Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
husholder—husmand
689
husholder, no. hushohr æn -9r do
A, -håhr de unge (D.); hushåU æn -ra
(Søvind s.); JmwshdUr æn best. -m flt. -dr
(Vens.) — 1) = rgsm. ;
person, som styrer
Jiusholdningen; tvo mhos huwshoUr war
her ej få nys (Vens.). — 2) træstiver
ved et faldefærdigt hus (østj.).
husholdning, no. hushålnsti æn
(Søvind s.); huwshdUii i best. -i flt. -9r
(Vens.) — rgsm.: de ska mø te i huws-
hohrii, hwa der e så måm falk (Vens.).
husjomfru, no. husjomfro æn -9r
yestj.); huwsjomfru æn -dr (Agger);
huivsjåmfru æn best. -dn flt. -ar (Vens.)
= rgsm.; ^I teriksr knap åpd wb leh
huwsjumfrow", Grb. 71. l.
’
huskannik, no. di huskamksr flt.
(Hovlbj. h.) husmandsfolk, ringeagtende,
huskat, no. =. rgsm.; „dl kat, bådø
hmvskat å lækat å ahkat å morkat wa’’
me te hrøhp^’, Grb. 73, 29.
huske, uo.
Mwsk -dr -dt -9t (Ulvb. h., Lonborg,
Staby; Mors);
libwsk -9 -9t (Søvind s., Dover)
= rgsm.; a kaå il hbwsk 9t o: jeg har
glemt det; a hbwskdr 9t il o: jeg kan
ikke bevare det i erindringen (Søvind s.)
;
do håwshdr nåk et læn9r en fræ di nej9s
å te di mon, å de 9r enda’ æn kart i
støk væj, Sgr. I. 220. 1217; „hwæm ka ^
håwsk ål ten?" så Hans Hwas, han håb et
ant å res te Wår at9r en få to sfcæhri
rø krid, o de glæmt han (vestj.) ; se huge,
hugse.
huskeseddel, no. hbwsksæjd æn \
(Søvind s.) = rgsm.; seddel med op- I
skrift på, hvad man skal huske. |
huskjendt, to. huskæn (vestslesv.) ;
|
huwsc\i (Vens.) = rgsm. ; tiiwi tvår huws- 4(
cej (Vens.).
huskone, no. huskuw9n æn -kwomr
(vestj.) husmandens hustru, el. en kone,
som ejer et hus.
huskers, no. huwskås e best. -t
(Vens.); huskås æn (D.) siges om et
stadigt sygt el. afsindigt mske i hjemmet
el. om en arrig ægtefælle f. eks.; de ær
en stmp9r huskås o ha (D.); dæ slap di
får é stur huwskås! (Vens.), når f. eks.
en arrig kone, en fordrukken mand dør.
husk-på-mig, no. slag, lussing; ,de
var e præstkun med e klemm’ (ildtang),
de kom o ga ham den „hows-å’-mæ",
Feilberg: Jydsk Ordbog.
le han lafV både syn å stemm’^ Søndorj
Årb. 1889 s. 54 (Sundev.).
huslang, bio. langs med huset, i
nærheden af huset; „honsene opholder
sig mest ved h — "; „han har meget
kram liggende ved h— « o: megen uorden
omkring ved huset (Ang,); jfr. plt. bi
huus lang gaan, Schutze II. 179.
husleje, no. huslæj æn (D., vestj.)
;
^huwslæj æn best. -9n (Vens.) = rgsm.;
heru-k di huj, do hdtåhr e9n huwslej!
(Vens.) siger man til en fjært.
huslejlighed, no. huslæjliqliijdd æ.n
(vestj.); huwslæjlihjæ æn best. -a« flt. -3r
(Vens.) = rgsm.
huslejre, no. huslæ9 æn -læ (Sunde-
ved); huslær9ii æn -ar (Ang.) — husstige.
huslig, to. hmh (Lindk.); huwsli
(Vens.) = rgsm. ; æn gråw hush kwinfålk.
huslighed, no. hushher æn (vest-
slesv.) = rgsm.
huslod, no. huslåj æn -låJ9 (Søvind
s.) husmandslod.
husly, no. huslyj (vestj.); huwsly
(Agger); itk. best. -a (Vens.); /ms/øj (Vejr.)
= rgsm. ; „guskdlbw fb husløjj" så ræw9n,
han saj omr æn har9 (Tåning).
huslærer, no. huwslær9r i best. -9n
flt. -dr (Vens.) = rgsm.
) husløg, no. huwsløq é best. -a flt.
-løq (Vens.); husløq æn (vestj.) — en
plante, sempervivum tectorum L. ; når den
lindes på taget, kan ingen hekse komme
ind og huset ikke brænde, jfr. Kr. IV.
407. 630, VI. 290. 364, Almuel. III. 33. 4;
Wuttke nr, 132, Aubrey Remains s. 167,
Nicholson, Yorksh. s. 124; saft9n å httws-
løq9 er é gåt ro imb hrénc (Vens.) mod
brændt skade.
husmand, no. huwsmaj i best. -maj
flt. -mejpr (Vens.); husman æn -mæn
(vestj., alm.) — en mand, som ejer et
hus, jordløst el. med jordlod under 1 td.
land ; JeJ da wa der i stwbr hbh9n huws-
mhj9r hbj9 samdl", Grb. 36. 14; de æ bæJ9r
å væ husman æ’po bi9n9n en gorman
æ-po kncBdn, Sgr. V. 32. 194 (Løgstør) ;
jfr.
Kjær, Stavnsb. s. 286; haj er ene bnc en
i huwsmqj (Vens.), kan gårdmanden over-
legen sige; „der kom a en h— for nær!"
Kr. Ordspr. s. 128, kan siges af den, som
uforvarende kommer til at træde på en
lort; spøgende siges til bcirn, når de får
træskoerne fulde af jord el. snavs: æ
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
