Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hundet.TLrr Hnnrlslov
683
kommer fremdeles i et bulgarisk ævent.,
se Gonzeiib. II. 245; H;ilm, Griechische
Marchen nr. 19 der hundkopf, II. 74. 286;
the dogheaded tartar, MagyarTales s.XX.
118 el. blot Doghead s. 70; iLapp. Æv.:
Badnag-njudne o: hundesnude, seMagyar
T. s. 340, Poestion Lapp. March. s. 80
nr. 1 9, Friis p. 43 ; som forklaring af ud-
trykket netop om tyrkerne anføres, at
ÅM/wr (vestj., Agger alm., Sønderj.) ; hi^9r é
best. -9 flt. hu^J9r (Vens.) = rgsm. ; huj9r9
fule = 100 fuldt; jæn humr, flij9r humr
(vestj., Agger); ét huns (Søvind s.); jet
huj9r ddhr, é hal huj9r; i huj9rdil, Vioo;
en huj9kron9sel (Vens.) ; at9n humr å jin
(Ang.) ; humr å jæn, tåw, osv. ; humr å
en on fertik o: 141 (Bradr.); jfr. Aasen,
isl. hundrai); htsk. hundert, ght. hunt,
middelalderlige rejsende nævner Storkha- lo henføres til lat. centum; atten, hundre i
nen i Tatariet som „Magnus Ganis", se
Lorenz. Mandeville s. XX; i en gammel
tysk oversættelse af Mandevilles rejse
nævnes han „der grosse Hund", se Ma-
gyar Tales s. 377, Lorenz. Mandev. s. III;
Jfr. Kong Hundehoved J. K. 344. 26; „teth
falk, som ther fødess, hafuæ hofliith som
andræ hundæ; tee hetæ in greco Gyno-
phaly " , Lorenzen Mandevilles Rejse s. 1 04.2,
halv-, halvtredie-.
hundrede og en, no. humr o Jæn
(vestj., Agger) et alm. glds. kortspil ; den
vandt, der først nåede 101 points; der
er 4 spillere, 2 og 2 makkere; der er
trumf, ojnene tælles i stikkene, sidste
stik gælder ekstra 10; es = 1 1, 10 = 10,
konge = 4, dame = 3, knægt = 2, de
andre kort tælles ikke og styrvolterne
derimod „then storæKand", sts. s.l4O.4.20er fratagne, tien gælder mellem es og
ej
hundetæge, no. hujtiq æn
(Vens.) et insekt, en græshoppe (?).
hundeurt, no. hunøwt9 flt. (Tåning)
en plante, pragtstjærne, melandrium Fr.,
"gr. V. 74. 568.
hundevejr, no. humver æn (vestj.)
ivermåde slemt vejr; da bliver det sådan
et vande og hundevejrlig . . .. Kr. V. 88,
hundeæble, no. hunæv9l æn -ævhr
(vestj.) frugten på kartoffelplanten.
hundeæg, no. huhæh (vestj.), for-
tælling om en hund, som gor h—, se
Sgr. I. 9. 8.
hundeærinde, no. hunær9h æn -9r
(Malt, D.) el ærende, man ikke selv gider
udrette, el. med næsvist påtrængende for-
mål: de ær et var å læv hans hunær9mr
(Malt) ; han hår såman9 hunærsmr (vestj.)
o: løber så mange steder omkring, hvor
han intet har at gore.
hundeøre, no. hunør æn {hh., knås\)
— 1) — rgsm. — 2) en til fejl side
bunden knude: en knude på et torklæde
bindes i æn hunør (Andst). — 3) æn
hunør (Thy) en neglerod. — 4) hunerør
flt. (N. Sams) en plante, iris L.
1. hundre, uo. humr -9r -9t (D.) i
udtr. humr stiJ9n dp, sætte mursten op
i stabler på 100; æ di åphun9r9t? (D.);
jfr. 2. ene.
konge; bliver trumf ti stukket af trumf
es, „får man briller"; når det ene parti
ikke har mindst 30 points, kan de ikke
spille med og „ær i æ puw9s" ; har de
ikke 50, „æ di i æ bal" ; når hver part
har 65, „æ dær stantbw" ; har ingen af
parterne 101, fortsættes til humr å jæn
ær ud; i hele kortspillet er der 130
points -f sidste stik; „ska vi no it ta
30WOS lig et jænle spel „hunne-å-jet" en
2. hundre, uo. måske kun i en enkelt
forbindelse: o humr nåu^t ud (D.) o:
få noget udfundet, udstuderet.
hundrede, no. talo. hum (Søvind);
timesti?« Tkjær II. 100; deraf tim.: da
æ høgyn o før i snak, te han skylt mæ
pæri, så war humr o jæn uwd! (Agger)
o: så var alt forbi, gode råd dyre.
hundredetal, no. huj9tal (Vens.)
hundredevis; „di lo dér i mark9n i huJ9-
tal", Grb. 25. 19.
hundredevis, bio. = rgsm.; i udtr.
i huj9wics (Vens.).
hundsbøtte, no. hunsbøt æn -9r
(Lindk.) en art sorte jydepotter; se Nyrop
Dsk.Pottem. s. 13; den er afbildet s. 15.6,
jfr. bredpotte, flakring.
hundse, uo. huns -9r -9t (D.); ft.
tf. -t (Agger); hujsk -9r -d (Vens.) —
behandle som en hund, o h— jæn (D.);
haj hor hujskø sqnt mé hésti, de haj
(hesten) ér hbt9 væn wil (Vens.).
hundsk, to. huJsk (Vens.); huiisk
60 (D.) — rgsm.; æn huiisk h9hanl9ri (D.);
kohn é så huJsk mé déj søb dréri (Vens.)
o: hadefulde, ondskabsfulde imod, se
hundse.
Hundslev, no. er det gamle navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
