Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602 hvadformontid—h val p
Kr-. IX. 228; a ved rætsn gåt, hwa han
vel; no ka do sæj mce, hwa a ska gyJ9r!
dær ær eridn, dær ka ved, hwa de hær
ka hlyw te! (vestj.); di fåtå’l, ha di ha
ho9r; di west ent, ha de hæ sku sæj (S.
Sams); ejendommelig bruges ordet i re-
lative sætninger i visse egne af M. Slesv.
;
han kåm mæ æn hof sot fåtd, va (som)
han sqi, han haj te’ tusk9 sæ, J. M. 66
dau mæ mi ejen ører, hwa te wæs han
ka gjør", And. Bars., o: hvad for vers;
jfr. Aasen, kvat, isl. hvat; htsk. was, plt.
wat, eng. w^hat; hvant, hvem, hvis, hvitti;
i-, uden-.
hvadformontid, bio. hwa’nsfumon-
tij (Thy) synes at betyde : hvorfor mon
egentlig?
hvadtiddags, bio. hwa’tidaws (Vejr.,
væn han så sjæl mast ha låw å tæj aio Agger) hvad tid på dagen, når?
dm, va jet (hvilket) han vil, J. M. 57 ; det
er det el. ham, hvad jeg mentte; jeg ved
ikke, hvad (om) jeg skal komme igen i
morgen, se Hag. 142.57; di pæri, va do
vet ha; æn didl, var æ ska it bostem så
now (Ang.) ; de not int, var (at) æ fa9r
kedk æt9r ham; han, va (som) dær vant
(manglede) æn flep a sin kusl (Valsbøl).
2) adjektivisk: hvad for en, hvordan
hvafor, bio. se hvorfor.
hval, no. se hvæl; uo. se hvælve.
hvalbenet, to. krumbenet (Ang.);
jfr. Schiitze, wallbenig, med udad krum-
mede ben; burde vel som Mb. har det,
skrives: vallbenet; htsk. wallen, bevæge
sig bølgeformig.
hvalbro, no. se hvælvbro.
hvalfisk, no. hwalfesk æn — flt.
beskaffen : hwa falk ær 9t ? hwa ti wår dt P20 (vestj.) ; hak. best. i = flt. (Vens.) ; hwal-
hwa daw ska 9t så vær? a fåstå’j hij9l
gåt, hwa falk de wår! (D., vestj.); wi
ka wenc ham, hwa da de ska wær (Vens.)
;
„fåtæl, hons ldJ9r ha 1 så?’^ Grb. 5. 6;
,jhrew9n (brændevin) å parfka å hons
onc de war åpå bowr9", Grb. 3. 33; uha,
hwa høcpr! (D.) o: nej dog, hvilken
mængde bøger! — hv — andet: hwa
ant? (D.); — hv — da: hwa da! (D.,
fhk æn — flt. (Søvind s.) = rgsm. ; æ
hlow slåk9n a æn valfesk, J. M. s. 67;
hvalkæber undertiden brugt til ledde-
stolper, Kr. Almueliv II. 82, også Ribeegn;
hjælpes i vandet, Kr.V. 152, Gr. GI. d. M.
II. 6, Efterslæt s. 1 1 7 : er herre over de
andre fisk, Kr.V. 158; prinsen sluges af
en hv — og skærer sig ud, Gr. Æv. I. 61
;
hvaler bærer slottet over havet på deres
vestj.); — hv— ellers: hwa (e^sa;* 30 rygge, Gr. Æv. 11.14; i Hald sø er der
el. hæjs9n (D., vestj.); — hv— enten: j
to store hvaler, når de vender sig, stiger
hwa ant9n han kom9r æhr et, så ær a’ vandet pludselig, Kr.VIII. 63. 123; se Aasen,
liqglå! (D.); hwa enc9n di krehhr hæh !
kval, isl. hvalr, hak.; htsk. wallfisch, eng.
krabhr, så ska di hæni’r (Vens.); — whale; se Jonas, 0.
hv— for: hwons æ de får i mqj^ hwa
(hons) få høqsr løst) do ? hons få no nm ?
(Vens.) hvad for (noget) noget? „hons é
de da får i jej?" Grb. 8. 20; htcans for
æn dar (Lild s.); hwans fu9r (Thy);
hvalle, to. se hvællig.
hvalli, no. se hvælving.
hvalp, no. hwalp i best. -/ flt. htvalp
(Vens., Mellerup); flt. -3 (Søvinds.); hwælp
æn hwælp (D., vestj., Thy); flt. hwælp
hwans fb noj? (Agger); hwafår? hvor- -jo (Agger) ; væhp et væhp (Ang., Fjolde);
for? hwa få nåw9t; hwa ær 9t få nåw9t? \
vælp et vælp (Åbenrå, Bradr., Agersk.)
hwa ær han får æn jæn ? hwa ær 9t får — 1) = rgsm. ; en hunds unge ; o leq
æn jæn ? hwafsn jæn ær 9t do vel ha ? hwælp (D.) få hvalpe ; han æ som æn
(D., vestj., Agger) ; hwafår 9n jen el. hwa
få jen ? hwa få now9j ? hwaf9n si ? hvad
for en side (Søvind s.); va får æn 1cu9l,
el, va ku9l? {BvdiåT.); — hv— nu: hwa
no! om han hlow hen? (D.); — hv
—
om: hwa om m tu fat d hjalp hwar-
aJ9r å ene stu å so åpg d! (Vens.); —
hv— som helst: hwa som hælst (D.);
haj e gåt fåné’w9 mé hwasomhælst wi
sét9r ham. te (Vens.); — hv — så: hwa
så? (D.); — hv— til: „a ha høer i
nap9t vælp (Sønderj.) o: arrig, knar-
vorn; i et stednavn: Hwalplund gåjståq,
Kr. IX. 133.355 (S. Omme s.); Hvalp-
sund i Louns s., Gisl. h. — 2) en stor,
tyk person, der lægger sig meget ud;
sik9n æn hwælp de ær (D.) kan siges
60 om en usædvanlig stor hest el. ko ; dreJc
æn htvælp (sts.) drikke en stor puns. —
Herhen kan vel udtr. føres: dæM Blæs-
hjær9 hwælp ska nåk at9r dæj! (Ginding
h.) = du er doven, forklares af, al for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
