Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
harme—Har syssel
559
hør 9r (Agger) man kunde briste af
soig . . ., spottende; nær harm korner te
hus, Hk<il æn Upd om trøst (Vind s.)
uidspr. ;
{væn æ harnit ær owm-, .så æ
min væn skæm] (Sundev.), Kok Ordspr.
113. 1^270, jfr. Gr. GI. d. M. II. 135: når
vreden er endt, er vennen skændt; jfr.
Aasen harm, isl. harmr hak.; htsk. harm,
litceså mnt.
når jeg var sorgefuld, Kr. II. 73. 12 ; se
den talende strengeleg, Sgr. IV. 1 ()2, jfr.
Gr. DgF. nr. 95; Grimm K. M. nr. 28
med anm.; Folklore Record II. 110,
Folkl. Journ. II. 210, Mélus. I. 424; guld-;
guldmund, mund-. — 2) et skråtstående
såld med jærn- el. træfepiler i bunden,
til at skille grovere og fmere genstande
fra hinanden, f. eks. sand fra grus; se
harme, uo. harm -9r -dt (Andst, 10 grus-, korn-, potato-. — Jfr. isl. harpa,
veslj.); harnids (Agger) = rgsm.; a har-
m9r mæ iJwor ot (vestj.) jeg sørger over
det; do skal mc har^m. dæ! (Vens.) o:
det skal du ikke sorge over, jeg skal
passe, mil eget; de harimr mæ, te a ku
rær SU dom (vestj.).
harmfuld, to. harmfut (D.) — 1)
soi’gfukl. 2) ærgerlig.
harmelig, to. harmh (Andst); har
se Fritzn.2- und. ordet.
2. harpe, uo. harp -ar -d (vestj.), ft.
tf. -9d (Agger); harp -9r -ar -a (Vens.)
— 1) skille sand og grus fra hinanden
ved harpe; harpdt yrm,sån. ~ 2) prygle;
haj harper ham gåt ijæ’rnd (Vens.); se
dog hærpe.
harpeslæt, no. slag, spillen på harpe
;
det er slet ingen h—, det er malkepigen.
/><9/a (Agger) — ærgerlig, fortrædelig, som 20 der kvæder så let, Kr. II. 186. .3
vækker vrede; de æ h— te æn ska læ
sæ trin o æ tæar a dæn man (Andst).
harmonere, uo. enes, forliges; wi
ka ek harmontfar samd (Agger).
harmonika, no. harmo-nika æn (D.)
et på landet meget alm. musikalsk instru-
ment, hvori tonerne frembringes, idet man
trækker luftbælgen ud eller trykker den
sammen; jfr. græsk -lat. harmonia, vel-
klang, deraf liarmoniea to. huk.
harmslagen, to. harmslawm (D.);
-s/mrsM (Vens.) ; Aarws/åd (Hanh.); harni-
slån (Vejr., Mors) — sørgmodig, mis-
modig, gråden nær, stærkere end 1 . harm
;
også nok hos yngre, harmfuld (Andst);
de ær ene i harymslaiimi kdl (Vens.).
harmstilt, to. harmstilt (D.); -stil
(Andst) bedrøvet, han wå gråw h~ owdr
d, således at bedrøvelsen er forenet med
sorg og savn; jfr. vant.
harnisk, no. — l) = rgsm., i Kr.
Æv. s. 375, et kobber-. — 2) harnisk
(Ulvb.); harnis (Thorsted) øverste frosne
snelag, ell. islag; de sætør h— ; jfr. htsk.
harnisch; gfr. barnas, eng. harness, hen-
føres til walisisk haiarn, jærn.
harp, no. har/j ile (Bj. h.; vestslesv.)
ujævn hud (Bj. li.); udslæt med skorpe
i hovedet (vestslesv.).
harpet, to. harpd (Bj. h.) med ujævn,
ru hud, se liarkerel, harveret.
harpiks, )io. harpes de{\}.); harpiqs
(Vejr., Agger); harpys (S.Ho); harpes é
best. -t (Vens.); horp9s de (Søvind s.);
hqrpøs de (Agersk.); harh9ls de (Brade-
rup) == rgsm.; jfr. mnt. harpois, Sch.
Liibb. „gemenge von pech, tlieer u. harz."
harpiksplaster, no. et lægemiddel,
30 empl. citrin.
harrest, no. se harvest.
harrevold, no. i udtr. å tå har9-
«<7å? (Samsø) lege bjergmand (s. d.); ordet
betyder ?
harrild, no. huril de (D.) en sivart,
juncus Gerardi, Lois. ; måske også om
junc. campestris L.; i N. Ditmarsk, er
harl navn på armeria vulgaris Willd.
harrild, no. Mb. se hærrel.
harsellere, uo. has9lrJ9r (S, Sams)
gore spektakel, drille ;
jfr. htsk. haselieren
;
fr. harceler, gfr. herce, en harve.
harsk, to. hask (Vens., D., Søvind s.)
;
harsk flt. hqsk (Agger) — 1) = rgsm. ; om
flæsk, smor, salt kød; om fisk derimod
bruges ram. — 2) hask i æ, tål (vestj.) som
fører styg tale. — Jfr. litsk. mnt. harsch;
eng. harsh.
Har syssel, no. Har sys9l (vestj.);
1. harpe, no. harp æn -3r (vestj.. Ag- 50 i/rr.sø.s9/ (Mors); Hasøs9l (Thy) k-Axi endnu
ger); /?«r/>(Kw -3r (Vens.) — 1) = rgsm., et |
høres som navn for det gamle Harthe-
musikalsk instrument, den siger: harputi- |
sysæl, der omfattede landet mellem Lim-
klingklang,Efterslæts. 173.3; han gav mig : fjorden og Skærn å; se Gr. GI. d. M. II.
en h— af guld; jeg skulde spille på den, 200; O. Nielsen, Sysselinddelingen s. 64;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
