Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 hj ærnebetændelse—hj ærte
vind s,); hjam flt. (Bj. h.); hjæn æn
best. -9n flt. -9r (S. Hald); jcern æn -dr
(Bradr.) = rgsm. ; men synes i mange
egne kun at bruges i flt., i det mindste
i figurlige udtryk; o leq si hjamr i blød
(Andst); han brøi si hjæm (Ry); „htvetd
en hjqn haj ha, hon øw9sprøjt9 hild ka-
mdrd å he mé", Grb. 79. 72; jfr. Aasen
hjerne, isl. hjarni ; htsk. hirn itk., mnt.
ce jqt VU i klap9n (Ang.) hjærtet begyndte
at banke; hans hjåt pek9r lisom æn lot
i æn gråspard (vestj.) ;
„hans hjat falc
i strajdn liq uw få Klætgor ; dæ leqør e
éno, å hwém cejdr ene de stu selstin?^
Grb. 134. 20, om kæmpen; hon hær så
unt får æ jqt (Ang.) o : trykken for hjærte-
kulen ; åpå fosti hjqt (Vens.) o : fastende
;
æ wan lohd fræ mi hjqt (Agger) o : jeg har
herne el. harne, Sch.Lubb., snistilles medio sure opstød; — ordet bruges i en stor
lat. cerebrum.
hjærnebetændelse, no. hjqnhdtænsls
æn (D.); hjær9nhdtæn9ls æn (Agger) =
rgsm.
hjærnegal, to. hjær9ngal (Andst);
hjqrgal (Thy, Mors) ; hjærn9nd9s gal (Vejr.)
;
hjqngal (Gjørding); hjærn9gal (vestj.) —
overmådig hidsig og opfarende.
hjærnekiste , no. hjqnkist æn -9r
(D.) hovedskal.
hjærneskal, no. = rgsm. ; en af mu-
rerne væddede med sine kammerater, om
at han vilde hente en af de dødes hjærne-
skaller, men hver gang, han tog en,
råbte en af de døde: det er min! J. K.
31. 35; stilk af en bonne, som er groet
i en hj — med muld i, gor, når den
sættes i en hat, at den, som bærer den,
træffer alt, Kr. VI. 356. 29, jfr. Kr. IV.
mængde forbindelser med figurlig be-
tydning; om stærk medicin kan i syg-
domstilfælde siges: de ka ryw 9t frå æ
hjåt (D.), nemlig bespændthed, smærte;
di ka ed læq a mi row, imn di nor mi
hjat (vestj.) ; haj hløw så fåmfwst, de hans
hjqt de fløw te hans røw å cik9 uk (Vens.)
;
hans hjåt sårik nipr i æ håws el. sod i
æ håws O’ ham (D., vestj.) o: han blev
20 modløs; modsat: han skød æ hjåt åp i
æ lyw (D.) o: fattede mod; æ hjåt sed9r
åw9rl9 i hans hals (vestj.) o: han er en
pralhans; også kan siges: æ hjåt sod
næj9rl9 i’ ham (Lindk.) o: han var for-
sagt ;
„énc9n hår haj jit stu hjqt hæU
tow het9" , Grb. 229. 9, o: han er over-
modig; han hår æn stumr hjåt, el. dær
sed9r æn stuw9r hjåt i’ ham (D.) det
samme; hwa æ hjåt æ ful aw, læv9r æ
403.596; afskrabede spåner af en hj — iso^ow ow^r aw, el. de, dær leq9r in9st o
brændevin helbreder for drikkesyge, Kr.
VI. 379. 247, el. brændevin siet gennem
huller i en hjærneskal, J. K. 374. 1170;
hj — af hængt mand kan helbrede for
slag, Thiele Overtro nr. 503 ;
jfr. Liebr.
Gervas. 244. 311.312 (Frankr.); ved hjælp
af en hj —, taget på et rettersted, og et
æg el. et ravnehjærte kan man blive
usynlig, i. Saml. IV. 164. 154.156, vise
igen, sts. nr. 158.
æ hjåt, leq9r ud9st o æ tåy (D., vestj.);
de, der er ej9st åpå hjqt9, er U9st åpå
tå^9n (Vens.); de gik ham te hjqt (Ag-
ger) = rgsm.; han hår ey9n hjåt i æ
lyw (D.) o : er hjærteløs ; lok di mon,
æjs9n hlyw9r di hjat kgl (vestj.) o: tal
ikke for meget, dit hjærtelag kølnes der-
ved; dær æ gow9 rom alstæJ9r ur9n i
æn ué hjqt (Sall.); dær ær aUr så sort
40 et jqrt, så æ dær æn vir plæt å 9t (vest-
hjærnesyge, no. hjqnsyq9n æn (D.)
== hjærnebetændelse.
-hjærnet, tf. se skjør-, tynd-.
1. hjærte, no. hjåt æn -9r (D.) ; hjat
æn -9r (Lonb., Andst, Vejle, Hornb. s.);
hjæt æn -9r (Mors) ; hjqt æn -9r (Agger),
best. -9n (Lild s.), itk. (Heil. h., Øland,
Linå, Søvind, Bj. h., Støvr. h.); hjqt e
best. -9 flt. -9r best. -9rn (Vens. ; N.Sams)
;
hjqrt itk. -9 flt. -9r (S. Sams); y
best. -9t flt. -9r (S. Hald h., Tved s.);
jart et -9 (Åbenrå); ja9t el. jæ9t et flt.
jad9 e].jæd9 (Sundev.); jqt et -ar (Ang.);
jqrt et -9r (Bradr., Gram) — 1) == rgsm.
;
slesv.); de hjåt æ nåk kant9t mæ ræw-
sken (Årh.) om en lun person; dær skal
et læt jqrt te å væj åp æmo’r æn tåm maw
(N.Slesv.); — ejeformen hjærte ns bru-
ges også: hjåtdns gqn, glå, gu’W9; a hjåt9ns
gron, løst; di wå hjåpns væmr; de æ
mi hjåt9ns mjærnq (D.) ; hjqt9ns guw9,
glå, gqr; a hjqt9ns gron (Agger) ; hjåt9ns
gu, syq (S. Hald h.) ; hjåt9ns fry å dæjli-
et 50 he9, Mqr9n ta mæ flask9n ! it dæn bet9,
mæn dæn stu9, hæU do fo jæn åpo ta-
sk9n, Sgr. I. 87.386 (Lisbj. Terp); — hj —
i sang, sagn og æventyr: den tredie
drik hun af sølvkanden drak, så hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
