Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648 hornkam—horsegumme
nedermund af, og derfor er dens over-
mund længere end den nederste endnu,
Kr. V. 158, jfr. Gr. Ævent. 11. 12. - 2)
hwångef æn, et fladbundet fiskefartoj med
sværd (Fanø, Hjerting). — 3) o? hwån-
(jæv9r (Lonb.) -kaldes i spøg folkene fra
Horne ved Varde; æn hworgæv (Lemvig)
skal være udtryk for noget grimt, skæo.
om ting; til oplysning om den sidste del
af smstn. kan henvises til Kalk. geb, som
på holl. hedder geep, hundestejle ; Krøyer,
Danmarks fiske har : horngiepe, horngiebe
(læs: gj-).
hornkam, no. hwånkgm æn -kom
(D.) == rgsra.
hornløgte, no. hwånlowtdr æn (D.)
løgte med ruder af hornplader i.
hornpenge, no. hwånpæri (vestj.)
penge, der gives til lidkøb ved stude-
og kohandel; jfr. grimepenge, halepenge.
hornreb, no. hwdnreo æn (D.);
hw.orref æn (N. Sall.) — den løkke af
tojret, som er fæstet om hornene på
køerne, når de tojres ved hornene; det
samme kaldes nok hwordhon æn (Lem-
vig); i h — skal en stoppenål sættes,
når man om foråret trækker koen ud,
nålen skal blive siddende hele sommeren,
så kan ingen trolddom skade dyret, Kr.
IX. 13.115.
Hornsjæger, no. se Odinsjæger.
hornskaft, no. hwånshawt æn (vestj.)
;
hwonskawt e (Vens., Horn. h., Støvr.);
Jmmtiskawt æn (Thy); Jiworskawt æn
(Lemvig) ; honskadft itk. (S. Sams) ; vorn-
skatvt et (Åbenrå) = rgsm.
hornske, no. hvonski æn hest. -dn
-sÅ-w(Vens.); hwånskijd æn-skijdy{knås\);
hmnskiid æn [^skijdt-] (Mors); -skijd (Ag-
ger) ; hwcn-skij9 æn -skijdr (Vejr.) ; huwdv-
skijp æn -skipr (S. Sall.); hwonski æn
(Halling) ; hwonskid æn (Gimming, Støvr.)
;
homkejd æn (S. Sams) ; hwonske æn (Sø-
vind s.); hiDomki æn (Bj. h.) = rgsm.;
bruges alm. til at spise søbemad med;
h— industrien i Nes s.. Skodborg h., se
Rom, Husflid s. 424, jfr. træ-ske; ,give
sin kjæreste en hornske " (Hornb. s.) o:
slå op med hende; „gjore en en h—
"
(Mors, Vens.) o: spille en et puds; se
hornske. Kalk. II. s. 268, kurv; hvorledes
skal udtrykket forklares’?
hornspætteret, to. honspjæt9ra (S.
Sams) fregnet,
horntom, to. hivåntpnt (D.) om en
rygmarvslidelse hos hornkvæg, som man
mener gor hornene tomme; den kendes
på kolde horn og slaphed i de yderste
haleled og helbredes ved at bore et hul
i hornene, hælde terpentin ind, hvorpå
hullet atter lukkes med en prop ; se hale-
tom; fig. om personer: spag, slukøret;
jfr. solskudden.
horntræ, no. hwåntræ æn (D.);
wåntræ æn (Sern) — træstykket for ty-
rens pande, hvortil tojret er fæstet; jfr.
pandetræ.
hornugle, no. hwdnoql æn -d (Tå-
ning) == rgsm.; sagtens strix bubo.
horre, no. \lior de] (Fjaltring s.)
snot, slim; usikkert ord.
horreret, to. hor^ra (Fjaltring) fuld
af slim, rusten i halsen, utilpas; hjamsk;
20 han æ hordrd lisom di Danisggr swin,
di håj læJ9n ur o æ næt o æ mør9fi,
jfr. Kr. IX. 110. 174, Ordspr. s. 521; se
isl. horr, snot; kroddel.
hors, no. Juls é best. hast flt. hdsar
(Vens.; Hmr., Davbj., Vejr., Mors, Thy);
flt. sj. hds9r (Agger); hås æn hås (Fjolde,
Braderup) — 1) hundyret til hesten, jfr.
hoppe, øg; flt. håsdr (Mors), heste i al-
mindelighed; ka do sæj: gro hås I doj!
30 når barnet siger det efter, fortsættes
:
stek di neJ9S i him row å kor hin te
høj (vestj.), drengevittighed; i Søvind s.,
hvor ordet ellers er ubrugeligt, findes
skovnavnet: IIåshqw9n best. — 2) løs-
agtigt kvindfolk, de er é hås! (Vens.), se
hjås ; mog- ;
jfr.Aasen hors, løsagtig kvinde
;
horsa, hoppe ; isl. hross ; htsk. ross, eng.
horse; hest, hoppe, mær, øg; flanne-,
føl-, noddre-, ronne-, skronne-, åle-.
horseføl, no. håsføl æn -føl (vestj.;
Randers); hdsføl æn (Lild s.) — hunføl.
-horsk, no. se sten-.
horsegjøg, no. = horsegumme; for-
gjort pebersvend (s. d.), deres skrig se Sgr.
I. 151. 557; skoggrer den om aftenen, får
vi godt vejr næste dag, Kr. IX. 11. 99; jfr.
Hofberg s. 144, Grimm Mylh.^- 168, Z. f.
M. III. 221; isl. hrossagaukr, Arnås. I.
623; horse-gowk(Shetlands øer) se Swain-
50 son, Birds s. 192.
horsegumme, no. håskgom el. hås9-
goni æn best. -9n flt. -9r (Vens.) ; håsgom
æn -9r (vestj.; Sall.); håsgom æn -9r
(Mors) ; håsgom el. håsgomar æn -9r (Thy)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
