Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hestfolk —hifle
605
hestfolk, no. hæstfålk ni. (D.);
hestfålk (Søvind s.) — soldater til hest.
hestre, uo. hæstdr el. iiæst 9r -9 -9
(Vens.); Mjstdr (Røgen) — trænge på;
han stor luer å hæstdr får å kom te
marki; sto å Jmst øwdr nm, stå og
hænge over; dhr e sgnt é fmsti å’ hér,
hun plager så forskrækkelig på (Vens.);
jfr. gjælstre.
het, steo. se hendes; uo. se hitte;
no. se hætte.
hevre, uo. hevdr hénrar (Løgst.);
å h — efter en, vente, give sig tid.
hi, no. se hide ; uo. se hedde ; udrbso.
se hid, hot.
hib, no. i udtr. gi jæn æn hib (D.)
o: en skose; måske hører hefhen udtr.
han had æn lih hib (vestj.) en rus; jfr.
htsk. hieb, afledn. af hauen uo., hugge.
hiben, uo. se hive.
hibenkradser, no. hybdnkrasa æn
(Søvind s.); hibdnkras9r æn (Ulvb.) —
snaps, stærk kaffepons; folkeotymologi,
jfr. kradse; mnt. hippokras, ippenkras,
Sch. Liibb., krydret vin; eng. hippocras,
fr. hippo- el. hypocras; mlat. vinum
Hippocraticum, et lægemiddel af krydret
vin, som antoges tillavet efter Hippokrates’
forskrift.
hid, to. se hed.
hid, bio. hi (vestj.); hi (Søvind s.)
— 1) her hen; kom hi let (Søvind s.),
glds.; hist å hi (Ang.) hist og her; de
kømar hi frå (M. Slesv.) det stammer
fra. — 2) tilvenstre ; tilråb til plovhestene
:
hal hi (Tåning) holde tilvenstre; hi! {Sø-
vind, Hmr.); hid! (Hads h., Bj. h.); hi
hær! (D.); hahr ! (S. Hald, Årh.); hi!
(Lindk.); hir! (Bradr., Agersk.), se furs,
hørs, hot; her-.
hide, no. hij æn (D.) ; hij æn (Ager-
skov, vestslesv.); hej æn (Lb.) — hinde,
f. eks. på mælk, tyndere end skind; de
sæt9r æn hij å æ mjælk (vestslesv.);
også: æn hij dw9r æ yw (D.); jfr. eng.
hide, se hud, hinde; hugorme-, kalve-.
hidindtil, bio. hpnté (Søvind) hidtil.
hidhente, uo. hi’hint -9r -hint -hiåt
(Ang.) hente til et sted, vi mast ha æ
•præst hi’hint.
hids, no. hes æn (D., vestj.) — 1)
i udtr. : de ær æn søh hun, dær et ær
æn hes var (vestj.) o: ikke er den ulej-
lighed værd, at man hidser ham på
noget. — 2) travlhed, dét at være stærkt
optaget; han wår i æn fåh hes (D.,
vestj.).
hidse, uo.
hes -9r -9t (D.);
hes -9r -t -t (Vens.) —
1) trs. pudse på, om en hund, å hes
huj åpå jej (Vens.) ; hes æ hun at9r mæ,
o mæ (D.). — 2) jage omkring med,
id hes omkre-y mæ el. hes mæ æ tjæmst-
fålk (D.), — 3) intrs. være tørstig; han
hes9r gråw (D.) om febersyge; jfr. htsk.
hetzen, jage, besl. m. hast.
hidsig, to. hesiq el. hes9ci (D.); hesiq
(Vens.); hisiq (Agger, Han h., Lild s.);
hési (Søvind) — 1) tørstig som i feber-
hede (D., Vens.); han ær så hisiq, te
han kan ejt blyw slot (Lild), få tørsten
slukket. — 2) = rgsm., let til at vredes
20 (Vens.) ; også : hési pb now9J (Søvind s.)
som stærkt attrår noget.
hidsige, uo. hesiq -9r (D.); han
hesiq9r gråw, er overmåde tørstig i feber-
hede.
hidsighed, no. hésihei æn (Søvind
s.); hisiqhid æn (Agger) = rgsm.
hidtil, bio. = rgsm.; ,de hå hid te
ingen smei tur uouet". And. Frieri; „hite
hoj han wo bløjj", Tkjær II. 4.
hidtildags, bio. hitødaws (vestj.) =
rgsm,; „ét9Som di wa wånt hitedaws^
,
Grb. 25. 12.
hie, to. se hed; uo. se hedde; no.
se hede.
hie, uo. snyde, bedrage; han hi9r
dæ (Ang.); jfr. Rietz, hia; nfris. heie el.
heye, Outz., det samme; hieri.
hied, no. se hede.
hiej, to. se hed.
40 hiel, to. se hel.
hielav, no. se hilong.
hielløvt, no. se hellags-.
hier, no. se hæder; no. se hæde;
bio. se her.
hieri, no. [hi9r{] (Ang.) bedrageri,
se hie.
hiesk, to. se hæs.
hiffel, no. hif9l el. hifl9ii æn (vestj.),
æn h— brø, et stort stykke brød, en
humpel; jfr. Rietz håffel, stort og tykt
stykke; håfflå uo., afskære et stort og
tykt stykke.
hifle, no. hif9l hifl9r hif9l hif9l (D.,
vestslesv.) — 1) få fat på; a hif9l da
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
