Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704 hvilkensom —hvilter
var; hwetd da no stu9 cyir! hwetd i jejf
(Vens.); do ska fo hwic9n do wel ha;
de ka wæj sæ te hwic9n sij, de ska wær;
do ka kom^ hivicdn tij do wel (Vens.);
æ wed ék, hioitdn el. hwit9n jæn æ ska
ta (Agger); do ka fo, hwit do wel ha
(sts.) hvilket du vil have ; hwit9n el. hwikdn
a ddm (Thy); ihwe’ta de ær (Mors) o:
hvad der end er tilfældet; „a så, te han
ku gyer, hwik han vild’", J. K. 158;io
hukken sær håndtering! Sgr. VI. 137;
hukken et fandens langt bæst^! Kr. III.
81. 112; hukke da et hæsligt stykke
tyr! Kr. VII. 311; hvikk’ heller vil du en
hyrdekon’ vær’, Kr. 1. 112. 11, II. 150. 10;
hikken, II. 96. 19; hukken, II. 98. 15; han
vest oh hwek si han vil ren te (Hads h.),
Kr. IX. 251. 91; vekdn skam! (Ang.);
vekdn Trin9k de ær! (Valsb.) hvad er
det dog for en forsoren, lystig Trine ! 20
vek9t hu9s æ dær em træ i ? (sts.) sv.
:
et sneglehus; vek9n a’ dæm ær 9? (sts.)
hvilken af dem er det; i udråb: ek9n ka9l
æ de! ek9n sto9 glæj! ek9t kås (kors) få’
dæm! (Sundeved); han kam 9vek9t (sts.)
han kom i-hvilket o: alligevel; hwek9n
ska ha hwek9n ? (Andst) hvem skal have
den ene, hvem den anden? o smid te
hwek9n sij hwæramn gåri (sts.) spøgende :
|
kaste den ene gang til den ene, densu
anden gang til den anden side; di ku et \
kin, hwek9s dæ wa hwelcds, dæn gåfi di \
håd hJæn djæ hijm sam9l (Malt) o: hvem |
det ene og hvem det andet hørte til;
a wæ ene hwic9n é hwic9n (Vens.) o:
jeg kan ej kende forskel på dem; ,den
ska kinn wos nøww, dæ ska sejj, hwik
dæ æ hwik ow vi tow", Jyd. I. 23. l;
i eder: tefamn ihive’k! (Malt, Harboøre);
te fan9n hwec9! (Vens.) o: pokker i vold 40
med det, blæse være med det! te skar- I
m9n ihwe’t! (Thy); fan9n ihwe’t! (Ag- i
ger); hwet opfattes så = hvidt, og der I
kan tilfojes: o dæwhn i swåt! — gdt
U9r ijæ’n, om de ær ej, hæhns te fqnan
hwec9! (Vens.) o: om du har et godt
ord inden i dig, ellers, pokker med det!
— 2) bindeo., hverken (s. d.), med føl-
gende : eller ; hioic9n el. hwec9n for hæhr
fæj; de é hwic9n fbwl hæU fesk, hwic9n^^
hu hæhr hol; haj ka hwic9n jijc (gø) I
hæld gab, hwic9n bræq hæh få lam; a e
j
hwic9n ful hæh gal, de é hwic9n hil \
hæhr hal fqr9 (Vens.); vælk9n — hær \
el. ek hæJ9r (Sem); a ka velk9n sy æhr
preql (vestslesv.) ; velk9n — hær (Bradr.)
;
vilk9r el. vilk9n — æhr (Fjolde); i en
gåde: æ ver et la9h, dær æ velk9n van
hær sa9n, dær æ velk9n væ9r hær vin,
dær æ dåk smofålk in (Valsb.), o: et
spejl; i et rim: to skirsn kvin, di såt å
kåkt æn grø9r, dæn vår velk9n su9r ant9r
sø9r ... (sts.); jfr. isl. hvili’kr; hvijter.
hvilkensom, steo. ihwe’k9tsom han
kom9r (Andst) o: om også så var, at
han kommer; ihwe’k9nsom ska do fo
hoj (Lonb.) o : enten det ene el. det andet
sker, i alle tilfælde; 9vek9tsom (Ang.);
mæn, ihwe’k9Som, æ falk for moj læt9r
ve o kom i kærk (Hmr.) o: hvordan så
er: ihwe’k9tsom (S. Hald); ihwe’c9Som
(Vens.).
hvilkensomhelst , steo. = rgsm.;
do ka ta hwic9nsomhælst do wel (Vens.).
hviller, no. se hvidler; no. flt. se
hves; bio. se hvilter.
hviller, to. hwihr (Lb., Elbo h.),
h — i æ røst, klingrende, pibende i røsten;
jfr. hvæller.
hvilling, no. se hvidling.
hvilre, uo. hwihr -9r -9t (Hein.)
synge skingrende; se hvælre.
Hvilshoj, no. forblommet udlr. i
tim.: no gor a te Hwilshoj, wel I qj9r
mæ? (Vens.) o: går i seng, jfr. sove;
Ferup; Hv — er en gård i 0. Brønders-
lev s., Børglum h.; også findes formen:
Hwils9 (Vens.), Sgr. IX. 130.374; dette
og lign. udtr. se Kr. Ordspr. s. 499. 530.
Hvilsov, no. forblommet udtr. i tim.
:
go te Hwilsow el. Hwilsow (Vens.) o:
hen at sove (s. d.); el. hc^j e ræst te
II—, er gået i seng.
Hvilsted, no. i et forblommet ud-
tryk: „gå til Hv— * o: lægge sig til at
sove (s. d.), se Kr. IX. 116. 258; der er
en by af det navn i Hads h.
hvilt, tf. se hvil to.
hvilter, bio. hwilt^r el. hicit9r (Vejr.)
;
hwilt9r el. hwilt9r (Husby, Bur, vestj., Hmr.,
D.); hwihr (Lh.); huti’j e\. hutrJ9r{Fainø);
hwit9 (Andst, Elbo, Vrads h.); hwic9r
(Vens.); hiviti de yngre, hwilti de ældre
(Tåning); hwiti (Lysgd.; Vens., Søvind s.);
hwit9r (Thy, Mors, Lild s., Sall., S.Hald) =
når, quando, vistnok = hvilken tid ; hwil-
t9r kom9r do? — hwilt9r ska de skiJ9
?
(vestj.); a wed ejt , hwit9r han kom9r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
