Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hunde—hunflcfrø
679
leje ved indløbet til Roskilde Fjord. —
4) i en ed: skidøn hun i at! (Malt) o:
pokker med det! — 5) en rus i udtr.
:
han hor æn slem hun el. æn h — / rebat
(Gjern b.); han æ nak hl6w9n hjH å æn
/<— (Malt); også Vens. — 6) stenen,
der bænger som vægt over væverbom-
men , wi ska sæt skélwdhrn i d fæjst
æn hun i dæm, de ær æn stidn hélar
sånt æn teri, dær he^ar nidr haq weio=z hundebus.
hiindearm, to. huharm (vcstj.);
hujarm el. -ardm (Vens.) — overmåde
fattig, di e så mø hujgram (Vens.), også:
= hundemager.
hundeas, no. hunas æn (vestslesv.)
hunderumpe; skæo. sikan h — !
hundebidt, to. hiijbét (Vens.) bidt
af hund.
hundebo, no. humbow æn (S. Sams)
wæmn (Lild s.). — 7) et slæb, en bremse
på et vognhjul (Vejle), dertil sigter ord-
sproget: „det var godt gjort!" sagde
manden, da gjorde han en bund, jfr.
Kr. Ordspr. 465. 1172. — 8) krog under
høstvognen til at binde bagrebet ved
(Havbro s.). — 9) „bund" ksfldes i tre-
kort de kort, der henlægges som en
„kaske" og kan tages af en af spillerne
som så skal spille, se mand. — 10) et 20
kortspil, omtr. som skidtmads, man træk-
ker fra hverandre, og den, som får 4
kort af samme værdi, er ude af spillet,
se 1 . Ane, bo 2 ; den, som sidst beholder
kortene, er hun (D.). — 11) „hund efter
hare", alm. borneleg; tagfatleg, en er
skytte; de, han fanger, er hunde, som
hjælper ham, og holder deres bytte fast
og råber: skøtdr hæj! til skytten slår
dem (Ribe egn, vist alm.); pus hun atarsoh
hår (D.) navn til en gammel dans. — Jfr
Aasen hund, isl. hundr hak.; htsk. hund
eng. hound, jagthund, henføres til lat. canis
gr. kyon ; hundedag, hvalp, se, sik, tæve
varulv; hujeskråle; binde-, brok-, for
stander-, fruer-, fæ-, fåre-, gal-, grav-
han-, himmel-, hun-, hyrde-, honse-
jage-, jagt-, kjøter-, hg-, Mads-, mynde-
pind-, port-, puddel-, rakker-, rotte-
sav-, skibs-, skiden-, skint-, skyde-, slag
ter-, snøkke-, stue-, svine-, sæl-, torden-
tæve-, vagt-, vand-, 0I-.
1. hunde-, som første del af nogle
sammensætninger, forstærker sidste del,
se hundearm, -gal, -kold, -kulde, -mager,
-vejr, også : hundemog, -skidt ;
jfr. lignende
smsætn. isl.« f. eks. hundmargr, overmåde
talrig; hundvillr, aldeles vildfarende;
hundvi’ss, overmåde kløgtig; se Aasen
hundebryllup, no. hujbrélop é
(Vens.) stygt sviregilde.
hundebær, no. hunbær æn (vestj.)
bæragtige dannelser, fremkomne ved stik
af nematus saliceti på hunbærris, en pile-
art, salix repens L., jfr. hybenris; hunde-
bærpulver no. (Vens.), lægemiddel; der
udleveres brændte østersskaller, conchæ
præparatæ, se hugormeskind.
hundebonner, no. i udtr. han løs
hunbomr (Andst h.) o: bander.
hundedag, no. hundgiv æ flt. (D.);
hundaw flt. (Agger, vestj., alm.); hujdaw
flt. (Vens.) = rgsm., tiden fra 22. Juli til
23. August; vinar æ hundaw gær vår in,
gær di tor ur (vestslesv.); som æ hun-
daw tæiids, ska di å æri9s (M. Slesv.);
også: næ de rænar ej é hujs gab, så
drep9r 9 u æ hal (Vens.); er der i
mange hvide skyer i luften, får
vi megen sne om vinteren, Kr. VI.
269. 152; i hujdawdn ka m^ ene ha no
mei å wer9 (Vens.) o : man kan ikke tage
mærke af vejret; se kattedage; jfr. htsk.
hundstage, d. e. tiden, da solen står op
sammen med Sirius, der kaldtes lat. ca-
nicula, mht. der bunt, senere nht. hund-
stern.
hundedreng, no. hundræti æn (D.,
40 Agger) om en meget afhængig person,
der altid skal stå til tjeneste; a vel et
vær di h — .’
hundefedt, no. hunfjæt de (D.) =
rgsm.; lægemiddel mod forkølelse og
brystsyge,
hundefitte, no. hunfet æn -9r (Ag-
ger, Mors, Salling) — 1) konsdelen på
en tævehund; jfr. hundepette. — 2) muffe-
diser, som bruges ved fiskeri, især grå.
under hundgamall: „dette hund, som so strikkede af uldblandet hundehår. — 3) en
altså betyder „i boj grad", sættes af
nogle i forbindelse med hundrad."
2. hunde, uo. i udtr. som : di bléw huj9
uw (Vens.) o : de blev smidt ud som hunde.
plante, torskemund, linaria vulgarisMih, =
hundekutte. — 4) skæo., din hunfit (D.)
;
hunsfæt (Lild s.).
hundefrø, no. [hunfrø de] (Sundv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
