Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 gks
med bagtanken: så galt; thi gåsen slagtes
til gildet; de ka do bil gæs in, di hd
howi å hær dt i å fæjar å træj dt mæj
(Tåning); hun snaksr som æn gos, æ så
dom som æn gos (vestj., alm.); a hår
<en gos å plok mæ’ dæ (Vens.) el. æn
gos tcplot mæ dæ (Vejr.) o: en tvist at
afgore, jfr. hone; han ved nåk, hwes gæs
han gæmr (vestj.) tlmde; til et selvklogt
Gjækkeben, se fireogtyveben; Marrika,
Sgr. VI. 31. 383; jomfru To, J. K. 38. lo;
sladdertaske, Sgr. IX. 175.550; i utrykte
gåder: gjækkeben (vestj.); halepig (Viborg)
;
platfod (Vens.). — En bekendt borne-
remse begynder : gro gos mæ di veri, hur
vel do siveri (vestj.), Gr. GI. d. M. II.
305. 445, Sgr. V. 63. 482, VI. 125. 726;
jfr.Wigstr. 1.313; i sagn og fortælling;
mske kan spottende siges: ka do fen æio ^de bUw én skek, de di sene x>réjsti én
pat9r å æn gåds? el. ka do malk æn
gå9s? (Åbenrå); når man vil afvise et
påtrængende sporsmål om, hvorfra man
er, kan svares: a æ dærfrå, hvor æ hus
stor ud o æ gæs ggr mæ hår fædsr
(vestj.); han se9 så hot som æn gåss i
tånræ9n (Sundev.) om den, der bliver
forskrækket el. ser forundret ud; atteii
fågo’s, mæn aUr for gp’s træsk (N. Slesv.)
gos, dé skul løs får i [e] løsdnhbn (konfir-
mand), dér ha læ (lært) få let", Grb.
85.84; en rød gås, Sgr. VIII. 10; i logne-
fortællingen : vi havde 3 gæs og 13 gæs
og 1300 gæs, og der bandt vi løbe på
hver gås sin fod, og så sejlede de ud
omkring i dammen og løbede mælken,
Kr. VII. 245; hjæm læ vi æ ges go o elt
i æ flød te dæ hlyw9 smor, Sgr. XII.
ordspil mellem forgår o: går tilgrunde og 20 127. 250 (Vejle); i en anden lognehistorie
,får gåsen træsko"; gåsen er en dårlig
fugl, for meget til én, for lidt til to,
Sgr. XI. 49. 77; „lokkemand (s. d.) driver
med sine gæs" siges om luftens flimrende
bevægelse om foråret ; hun hår ei hih §æs
hjæm (vestj.) o: hendes tanker samlede
(se 2. gjed). — Gåsen kaldes: tåk9, tåk9!
(Hanh.); duk9, dukd el. dukd dal! (Gjern
h.) el. pah paU! (Torrild s.); pille,
flyver gæssene med manden, som havde
fanget dem, Grb. 83. 58flg., jfr. Qvigst.
s. 137, Mélus. III. 138 samt Munch-
hausen; fanden eller troldmanden for-
vandler sig til en, gås, Gr. GL d. M. I. 230,
Kr.VII. 32; spøgelse gæs, Kr. III. 32, IV.
61. 79; en gås omskabes til en pige,
derfra stammer de dumme koner, Kr. IV.
336; jfr. Såby, En lystig Traktat om
pille, Sgr. V. 46. 431 (Sams); dalder, 3o S. Peders trende Døttre (1881); i ævent.
dalder! Sgr. XII. 156. 573 (Randers) el.
dal, dal ! (Sundeved) , de skræmmes af
kornet, når man med stigende stemme
råber: rai! (Vens.); gæssene siger, når
de får korn: ta do de, så tår a de!
Sgr. I. 106. 417, XI. 144.447; når de er
indelukkede, siger de: „du står, som a
skulde stå, av av av, du treer mæ!" el.
gak, gak, gak! do sej9 som a ska sej.
om spøgelsehuset sidder gåsen på bordet
og antages af trolden for en skrædder,
der klemmer ham om næsen med saksen
og slår ham om ørerne med skind-
bukserne, Sgr. XII. 219, to gæs ager
med til Rom, Kr. VII. 322 ;
pigen kommer
på rejsen til Hækkenfeld til en stor flok
gæs, som hun fodrer, Gr. Æv. I. 205,
Wigstr. Sagor s. 35; drengen opremser
a seJ9 som do ska sej! aw, do træJ9 mæ,^^a{{, hvad han kan få for gåsens æg,
Kr. IX. 81. 19%., Sgr. XI. 159. 523; el.
gås lås, sikke vås, sikke vås, gås lås!
Sgr. 1. 91. 409, jfr. Sgr. IV. 75. 220 (Born-
holm); 158. 487 (Sall); V. 76. 607 (vestj..
Hors.); se også Wigstr. II. 173. 273;
Strackerj. II. 85 a; gåsen nævnes i borne-
rim : langhals, skrævhals, gabrigane, kæki-
kæk, gæk, gæk, tjittjat, Gr. GI, d. M. III.
190 anm. ; rokhals; strækhals, kjæggeri-
Grb. 74; i vesteregnen holdt de mange
gæs og når kornet var kommet i hus,
lejedes der en til at drive dem østerpå,
sådan en flok blev forvandlet til sten,
Kr. VIII. 307; når har gåsen tandpine?
— når ræven snapper den (alm.); hvad
ligner mest en stegt gås? — svar: en
stegt gasse, Sgr. XI. 156. 497, jfr. Wuttke
nr. 157, Strackerjan II. 99 nr. 387, — 2)
kjæk, bask i dam, pladder i mos’, ringen- 6ofig. om en tåbelig kvinde; de ær æn gos
hals, Sgr. V. 146 flg., jfr. Strackerj. II. 82;
i mørke taler: jomfru Hejdelin, Sgr. IX.
47. 183; jomfru Hejiben, Sgr. VI. 48. 436;
jomfru Sortast, Sgr. II. 41. 243; jomfru
i hin (vestj.), hun er en gås; nær æ gæs
kom9r te mærk9n, får æ kræm9rdr pæri
(vestslesv.) ; de sidder på rad ligesom
Endelave gæs, der var kun to, Sgr. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
