223, en
plante, St. Hansurt, sedum telephium L.
(Als).
gyldig, to. gyld (vestj., Sønderj.);
30 gyldi el. gyld (Søvind s.); gytdiq (Agger)
= rgsm.; se gjælde; lige-.
-gyldning, -gyldt, se for-.
gylp, no. gølp dt (Agersk.) — 1)
en klukkende lyd i halsen, i flasken, i
livet på en hest. 2) golp de (Thy, Ag-
ger), opkastning, spy.
gylpe, uo,
gølp gølpdr -dt -dt (Agersk., Bradr,);
golp -dr -d -d (Vens.); gølp (Andst);
40 golp -dr -dr -dr (Vejr.);
golp -dr -dd -dd (Thy, Agger);
galp -dr -dd -dd (Mors) —
1) give en klukkende lyd, af en flaske^
i halsen på msker, der drikker el. kaster
op (Vens.), i livet på en hest, der løber
(Vens,), om krybbebidere (Bradr.); han
ræh no åpo’ ham mæ son et pons, ja
liq te de gwolpdt i lywdt (Silkeborg); „de
gwolpet i hans tyk mav", Tkjær II. 99.
o 2) gylpe føden op, om køer, som tygger
drøv (Andst) ; kaste op, om msker (Andst,
Vejr,, Thy), jfr, brække sig, give op, spy;
han golpør åp (Vejr,); golp i’ sæ (Thy)
sluge i sig; jfr. Kalk, gulpe; Rietz gylpå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
