- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
635

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hjåmp—hof 635
(vestj.); „hjalt, si de bløw a ve å veh^
,
Jyd. I. 14. 1; jfr. Aasen hjøltad; krebbel.
hjåmp, uo. se hjompe.
hjån, no. se hjaii, hynde.
hjåni, se hjari.
hjånk, no. se hjank.
hjår, no. se hjord.
hjåri, no. se hjari.
hjårk, no. uo. se hark, harke.
hjås, no. I réjti hjås (Vens.) skæo.
:
en skiden kvinde; =^ hors?
hjåsk, no. se hjask.
hjåt, no. se hjærte.
h.m, udrbso. = rgsm. ;
„hm, hm!^
sedr di gamdl cæhfisr, di kane (kan ikke)
løs å di ma ene baj (Vens.), Sgr. X.
109. 325: „hæm!" så Pe Tæm, ’hans nijss
sod i hlæm (vestj.) tim., når noget går
galt.
ho, uo. ft. se have; ft. tf. se høre;
no. se hå; bio. se hvor.
1. Ho, no. Hum (D., Varde) et sogn
og en by vest for Varde, hvis kirke,
som nu er nedbrudt, havde stråtag; se
Hobo; hoved; Sønder-.
2. h.o, no. ho de (Hmr., vestj.) efter-
grøde, den første slæt hedder hø (s. d.)
;
„a war udh ad æ kjaer a sie ætter e
hoe", Blich. Bindst. ;
jfr. Aasen haa,
isl. hå. !
3. ho, udro. ho ! (Sundv.) siges til
hesten, når man nærmer sig den, eller
stryger den på benene; „hohoho! søh
Messingjens (en hest). — de ær uer
nok! søh a", Blich. Bindst.
1. hob, no. hof æn (Malt) et vandhul,
rest af et fordums åløb i en eng; jfr.
hop. 2, Aasen, en smal vig af søen, isl.
hop itk.; mnt. hop, Sch. Liibb. II. 296.
49flg., eng. hoop, ring, kreds; 1, hove.
2. hob, no. hov æn hov (Søvind s.)
;
hof æn hof (Agersk.) ; ho9f æn hof (Sunde-
ved, Ang.) = rgsm.; en dynge f. ex. af
jord, sten, mog; fig. „a vedd jo ual, hun
hår en hovv å munden", And. Frieri o:
hun er mundrap; amlt æ gåt ijo’r øwdr
hob (Vens.) o: avlen er god iår over det
hele; jfr. Aasen hop; isl. hopr hak., htsk.
haufe el. haufen hak., mnt. hop, hoppe,
hope, hupe, Sch. Liibb. ; — hobe, hoben
;
mog-, pismyre-.
-hobe, no. bojningsform af hob ;
jfr.
Aasen, til hopes; over-, til-.
hoben, no. hovdn æn (D., vestj.);
håvdn æn (Vejr.); hohm æw (Thy, Mors)
;
hobdn i (Vens.) ; hobdn æn (Agersk., Ang.)
;
håbdn æn (Bradr.) — hob (s. d.), mængde,
æn gråw hov9n pæri, kre, mindsksr osv.
;
„i Snordn i Albård, dé sa i hdb9n jéj
awtdn å spelt A;or^", Grb. 150. 56, i „Snur-
ren" i A — sad en afteri en mængde og
spillede kort; dæ tvår æn fåh håbdn, æn
fåh håbm falk (Agger) ;
jfr. mnt. hopinge,

Sch. Liibb., sammenstimlen af mennesker,
er af samme stamme; stor-.

hobetal, no. i hobtal (Agger) ==
rgsm.
Hobo, no. beboer af Ho sogn; æ
Hobo kumr (Varde egn) , mørke regn-
skyer i vest, jfr. hat, kjælling.
hoboist, no. hopdgi’st æn -dr (Malt);
hapagi’st æn -dr (Mols); „hoboister, —
hoppegister kaldte man dem den gang",
J. Davidsen : Fra det gamle Kongens Kjø-
benhavn (1880) I. 83; en af mine naboer
spurgte mig, om det var sandt, at kongen
havde gjort mig (Bredahl) til trompeter
ved hoppegisterne , O. Borchsenius, To
Digtere 1886 s. 44. Slige folk hørte i
gamle dage til musiken ; dette er næsten
glemt, derimod bruges ordet nu om en
person, en kvinde, der er påfaldende i
sin dragt: a tænt de wår æn fin hop9-
gi’st, da tvår 9t Sordns kuwøn; jfr. htsk.
hoboist: person, som spiller på oboe el.
hoboe; fr. haut-bois, et blæseinstrument
af træ, der i tonen når „hojt", ni. til et
trestrøget g.
hobre, uo. hovar hovrdr hovrst (vestj.,
Hmr.); [hob9r] (Vens.) — fryse, så man
ryster, ryste af kulde; jfr. govre.
Hobro, no. by i Østjylland, skal
nævnes Abro’w i Mariageregnen ; betyder
mulig: broen over åen Ho, se U. Bl. I.
185; gid han var langt norden for Hobro
!
kan siges i Sydjylland, Kr. Ordspr. 502
O: gid han var pokker i vold, se Bov-
bjærg, Hekkenfelt.
hod, uo. ft. se hedde.
hodan, bio. se hvordan.
hodderet, to. æ tvust æ noj hod9rd
(Mors) ujævn i skorpen.
hode, no. J. T. 204, [hoddr] flt.
(Varde) ;
\hdjdr’\ flt. (Ålborg) — en plante,
rosa spinosissima.
hodum, no. se hvoddum.
hoel, to. se hul.
hof, no. se hob.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free