Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hamlekappe—hammer 547
fæster liamlestokken til vognstjerton,
stikkes.
hamlekappe, no. hatmlkap æn (D.,
Tliy) jitM’iiojel med jærnkappen, hvorved
svinglen hefæstes til liammelstokkens ende.
hamlenagle, no. se hamlehul.
hamlereb, no. hmmlrev æn -rev
(Andst, D.; Sønderj. itk.) skagle, rehet,
der er fæstet til svingleiiie, o^ hvori
hestene trækker vognen ; æn sæt hamdl- lo sort.
lig: han æ hamsl o hor (vestj.) om den,
som ikke let giver efter; harnd i æ tål
(vestj.) mest om kvinder: kæbestærk,
arrig og liojmæll; „tyskern skød lig ud
ow den hammel end’; de ræne ud (jw
den h— end’" (S. Ilimmerl.) o: stærkt,
lieftigt; se hammelkoi’i’i.
hammelkjærne, no. æ hamdhm^r
flt. (Mors) de største kærner af hver korn-
’/•^/" (Vejr.) ; når en, A., binder sine heste,
og B. siger: vel do’t ha hamdreosn tan o,
kan A. svare: næj, vel di lov, så skal di
ha wpndti niæ; a ka da hæJ9 lov æhaq
æta dæm. mæ tæman en mæ wpnan, Kr.
IX. 4-0. 431 (østj.); se messing-.
hamleslag, no. hanidlslcfiv et (Ager-
skov) en holt, hvormed hamlen gennem
et hul fæstes på vognstjerten, jfr. over-
slag.
hamlestok, no. liamdhtåk æn -stuk
(D.. Andst. Mors); hak. (Vens.); {\t -ståak
(Agersk.), også kaldet : haimlståy (Sall.)
— stokken, fæstet til vognstjerten ved
en bolt, og hvori de to svingler er fast-
gjorte ved liammelkopper; se tre-.
hamletoj, no. se hamle.
hamlevorn , to. (Ang.) kludrevorn,
besværlig; det er h— at gå i halm.
hammelkorn , no. hamd kumr
(Mors, Vejr.) rug og byg i samling, nok
også om hvede, de tre kornsorter, som
tjener til mskeføde ; a skal å mæ. så
j
mam tømr h — k — te di gam9l; no hår
iri da de h— k — en; jfr. Aasen, hum-
melkyrne, akskorn, rug og byg i mods.
til havre; liummelt to., blandet af byg
[
og havre; isl. hamalkyrni, korn uden
20 stak, rug el. hvede, se Fritzn.^- under
ordet, hvor der henvises til ghtsk. hamal,
skotsk homyll, kullet om ko.
hammer, to. se hammel.
1. hammer, no. haimr æn hatmrdr
(D.; Mors, Heil. h.); flt. ha.mdr (Thy);
huk. (Vens.); hanidr æn = flt. (Bradr.,
Fjolde) = rgsm.; tæf mæ mi hamsr, æn
leqdi ve mi træsk! (vestj.) kan siges for at
spotte den dovne; fig. sig mæ æ sttiwør
1. hamme, udro. almindeligt udråb, 3o ham;)r (D., alm.) prale; også kan siges: han
de
gu
hvormed småborn kyses fra noget,
ikke må: harnf (Vlb.); ham pus,
dræ’t}! — ham pns, læ æ flæsk hæy!
ham hrin! (vestj.); se Outz. Glossar, hvor
anføres, at ordet bruges bl. Friserne; det
sættes i forbindelse med „ham" (se 2 ham),
en hegnet mark, hvor intet må røres;
sralignes kan: a lys^r i hæn (Vens.), se
hegn; plt. hamm, Mi W^b. „halt!"
når får æ stnwdr // — ; vi har kast hen
vor hammer af guld, derfor vi er kommen
her, Kr. I. 85. i. 4, om Thor af Hagensgård,
jfr. Grundtv. G. d. F. nr. 1, Faye s. 4,
Grimm Myth.^- 165, R. A. 64. 162, J. K.
Æveat. 13; i en „bon", Kr. IV. 345. 444,
VIII. 399. 738 hedder det : gu hdivår wos
få hanidr å håwtåri, sagtens hentydning
til, at heksene skulde bruge msker til
2. hamme, no. ham æn -9r (D., 40 rideheste og lade dem beslå, se heste-
Bradr.) en i’use til at fange fisk i; jfr
ålehamme; htsk. hamen; mnt. hame,
Sch. Liibb; henføres som fremmedord til
lat. hamus, fiskekrog; se hemme.
hammel, to. ha.mdl el. hamdl itk. -t
(Vens.; Rkb., Thy, Mors, Sall.); haimr
(D.) — vægtigt i kærnen; rigt, fuldkærnet,
om korn; kmnt æ hamdit (Vens.); æ
kuiV9ii æ hatnar i æ tåp (D.) ; nøj kudr
sko; smeden lader ikke om aftenen ham-
meren ligge på ambolten, der vil ellers
blive smeddet om natten (D.), jfr. Sgr.
VIII. 184.775, Kr.VIII. 364. 645; hammer
i ævent., Sgr. XII. 112; ved auktions-
hammer tiislås noget den hqjstbydende,
jfr. Henr. Petersen, N. Gudetro s. 121;
Maurer, Isl. S. s. 100 flg. ; se Aasen,
hamar, isl. hamarr hak., oprindelig en
æ hamal å nøj æ swåri (Lild s.); droj, 50sten; htsk. hammer, mnt. hamer Sch,
tyk i gennemsnit: han æ hamel omkreti Liibb., eng. hammer; økse; bille-, don-,
(Vens.) fed, vel ved magt; også om dons-, dværge-, for-, fust-, hare-, hånd-,
kvæg; hamal (Vens.) om en kvinde, der ’
nit-, pik-, pille-, stenpik-, svik-, sæl-, som-,
er hojt frugtsommelig, jfr. tyk ; også billed- 2. hammer, no. haimr æn (Thy) kal-
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
