Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 hjassel—hjejle
hjassel, no. hjasd oen (Han h.) — 1) ! hjawst (Vens.; Hanh., Mds. h.) gribe usik-
en sluske, også to. hjashd i klæder; om I kert, snappe efter, som et barn (Mds. h.)
kvinder. — 2) æn hjasd kle (Lild s.) hwa sehr do å hjaws^r ætdr? — hjaws
toj, som er forjasket og hænger slattel i
i dr (Holstbr.) gribe uordentlig, så her,
om en. |
så der; æ kyjdr hjawsar i æ gres (Holmsl.)
;
hjasselværk, no. nøj søb tøn hjas9l- ’
en dårlig slåkarl gpr å hjaws9r i 9t
wærk (Lild s.) om toj, dårligt, uordentlig (vestj.); totterne, som bliver stående,
vævet.
hjat, no. se hjærte.
kaldes hjawsdr; hjaws fødn i’ sæ, h — i
fat (Vens.); gore sit arbejde uordentlig;
hjat, no. hjat e el. æn flt. -sr el. i<> hjaws mæ dd (Mors; Han h., Vens.);
hjat (Vens.) — 1) et lille lempeligt slag; i
hjaws te’ o gyJ9r æn fåh håbdn (Agger);
give en et h— på øret, jfr. fust, tjat.
— 2) i hjat best. -i flt. hjat ^(Vens.) et
lille, halvt læs; trej las o een leU hjat
(vestj.).
1. hjatte, no. hjat æn -dr (Mds., Lysg.,
Agger) ; hjat æn -dr (Vens.) — en skiden-
færdig kvinde; en, som taber alt, hvad
hun har i hænderne; se hjante; mog-.
2. hjatte, uo.
hjat hjatdr hjatd (Vens.);
hjat -9r -9d (Agger) —
slå lempelig, mere i spøg end for alvor;
gå og tabe hvad man har i hænderne;
se kjatte, tjatte.
hjattet, to. våd, slap; deraf: hjat-
teri no. våde, smudsige ting (Søvind s.,
Brøchn. Saml.).
hjatting, no. hjatdri i best.- i flt.
jfr. norsk jafs, mundfuld, ordlisten Asbj.
;
II., fjåsle; for-.
hjavseri, no. hjawsdri’j de (Mors)
! uordentligt arbejde.
hjavsevorn, to. hjawswåvdn (Agger)
rask, men uordentlig i sin gerning, ligeså
Vens.
hjavseværk, no. hjawswærk de (Ag-
20 ger) hastværksarbejde; de hlow te noj
\ h —, fo tci håd så tråht (travlt).
hjavt, no. se jagt.
hjavver, no. uo. se hjabber.
hjed, UV. se hedde.
hjejl, to. se hjejn; uo. se hejle.
hjejle, uo. se hejle.
, hjejle, no. hjæjl æn -ør (D., vestj.,
i
Agger, Mors) brokfugl, charadrius pluvi-
alis, se hilong; skriger hjejlen ved strand,
-ar (Vens.) en ubetydelig smule, lille læs ; so varsler det skibbrud, Sgr. III. Ii26. 607;
jfr. hjask, hjavs, tot. dens skrig er tydet på mange måder;
hjav, to. se hjag. når den sidder, siger den: tæn di piv!
hjavhed, no. se hjovethed. når den flyver: sæt hyt åpo! Sgr. I.
-hjaldet, tf. se op-. 106.420, XI. 159. 524. 25, jfr. fortællingen
hjavl, no. hjawl æn (Mds. h.) en I
sts. I. s. 139. 460 (Sall.), XI. 64. 106; den
kvinde, der er sjusket i sin påklædning, siger: swåt hijd! (Al, Henne); hyr hyJ9
hjavle, uo. hjawl -ar (Mds.): hun el. kyv hijd! (Ringgive, Hals); stakdis
gor å hjawldr i dt , er uordentlig i hus
og klæder, om kvinder.
Piar, cyr i hijdn (Bindslev) ; Soran Pedar
o æ hija (Strelluf), Sgr.V. 77. 617; i godt
hjavn, no. hjawn et (Gjerrild) tje-40vejr siger den: sæal hy, i dårligt: kyav
nende ukonfirmeret dreng; el. måske:
ikke fuld voksen og arbejdsfør person,
hjavs, no. hjaws i best. -i el. itk.
best. -t flt. hjaws (Vens.); hjaws æn
hjaws (vestj., Agger) — 1) en ubestemt.
hy, Kr. IX. 82. 34 flg., jfr. Sgr. III. 93. 371;
den har tre skrig : pyt ! kyr hyja ! fi skælati
får æ las! Kr.VI. 299.369; „klek!" så æ
bøs; „pyt!" så æ hjæjl! (vestj.); den
siger om foråret: „kjyr i hien, men få-
ikke stor del, hø, halm, uld (Vens.); et \
wår min æg!" Sgr. IX. 212.650, el. også;
uordentlig klip ind i et stykke toj (vestj.); |
tæq hyja! jfr. Kr. IX. 82. 34-40, el.: leU
i hjaws hø, halm, tbw (Vens.), jfr. hjask. j
pi-i-q, go hjæm o malk æ kow! Sgr, I.
— 2) en person, der er farende og j
107.424 (vestj.); når det vil regne, skriger
skødesløs i sit arbejde = hjawsi æmoden: kør i løj! Kr.VI. 261. 81; når hjej-
(Mors); hjaws æn (Løgstør) om kvinder;
itk.’, sij te hér, hjawst! (Vens.) se til
hende, den skødesløse tøs!
lerne om efteråret hugges af viberne,
siger de: æ-æ-vi-i-f! Sgr. IV. 78. 243; til
Jesus på korset råbte den: hyt ham!
hjavse, uo. hjaws hjawsar hjawst I Sgr.V. 77. 618; når et barn sporger om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
