Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helkarte— hellig 585
mæn liwem dæ ska mød ham epo si vej,
humper snar i e kjerrgor nier!"
Blich. Bindst.
;
msker har sat sig op at ride på den,
Gr. GI. d. M. II. 227. 339, Sgr. III. 219;
den varsler pest, Gr. Gl.d.M. III. 107. 27;
en hest på tre ben, hvoraf de to var af
kobber, varsler pest, Kr. VIII. 333. 570,
jfr. Grimm Myth.^- II. 804; mærket på
helhesten, de tre ben, har hesten, de
underjordiskes høvedsmand rider på,
Thiele II. 194 (Bornholm); biickahasten,
Wigstr. II. 181; en tyr, som varsler
kvægpest, Mhoff 239. 328 (Husby), jfr.
Liebr. Gervasius s. 92; se hel; smlignes
kan: djævelen rider på en trebenet hest,
Vernaleken Mythen 35 flg. r
helkarte, uo.
hijalkår (Han h.);
helkar -ør -9t (Agersk.) —
karte ulden færdig i små tojer; jfr. halv-
karte.
helkiste, no. hijdlkipst æn (Andst)
dobbelt så stor som en halvkiste; et låg
dækker hele åbningen på begge, de er
uden skuffe, men med læddike.
helkjærv, no. en kjærv bestående
af tre neg, til forskel fra en, hvori kun
to neg er sammenbundne (Mors) eft. Mb.
;
se toneg, treneg, tvilling.
hellagssom, no. hijdlatvssæm æn =
flt. (Lonb., Hmr.); hejdløwtsæm (Sall.);
hijdllot sæm (Thy); hejøllet sæm (Nes s.)
firetommei’s som; tilsvarende former til
„halvlagssom" (s. d.) findes utvivlsomt
og ordet forklares: hellodssom (?) (Thy,
Mors).
Helle, no. Hæh (norrejysk) et glds.
kvindenavn, jfr, Kr. IX. 168; i D. slægts-
navn; „til Helena måske Hela el. Hella,
dog uvist" Aasen, Navnebog.
helled, no. hæh [et] (Vestslesv.)
;
held æn -rdv (Brader.) — en fold, hvori
markmanden sælter kreaturer ind, når
han har fanget dem løsgående, se byfold,
afbildn. Feilb. Bondeliv s. 178; ordet er
sagtens = helvede ; mnt. helle, Sch. Liibb.,
krog bag kakkelovnen; Outz. anfører i
Fris. GL, hej vant sijn helle gebroken,
han fandt det sted brudt, hvor han var
indespærret.
helledi, no. se helvede.
hellefisk, no. hehfesk æn = flt.
(Lild s., Agger) = helleflynder (s. d.);
jfr. Aasen, hellefisk, „skal egentlig være
heilagfisk, nyisl. heilagfiski hak. ; sv. helg-
flondra.
"
helleflynder, no. hæh-fløjdr æn
(Vens.) en fisk, hippoglossus, se hellefisk.
hellen, no. hæhn æn (D., Ølgod,
Andst) helbred; æ h — ær et guwd; han
I
hår åUr æn hæhns daw; jfr. isl. hei-
j
lendi itk., helbred; helsen.
10 heller, bio = rgsm.; liehr il; de
vél a ék hehr (Søvind s.); hæhr el. hæpr
ek; ek hæjør el. hæhr (Agger); ek hæjdr
et el. hæhr et (D.) ; a ga ham^ sin hæhr
il æ han (Ang.); hæbr ent (Åbenrå); i
sporgende sætninger; han ær il komsn
hjæm ind’, æ han heh? o: er han vel?
du vel åh gøjdr dt mejd, vel du heh?
(Søvind), vil du vel? se hellere; ikke-.
hellere, bio. heh helst (Søvind s.;
20 Vens., alm.) = rgsm.; hehr en gæn
(Søvind s.); hæhr en gqn (D.); hæhr in
ggr (Agger) ;
jo far jo hæJ9r; såhn vel
a hælst hå dt (D.); hwæm el. hwa el.
hwans såm hælst (Agger); jfr. Aasen,
helder; isl. heldr; eller, ellers.
hellerop, bio. hæ’lddrop (Agersk.);
hæ’khråp (Lb.) ; Jmhrop (Andst) ; hæmråp
el. hæntdråp (D.): o low h —,
leve lystigt;
lotv hælddråp i fjbwtdn daw o hori9r å
30 swålt i fjbwtdn (Lb.); low hældar åp i
fjbwtdn daw, å sule i fjbwtdn, så æ de
mbnt fåhi’c (Vens.) ; han tur å gafdr å de
gor hælddr op (Hostr. s. ved Tønder), han
tuder og gør o : han skælder og smælder og
det går lysligt; de gær hæltdr op mæ sirop
å (Gram s.) det går flot til. Kok ordspr.
591 ; å low hæhr op en skatik (Andst)
at leve lystigt på ingenting; de gor hæmr
el, hæntdv åp (D.), del går lysligt og
40 overdådigt; ordet er udentvivl hlsk. hell-
auf leben, jfr. Grimms Ordb. ; se Schulze
II. 107 øverst: da geit et heller up min
hart!
hellers, bindeo. se ellers.
hellersens, bindeo. se ellers.
hellig, to. hæld el. held flt. hæh el.
held (D., vestj.); héli flt. heU (Søvind) =
I rgsm.; dæm hæh (vestj.) pietister, er
I
msker, som menes at bære kristendom-
so men mere end almindelig tilskue; hær-
mamn han wa hæh, han gik i kærk
hwæ sønda, Kr. IX. 229, 68 (Horn. h.);
oftest spotnavn; han æ hlowdn hæh,
mæn de æ nåk iniæl æ skin o æ hæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
