Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 haglet—Ijakke-es
hawl -9r hamlt haw9U el. haqsl haqhr
haqdlt (Vens.);
hawl -9r hawdl haml (D.);
hdwl -9 hbwdlt hdwdt (Sundv.)
= rgsm. ; også fig. æ swed hawhr a’
ham (vestj.); se å haqdl i læjs9n (Vens.)
sidde og stamme i lektien.
haglet, to. hawdlt (Vens. ; Søvind s.)
spættet; æn hawht hdn (Søvind s.); jfr.
haglet Kalk., „guttatus".
haglkorn, no. hawlkumn æn (D.)
= rgsm.
hiaglkule, no. hqwlkul æn^ -Jcnlsr
(D.; Agger, Søvind) = haglblåne.
haglxaol, no. hdtvlmål een (Sundv.)
= haglblone.
haglpung, no. hgwlpåfi æn (D.)
pung til at føre blyhagl i.
haglskure, no. hawlskur æn -9r
(Sem) = haglblone.
haglvejr, no. hawlvhjd et (Søvind)
= rgsm.
haglæl, no. hawlæl æn -æl (vestj.,
D.) haglbyge.
hagre, uo. så kål te han haqrsr
(Thy), ryster; jfr. govre, hovre.
hagse, uo. haqs -9r -9t (Holmsl.)
give mund, skælde, irettesætte, hun gor
å haqs9r o* dæm æ hijsh daw; o haqs
atdr æ æn9r, slå, vifte, bruge mund for so
at drive dem hjem.
hagte, uo. [Jiakt^ (Angel) nære sig,
hytte sig, iblandt folk, for kulde; er
sagtens plt. hachten; jfr. hacht no. be-
skyttelse, Mi W^b.
haha, udro. de æ så warm, has
hip! (Løgst.), udtr. for velbehag.
hai, uo. ft. tf. se have.
haj, steo. se han.
1. haj, udro. til får: ha’j dæ, gråbipn!*^
til hesten: hoj el. ho’j dæ! når den ej vil :
stå, mens den skos; haj haj! el. ha’j
dæ! udråbsord til gæs, der vil gå i korn
(Vens., Agger).
2. haj, no. en alm. bekendt rovfisk,
squalus, se hå; en gammel grå haj har
i æventyret slugt et bundt guldnøgler,
Kr. V. 169; en haj hjælpes i vandet og
er taknemmelig, Kr. Æv. 119; skældso.
:
du lyver, din haj! Sgr. X. 159. 431 ; se so
lud-, pumpe-, om smstn. høre herhen
hajel, no. se handel, håndvol.
hajele, to. se hadelig.
hajs, no. se has.
1. hak, no. hak é best. hak9 flt. hak
(Vens.) en møgdynge, der aflæsses på
ageren, 3 el. 4 af et læs; jfr. 4. hakke,
råge.
2. hak, no. hak æn haksr (Lb., vestj.
;
Agger); også hjak (D.); hak æn (Vens.);
hak et = flt. (Søvind s., S. Sams); hjak et
(vestslesv.) — 1) skår i et skærende red-
skab, kniv el. le, et hak i knyw9n el.
hjohn (Støvr. h.), også om marken, dæh
gor ud i æn hak (vestj.) en kile el. spids;
jfr. skår; smal strimmel græs, lille skår
på engen. — 2) når man blander kort,
kan siges: di ska hå æn hjak miJ9r (D.)
o: man skal endnu engang gore den
stødende bevægelse, som sker, når de
blandes; jfr. 3. hakke, hækle.
1. hakke. no. hak æn -9r (Fanø) stor
toje, som ulden først kartes i, når den
skal blandes, se tese; hak -9r -9t uo.:
karte uld i store tojer.
2. hakke, no. hak æn best. -9n flt. -9r
(Vens., S. Sams; Søvind); hak æn -9r
(vestj.) — 1) en hakke, jfr. hyppejærn;
mergel-, mog-, muld-, rydde-. — 2) et
hakke-es (Fanø), se 2 es; jfr. hakker.
3. hakke, uo. hak -9 -9t (Silkeborg) en
slags hækling med nål hedder: at hakke;
„en pigh vil no brodie å hak, ha horet
ful ov! ruese", Tkjær N. K. s. 30; ligeså
(Vens.), se hege.
4. hakke, uo. hak -9r -9t -9t (vestj.)
;
ft. tf. -9d (Agger); hak -9r -9 -9 (Vens.);
ft. tf. -9t (Søvind s.) — 1) at hakke med
hakke, d hak å tvun (Vens.) hakke møg
af vognen; hakke med en hakkekniv
(vestj.). — 2) stamme, tale stødende, vi
hak9t let i wo léjs9 (Tåning); sed å hjak
i 9t (Bj. h.); hqj hak9r å stam9r ic9
(Vens., alm.); di kåm igæ’m9l sådan liq
mæ hakdn o kwæhn (Malt) med nød og
næppe; jfr. Aasen, hakka; htsk. backen,
ligeså mnt. ; hagle, 2. hak, hugge, huje,
snorke; stam-i-hjak.
hakkebræt, no. hakahret æn -»r
(D.); hakhrh et (Søvind s.); hak9bret et
[-9] (Sundv.); hakdhræt e (Vens., vestsl.)
— et bræt til at hakke kål på.
hakkebælg, no. den tomme ægge-
hinde af en havsnegl, kongen (fusis),
kaldes i Agger „hakkebæller", se Geogr.
Tidsskr. II. 138; jfr. ærtebælg.
hakke-es, no. hak-æs æn (D.) =
kål-es, en S-formig kniv befæstet på et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
