Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660 hovs—hu
flt. -ræs9r = rgsm. ;
gormejdrn skut jø
wes howræsdi- te Sujhj hmt or (Vens.).
hovs, uo. se hugse.
hovseddel, no. seddel, som gives
på hovarbejde, kørsler, som skal udføres;
en h— lød på 3 tønder rug at køre til
Varde, Kr. Almuel. II. 35 øv.
hovsk, uo. se huske.
hovsk, to. hoivsk (Bj. h., Barrit)
storagtig; vær h— g dt; jk.hom
s. 653. 16.
hovskisnovsen, to. håwskisnåwsøn
(Vens.) storsnudet, brøsig.
hovskjæg, no. howsJceq (Mors) ; how-
skeq e (Vens.); howskæq el. -skæk (Vejr.)
— hårene om hoven på hestens ben.
hovsmor, no. smor, der ydedes som
hovafgift af bonden, det tilsmudsedes ofte
med vilhe. Jens kom brødkrummer og
hovspind, no. „en vis del hør eller
blår, som hovbønder måtte spinde for
herskabsfruen uden betaling" (Vens.), Mb.
jfr.Sgr. VIII. 174. 691, Efterslæt s. 237.261,
se spinde.
hovsted, no. håwstæj et (Sundev.)
stedet, hvor træsko hoves, se 2. hove.
hovster, no. i udtr. han hdhr e
sivær hdwst9r mæ ham (Horn. h.) holder
hoved 10 styr med, tumler med; jfr. hjovstre.
hovstok, no. håwståk æn (Holmsl.
kl.) en korkbøje, dér er midt i våddet
ligeover posen, „hoven", se 3. hov.
hovt, no. se hofte; bio. se hårdt.
hovtang, no. howfåti æn (Lild s.;
Mors); huk. best. -tåridn flt. -^c/j^ar (Vens.);
håwtåri æn (vestj.); håwtåri æn (Thy);
håwtåri æn -9r (Agger) — smedens store
knibtang; jfr. „bew^år mæ ... få hammer
grød udenpå smorret. Da det ikke så 20 åhåwtång", Kr. IV. 345.444, sign. hestesko
meget appetitligt ud, spurgte fruen Jens,
hvordan det kunde være, at smorret var
så urent. Han svarede: „mi kowen véd,
te a arberer stræng’, å dæfår vel hun
und’ mæ æn gowe fø’, hun gir mæ smor
o æ brø å såmti åsse i æ grør, men a
skråver æ smor å æ brø å tår er å æ
grør å gjæmmer er, få de te frowen ka
fo hendes!" Så lod fruen Jens beholde
smorret, se Kr. Almueliv II. s. 25 ned. 30
26 ned.
hovsom, to. håwsom (D. , vestj.,
Andst,Vens.(?), Sønderj., Ang.) tålelig god,
skikkelig, rimelig: æ væjb hlow da h —
(vestj.) ; no hå wi da fot nøj håwsåm
wæjld ijæ’n (Agger); æn h — kal, tålelig
god kalv; vær let h— ! (Andst) ordent-
lig; han ær %t håwsom (Randers) om et
barn: ikke artig; ih— tij, i ordentlig
tid; no ær han h — igæ’n (vestj.) om 40 bio. se hvor, ihu.
s. 604. 22.
hovtrænge, no. howtræri æn (Vens.),
dær ær æn swær h—! siges, når mange
vogne på engang trænger sig sammen
for at få aflæsset o: trængsel som af
vogne, hvis kuske er i hovarbejde.
hovtore, no. se hugtørv.
hovven, no. se hoben.
hovver, uo. se hobre.
hovvi, no. se hoved.
hovvise, no. vise om hoveriets
trængsler, se Kr. I. 28. nr. 12, IX. 155. ,39.5.
hovvogn, no. vogn, som kører i
hovarbejde; „haj ku hæt jenteri spelå’p
(lp, te howwun kam tdhaq" , Grb. 40. 17,
han kunde finde på nogle lojer til hov-
vognen kom tilbage.
hovvorm, no. se hugorm.
hu, no. se hud; 4. hug; 2. hug 8.
—
et sygt mske, der kommer sig (ligeså
Ang., Lild s.); æ do no rask? — ja,
så håwsåm hæn (Agger) så nogenlunde;
h— æ hæst (S. Jylland) o: middelvejen
er den bedste; de ær h — gåt hyq (Mors);
vel do vær æn h— ggi dræri? (Agersk.);
h — gåt istan, tålelig ved helbred, de
gær ænda h— (Agersk.); de æ h— mæ
mæ (Andst) jeg har det nogenledes; jfr.
hu, udrbo. — 1) udtrykker alm. for-
undring, overraskelse; u el. huw! el.
huwha! el. huha! (Agger); huha ma-
da’rmn! (sts.); „huw!^’ soJæp, haj drak
å tcåUn (Vens.); hu! el. how! (Røgen)
kan siges, når noget falder; næj, huha’
da! el. huha’hdja da! (D.) udråb af for-
undring el. forfærdelse; ja, huha, de ær
enda! (Hadersl. egn); hu hæj! (vestslesv.)
Aasen hovsam; hovlig, hugsom; 1 . falle. 50 glædesudråb ;
„så jik hon i huw-hæj frå
hovsomdags, bio. howsomdatvs (Mors)
betimelig.
hovsomhed, no. i udtr. de war sårsn
te håwsomhepr (Holstb.) til ordentlighed.
Hjørdri å hjem", Grb. 243. 27,5, så gik det
i en fart fra H. og hjem ; di liør a huha
æhr fyha! (Lonb.) o: af kulde el. hede.
2) huw hatv! el. huw ha haw! (Lild s.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
