Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 hugormebidt—hugormekonge
216. 303, Almueliv I. 82. 307, Sgr. VI.
224. 92, Thiele Overtro nr. 262, jfr. Jons-
son, More s. 8 ; under grubekedlen, J. K.
193. 90; nede i Thyland brugte de, når de
byggede et nyt hus, for at forebygge uheld
at få fat på en hugorm og komme den
i en gryde og så komme tre håndfulde
af hver slags fødevarer af, hvad der var
i gården, ned ved ham, og så blev der
ormens gift, Sgr. V. 85 ; æventyr om hug-
ormens frelse af revnen, hvori den var
fastklemt, Gr. Æv. II. 187, GI. d. F. II. 124,
jfr. Asbj. II. 171, Haukenæs II. 201, Ndj.
Volksk. I. 283, Gesta Rom. k. 174 anm.,
Gonzenbach nr. 69 anm., Gråne Ital. Folkt.
s. 354, Tylor Urgeschichte s. 13; en h —
med ni unger koges som lægemiddel,
Gr. Æv. 1. 1 72 ;
pigen i hugormeham, Grb.
lagt et stenlåg over den. Den gryde lo 106. 105, jfr. Grimm Sagen nr. 223, Z.f.M.
skulde så graves ned i huset. De kunde
høre den synge dernede i* jorden 10 år
efter, Kr. Almueliv III. 1 7. 39 ; når en bøsse
er forgjort, lister man en hugorm ind i
piben og skyder bøssen af, Thiele Over-
tro nr. 328, jfr. J. Saml. IV. 163. 150, Bli-
chers Nov. I. 267 P. Hansens udg. 1882,
Asbj. III. 223, Cavall. Wårend I. 330,
Mhoff 229. 315, Strackerj. I. 98, Liebr.
IV. 36; h — forvandles til et gråt æsel,
Sgr. VIII. 1 64 ; hoved af hugorm, båret
ved skulderen i ulden klud, helbreder
for koldfeder, Kr. VI. 367. 133; moden
frugt af ært, sået i en hugorms hoved,
som nedgraves, gor skudfri, Kr. IV. 403.596;
se huggenak, hugormekonge, orm, slange,
snog.
hugormebidt, to. homvårmhet (Hol-
Volksk. s. 332. 167; har en h — grebet 20 stebro) ; A(?M>«^orm6e^ (vestslesv.) = rgsm.
en levende mus, og man kan tvinge den
til at slippe musen levende, behøver man
kun at lægge sin hånd på en fødende,
så bliver hun forløst, Kr.VI. 376. 224, jfr.
Cavall. Warend I. 332, Liebr. Volksk.
333. 178; drommer man om en h —
,
vil man bhve forfulgt af onde msker,
Kr. IV. 360. 149, bliver man rig, J. K.
193.91; en h—, der fanges af en stork,
se hugormslagen.
hugormebo, no. hbwwårmhuw3 æn
(vestj.) hugormens bolig; i senge, Kr.
AlmueHv 111. 39. 113, se snog.
hugormebrod, no. hdqwbrmhrøj i
-hrøj (Vens.) = rgsm. ; den kløftede tunge
hos hugormen; når en karl, der har en
h — under tungen, kysser en pige, kan
han tvinge hende til at elske sig, Kr. IV.
løber to gange igennem den, men må 30 401. 581, VI. 190. 263, J. Saml. IV. 242;
blive den tredie, Sgr. V. 36. 286 (vestj.),
J. K. 222.248; hugormen kan bindes og
løses ved besværgelser, Thiele Overtro
nr. 525, Kr. IV. 402. 593, J. Saml. IV.
122. 32 flg., jfr. Grb. 196.5, Urquell 1. 18.2,
Mélus.III.218flg.; h— som hjælpende dyr,
ved at hugge dens hoved af forvandles
den, Sgr. XII. 121; en h— kryber ind
ad den sovendes åbne mund, Kr.VI. 59.84,
jfr. J. Saml. IV. 162. 145, Møller, Bornholm 40
s. 45, V^igstr. II. 329 flg., Jonsson s. 11,
Busch Volksgl. s. 243, Campbell, Highl.
Tales II. 382, Magyar Tales s. LXI, Folkl.
Record I. 237.4, IV. 119 (Irland), Hyde,
Beside the Fire s. 67 flg., Journ. of Am.
Folkl. IV. 187; svælge h— som straf, Olaf
Tryggvesens S. kap. 21 1 ; en „klog mand"
ødelægger alle hugorme i Rold skov, Kr.
VI. 60. 85; jfr. Daae, Bygdesagn II. 100,
Grimm Sagen nr. 247, se Liebrecht Gerv. so
s. 105, lindorm, ulv; i en stedremse:
„Æjstrop håvvårm", Kr.VI. 345. 214; jfr.
endnu Strackerj. II. 108. 403, hugorme-
konge; i visen er hornet fyldt af hug-
J. K. 76. 92.93; det samme om en snoge-
brod, Sgr. VIII. 86. 240, jfr. Wigstr. II. 320
;
nedgravet under bitræ bringer den lykke,
J. Saml. IV. 161. 141; kan også bruges
som amulet, J. Saml. IV. 247; en h— i
enden af kærnestaven hindrer mod smor-
rets forgorelse, Kr.VI. 356.27; jfr. Strac-
kerjan I. 66, Folkl. Journ. IV. 185, Mélus.
III. 218 ned.
hugormegræs, no. en ulvefodart,
lycopodium (Thy); fordriver møl; vil øl
ikke gæres, lægger man h — i karret,
J. K. 1 76. 82.
hugormehide, no. hoivwårmhej æn
(vestj.) = hugormeskind (s. d.); lagt på
smorrebrød er den råd mod modsot, Kr.
VI. 355. 16.
hugormekjole, no. = hugormeskind,
se Kr. VI. 266. 126.
hugormekonge , no. howwormkori
æn (Lild s.) = rgsm. ; de bæjst war å
fo æn h— å ed får å hlyw sjønsk; —
dæ ka’jt uddn Jén hlyw sjønsk o øn; apo
gromridn lå dær øw9r humr howwormar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
