Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64^ ttolmblads katekismus —horn
hwålni = hrvålmste æn -siejdr (vestj.). —
Jfr. Aasen, holm; is), holmi- og holmi,
hak. ; mnt. holm, Sch. Liibb. ; fjer-, Hanst-,
hvege-, hø-, rende-, Thy-, vonke-.
Holmblads katekismus, no. et spil
kort (vestj.), vist alm. ; navnet efter fabri-
kanten Jakob Holmblad.
Holmbo, no. Hwålmho æn (vestj.)
beboer af Holmsland.
holmbolege, no. J. T. 59. 293, en io
plante, okseoje, chrysanthemum sege-
tum L. (Rkb.).
holme, uo. hwålm el. halm -dr -dt
(vestj.; Gjern h.. Søvind s.); Mhm hål-
mdr håhmt (Agger) — sprede det slåede
græs efter slåkarlene; æn døqtd piq ka
nåk halm ætdr træf slæprdr (Andst); å
h — grest (Røgen s.), også vestj.; rive
høet sammen i tykke strenge, som bag-
efter , tømmes" sammen i stakke (Ploug- 20
strup); grundbetydn. er vistnok: at rive
hø sammen el. sprede det slåede græs
på holme, hoje steder i lave enge.
holmens ret, no. fiskernes navn
til en fangst på 27 stykker (Risgd. Bredn.).
holmested, no. se holm 2.
holmesyge, no. hålmsyqdn (Ribe)
= fuldskab, som erhverves på traktør-
stederne, der under høsletten holdes på
de englodder, der kaldes „Holmene" ved 30
Ribe.
holmesondag, no. hålmsynda (Ribe)
kaldes de første tre sondage efter at hø-
slætten er begyndt på Ribe Holme; da
holdes der dans og lystighed derude,
hvor hele byens unge og gamle i ældre
tider samledes til fest.
Holmsland, no. Hwålms- el. Hwål-
m9nslan (vestj.) mellem Ringkøbing og
Stadil Fjord, også Thyholm, den søndre 40
ende af Thy, der ved en smal landtunge
forbindes med fastlandet.
hols, i udtr. han gor hpls te bols
^
å skidon te kærk (Jæll.) er vistn. en fejl;
man har glemt ordets betydning og har
på slump søgt efter et rim, det skal
sagtens hedde: hun går bold til fold,
bol te fol, pyntet til folden, til malkning,
og må derfor gå skiden til kirke, se
1. bold.
holsrod, no. radix inulæ (M.); hols-
er sagtens holz-.
Holstebro, no. Hålstdbråiv (D.);
Hålsthrow (vestj.. Sir) — by i Vestjyl-
land; hala’ndn mil sønwæ’st få Hwols-
brow (Haderup s.).
Holsten, no. Hdlsfon (D., vestj.) =
rgsm. ; ræjs åp ad H—, alm. navn i
ældre tid til Sønderjylland, se Kr. III. 1G5
anm.; „en kro deroppe i H — tæt ved
Tønder", Kr. VII. 210; „hvor jeg kom
frem i det selskabelige liv, blev jeg mod-
tagen som en lille dreng, der nylig var
kommen fra Holsten. Uagtet at jeg
sagde, at jeg var fra Flensborg, nyttede
det intet. Slesvig var efter den herskende
forestillingskreds gået op i Holsten "(18 17),
H. Martensen, Af mit Levned s. 8. —
se romme; Dansk-.
Holstener, no. HåUtdndr æn (D.)
en person fra Holsten; jfr. Grimm, Sagen
nr. 415; se Slesvig-.
holstensk, to. hålstdnsk (vestj.) som
er fra Holsten ; Holstens-kræmmer, Sønder-
jyde, der handler med manufakturvarer,
Sgr. VI. 204; de glds. „holstensk-vogne"
havde stærktbuede sidefjæle, forsmæk af
læder, hoj flettet bagsmæk , agestolene
hængende i læderremme (vestslesv.).
holsurt, no. folia farfaræ (M.) ; hols-
sagtens == holz-.
-holt, no. se holte; tjer-, hjelm-,
iben-, krum-, løs-, ret-, rund-, stab-.
holte, no. Mit ed (Hindst. h,); holt
æn -9r (Løgst.); halt æn -dr (vestj.) —
1) en forhojning i en eng, en stor holm,
(Løgst., Hmr.), en åben plads i en skov
(Hindst. h.); dær æ døqtd græjs o æ.
halt ipr (Holstbr.) ; i Gjæhrop præsgor
æri leq9r æn fikantdd halt, hæler hwålm,
som di kåUr Nes9s Halt (Hmr. h.) ; der
samledes såmange taner (terner) på Hol-
terne, Kr. VL 69; „holte" (Ang.) en lille
samling af (stdrre) træer, levning af skov
;
alm. smstn. med stedsnavne i Vens.,
f. eks. Kåshålc, Knæphålc, Tåphålc, Cærk-
hålc; et hus i Helium s. hedder Hålc9,
Holtet. — Jfr. Aasen itk. skovstykke;
isl. holt itk., ufrugtbar stengrund, som
hæver sig over den anden grund, og er
bevokset med træer; sv. hult; mnt. holt
Sch. Liibb., ligeså gfris., træ, skov; htsk.
holz, træ, som materiale ; det plattyske ord
holt går så ind i smstn. løsholt osv., se
-holt.
horn-, se hum-.
horn, no. honi de (Ulvb. h., Lysg.,
Silkeb.) — 1) spergel, spergula arven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
