Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 hanebjælke— hankespand
hanen på et gevær (Vens., vestj.). — Jfr.
Aasen hane, fuglen, også genstande, ud-
skaaret i form af en hane, isl. hani, hak.
;
htsk. hahn, henføres til lat. canerc, synge;
hanens navn er i dyrefabelen chanleclers,
den, som synger klart; kok (s. d.) er
fuglens jyske navn.
hanebjælke, no. hånhjælk æn -ar
(D., vestj., Davbj. ; Bj. h.); hånhjælk i -d
(S. Sams; Randers); hawnhjælk i -dr
(Vens.) ; hånhjælk æn -a (Sundv. ; Galt h.,
Vejlb. V. Fredr.) ; honbjælk æn -9 (S. Hald
;
Vrads h. [?]); honhjélk æn -d (Søvind s.)
— tværbjælke mellem to sparrer; [er
der to, den ene under den anden, kaldes
den nederste honhjælk, Vrads (?)]; jfr.
mnt. hanenbalke Sch. Liibb., hanebånd.
hanebånd, no. hdnbum æn (Sall.)
hånhgn æn -hon (vestj., Hanh.); (It. også
-homr (Mors) ; hanbon æn -hon (Vejr.,
Agger) ; hawn- el. hån- el. hqjhqj é best.
-håj9 el. -håne fit. -håjsr (Vens.); han-
hån et -hån (Agersk.) ; hanhån et -dr
(Bradr.); hawnhoh et -9 (Sundv.); han-
horn æn = flt. (Fjolde) = hanebjælke
(s. d.) ; i gamdl huws wa hanbon så låM
op, te æn kål sku døw mæ å kryb der
igé’mal (Lild s.); æ kåk floj åp å såt
sæ å æ hanhån, J. M. 69; i de forskel-
lige ordformer gor sig uden tvivl folke-
etymologier gældende : hånd-, havn-, [han-,
hun- ?] ;
jfr. binding, spænde ; endnu findes
formen: hanbomstræ et -9r (Fjolde) =
hanebånd, plt. hånsbalk; mnt. hanebant,
Sch. Liibb.
hanekam, no. hamkam (Agerskov)
en plante, musevikke, vicia cracca L.
;
primula officinalis & elatior Jacq. (Thy),
J. T. 184; mnt. hanenkam, Sch. Liibb.,
sandsynligvis: verbena officinalis.
hang, to. han (D-, glds.), d vær
h— apr, være lysten, begærlig efter,
som frugtsommelige kvinder; jfr. hænge,
hængs.
hange, no. kirkeklokken siger om
aftenen: de^ da^, mus i æ ha^, Kr. VL
303. 384; rimord? betydning?
hanhare, no. i en tim. : hæ do em
hanhgra set få kåtdns (for kort siden),
a dæm mæ æ hal opbomn! (Sundv.) af-
i
visende svar.
Han-herred, no. Han hærd (vestj.)
;
Øster og Vester Hanherreder kaldes de
to herreder mellem Thy og Vensyssel;
Hamslan leqsr uwt imel Hanhærdd å
Tylian, Kvolsgd. 1 ; dets beboere kaldes
:
Hamshodr; folkene i Han h. kaldes Hå-
neipr (Lild), måske også Håmridr (Slet h.)
;
„vi bor midt mellem ulven (vendelboerne)
og ræven (thyboerne)", siger de i Han-
herred, Sgr. L 160. 678; Hanshæreth
1231 (Dr. Nielsen).
hanhund, no. hanhun æn -hm
(vestj.) ; hanhun æn -hun (Agger) ==
rgsm.
hanjordemoder, no. æ. hanjomnor
(Agger) kaldes jordemoderens mand spot-
tende.
hank, no. harik æn -d (Galt.); flt.
harik (Sem); hårik æn hank (Han h.);
hak. (Vens.) ; håstlk æn (S. Sams) ; hamk
æn -dr (Ang.) — 1) greb på spand, øre
på potte; o ha hån i hatik mæ (D.),
ellers greb; jfr. greb, hale, øre. — 2)
en stang af træ el. jærn, til hvilken koen
er bunden således, at bindselet kan glide
op og ned (Ang.), se hannik; sign.
Aasen, honk huk. el. hanke hak.; isl.
honk huk., hanki hak.; htsk. henke,
mnt. henge , Sch. Liibb. , henføres til
:
hænge; brude-, krus-, sladder-, støde-.
hankat, no. hajkat i -kat (Vens.);
hankat æn -kat (vestj.); hankat æn -dr
(Fjolde) (plt. kåtdr) ; hankat (S. Thy),
hankat (N. Thy) = rgsm.; hankatten
siger: „Maren Jcirgens, Maren Jorgens!"
hunkatten svarer: „Jorgen Lavsen, Jorgen
Lavsen !" Sgr. VIL 229. 847 (Ribe), cl.
hankatten: „Mardn Laivst!" hunkatten:
„a vel gan!^’ Kr. IX. 85. 62; kommer
en hankat til at labe af et fad mælk,
og dens ojne rinder ned deri, da avles
der i mælken et fælt uhyre, Kr. VL
265. 119; i en stedremse: de Bjæragcr
hankatte, Kr. Ordspr. 512.
hankattestorm, no. hajkatstårm i
best. -i (Vens.) ; hvor der er mange piger
i et hjem, kan der være rend af unge
karle, dette kan kaldes h — ; også om
simple legestuer; å spel te h —,
gor
spillemanden, når han spiller til dans,
hvor det ikke går sommeligt til; jfr.
hundebryllup.
hankel, hankling, no. se hånd-
klæde.
hankepotte, no. haykjyåt æn -dr
(Malt) potte, som bæres i en hank.
hankespand , no. hanksjjan æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
