Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helligåndsgave—lielmissepande 587
hvis seng jeg skal rede,
med hvem jeg skal leve,
med hvem jeg skal dø;
så kan hun få sin tilkommende brudgom
at se, Sgr. III. 125. 587.590, V. 11. VIII.
59. 206 tig., Kr.VI. 226. 308, VIII. 365. 648,
IX. 34. 360, 45. 491; J. K. 71. 76; Gr. GI.
d. M. II. 242. 388; jfr. Junge s. 242;
Sgr. VII. 208. 806, hvor det samme om-
tales ved nytårsaften; i Tyskland Andreas- lOt^j^^ di finar alstcepr hwæra’mr (vestj.)
ved Allehelgens tid udjager till at gå på
marken, indtill det dorr af sult", Rostg.
H. 34 ;
jfr. Fb. Fr. H. s. 5 ;
gi æn hæhms
får æn krik (D.) handle således, at man
køber ligeså slette varer, som man sæl-
ger; no, æ knyw i æ hælmds! (Malt) o:
lad os få ende på sagen; dær ær åhr
så skor9 æn h —, dær æ liså såm æn
diq (D.) el. æn skora hælmas o æn såi
aften, se Wuttke nr. 360; jfr. Strackerj.
II. 34. 299; Harl. Se Wilkinson Lancash.
Folkl. s. 140; Hazlitt, Pop. Ant. I. 19;
Kevue d. Tr. Pop. III. 109; Liebr. Gervas.
232. 155; jfr. *Agate, julenat, kjæreste,
kongedag, stjærnefolk; efter h — længes
O: krage søger mage; me ka res æn
gamd Mlmds om månar/i; d så ka hun
enda’ ræj løbsk ean awtan (Vens.), jfr.
Sgr. XII. 76. 144 (Mors); ordet bruges
også som skæo. til yngre, magre, dårlige
heste; vise om en helmis, Sgr. XII. 56,
dagen et kokketrin hvert dogn^ Sgr. VII. Berggreen, Dsk. Folkesange^- nr. 193;
79. 490 (Randers), jfr. Z. f. M. IV. 47. % jfr. kamper, kankel. — 3) en berygtet
Folkl. Rec. IV. 127 (Engl., Ital.); se endnu i
kvinde; især om ældre ugifte kvinder,
Gr. GI. d. M. III. 165. l, Helligtrekongers- 20 der gentagne gange er blevne besvang-
råb; Efterslæt 234. 255.
helligåndsgave, no. se helligdags-
gave.
hellodskarl , no. hijallødskål æn
(vestj.) karl, som får helt lod i udbyttet
på fiskerbåden; se halv-.
rede (vestj.). — 4) slæberive (D.), se
Dorthea, harke.
helmissealder, no. æ hæhmos-åUr
(Agger) 50 års alder, kun om kvinder;
hun æ wej ør o go en i æ h —
.
helmisseben , no. hæhnashijdn æn
helme, no. hæhn di (vestj., V.Vedst.) |
(vestj.) ben af en gammel hest; karlens
en plante, elymus arenarius, L. |
høle(s. d.) er et h—, Kr.IV. 293, jfr.Stor-
helmisse, no. — 1) hHmøs æn hest. j
aker, Folkesagn s. 108, Arnås. I. 11 kaup-
-9n (Vens.) == heUigmesse, en kalender- 30 maQurinn, Maurer Isl. S. 150.
dag, 1. November, allehelgensdag; helmds, \
helmissehandel , no. hælmdshaml
da faUr dær møj tvqj i jprm (Vens.), æn (D.) handel med usle udslidte heste,
thi mange flytter og græder; tve hélmds- \
helmissehud, no. hælmashwuj æn
Uf (Vens.); „de wa ve Helmestier Mari -hwujiD.) hud af en gammel hest ; bruges
hun skull astej", Blich. Bindst. ; nær hel-
mdS9n komar, så resar ku (sku) a’; de hel-
mds ord fori (Vens.) o : forrige års hellig-
messe; konen siger: no ær at snåa hæl-
nidsknøt (helligmesseknude) , no skal ål
af den Onde i ævent. til borddug, Kr. V.
232, jfr. Urdsbr.V. 131 ned.; se hestehud.
helmissehul, no. hul, hvori ådsler
af døde dyr kastes, Kr. 111. 312. 421.
helmisseko, no. hæhnasku æn (vestj.)
hæqs å knorkhr fløt ! hvorpå manden sva- 40 gammel dårlig, mager ko; det kan aldrig
rer: ja, så mæn, beta mowar, de ær æn \
rave så vidt med sådan et stykke h —
,
gamdl skik å sætvå’n, di ska fløt fræ som jeg har, Kr. V. 203.
dæn jændæwl å te æn ån, ^gr. XI. 9S.\7b, helmisseleger , no. J. T. 321, en
jfr. nr. 199 flg. — 2) helnids e]. hélmos æn plante, krageklo, ononis spinosa, L. (Mors).
-9r (Yens.); hæhmus æn -9r (Mors)’, hæh- helmissemarked , no. æ hælmos-
mos æn -9r (Thy, Agger); hæhnas æn \
markan (Viborg) kaldes et marked i ugen
-9r (D., vestj.); itk. (Agersk., Vestslesv., j
for 1. Novb.
Søvind s.); formerne: -mus, -mos, -mas i helmissemåned, no. hælmasinonat
skifter; — navn til en gammel, mager, ud- |
(vestj.) Oktober måned; andre nævner
slidt hest; de købtes til efterårets ploje- 5o September o: den måned, hvori man
tid og blev så, når arbejdet var gjort, sled ved dårligt foder og mishandling de
slåede ihjel ved Novembertide ;
„helrnisse sidste kræfter ud af de gamle heste,
kalder de jyske bønder et gammel øg- indtil de styrtede, se helmisse.
hoved, som de ej vil føde over, men |
helmissepande, no. hælmaspan æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
