Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvirmo hvirvelvind 707
hvirme, uo.
hiverm -9r -dt (D., Malt);
vemi -9r -dt (vestslesv.) —
hvirvle, om vinden ; ce vin hwermdr om
æ hus; hwertn omkre’ri, fare planløst om-
kring, frem og tilbage (D.) ; som a kjørte,
så virmede negene af vognen ligeså stærkt,
som a Samlede dem op, Kr. VIII. 272;
karlen slår til gårdbukken, så denne
virmer ned, Kr. Sagn II. 72. 123; se
virmcj.
hvirmeskid , no. hwermskid æn
(vestj.) person, som farer sansesløst om-
kring; se hvirme.
hvirre, uo. o hwer el. hwør owdr
æn hån (D.) vysse, synge et barø i sovn,
se 2. burre.
hvirvel, no. — 1) hwerd æn (D.);
hwersl æn (Heil. h.) hvirvelvind. — 2)
hwerl el. hwerdl æn best. -9n flt. -ar (Vens.)
;
Jiwerdl el. hwerdl æn hwerhr (D., vestj.)
;
htcerdl æn hwerhr (Lild s.) ; verdl æn -dv
(Agersk.) — hvirvel i hovedet af håret;
to sådanne er et varsel om lykke (Vens.);
ligeså om hvirvler på dyrenes hud; om
træ: æ træ gek i æn htcersl; om vand:
æ wan læmr i æn Jiverdl (D.). — 3)
hwærdl æn hwærhr (D.); hwærl æn -dr
(Vejr.) ; hwærdl el. hwærl æn -ør (Agger)
;
hwerl el. hwerdl æn best. -9n flt. -ar
(Vens.); hwanl i -9 (Sams); hwerdl æn
hwerdl (Søvind s.) ; vær9l cmi vænl (Ager-
skov); værl æn -9 (Sundev.); vær9l æn
værhr (Bradr.) — lukke på en dor, det
består af et stykke træ, således befæstet,
at det drejes om et som, der er slået
midt igennem det; fig. om et villieløst
mske: han æ såm æn hwærl o æn dar
(Agger, alm.) o: kan lade sig dreje til
alle sider; æ tarik9r ræn9r roht i æ
huw9 O’ ham som æn hwærdl o æn swinste
dar (D.); et kvindfolk, de flyu>9r å for
u for ejst9 we (Vens.) kaldes en hwerl.
— 4) værl æn -9 (Sundev.) ; verdl æn -9r
(Øst. Linnet); en ring af oprullet metal-
tråd ; æn mæs9ti, kåf9 (kobber) værl (Sun-
deved). — 5) verdl et (vestslesv.. Tønder),
det udvendige svøb til et lille barn.
hvirveldans, no. hwerldåjs i best.
-i flt, -d^js (Vens.); en réjti rask galo’p
west9n (avet) om kahs i hw —
.
hvirveldreje, no. mr9ldræj æn (Bra-
derup) = hvirvelvind.
hvirvelgal, to. hwerlgal (Han h.);
hwærh- el. hwær9lgal (Agger) — over-
måde hidsig el. vred.
hvirvelkamp , no. hwerlkamp de
(vestj.) en sivart, juncus sqiiarrosus L,
hvirvelrendefog, no, hwerdlrænfoq
(Lild s.) stærkt, hvirvlende snefog.
hvirvelsten, no. se hvervesten.
hvirvelsyg, to. hwér9lsyq hwHsyq el.
hwélsiq (Lild s.. Han h., Sall., vestj.);
hioærdlsiq el. hwælsiq (Agger); hwelsijq
hwælsiq (Thy); hwærlsyq (Vejr.); hwæls
(Mors) — svimmel, som man bliver, ved
at dreje rundt; jfr. hvoddet, hvimmel,
hvingelsyg.
hvirveltoppet, to. hwér9ltåp9t (Sø-
vind s.) om den, der har en hvirvel i
håret over panden.
hvirveltrind, to. hwer9ltrin (Hmr.)
;
ver9ltrin (Agersk.) cirkelrund.
hvirvelvejr, no. hoerlvæjr æn (D.)
æn gråw h—, vejr med hvirvelvind.
hvirvelvind, no. hwerlvin æn (D.;
Ang.); hwerdlwej æn best. -9n (Vens.);
hwærlwen æn (Thy); hwær9lwen æn (Ag-
ger); hwerdlwen æn (Mors, S, Sams);
vir9lvifi, æn (Brader.); ver9lven æn (Ager-
skov ; M. Slesv.) = rgsm. ; han for åste’
som æn hwer9lwqi (Vens.); mange små
hvirvelvinde for midsommer varsler tørke,
efter midsommer varsler de regn (vest-
slesv.) ; djævelen, hekse el. underjordiske
flyver i hv—, Kr. Sagn 1. 187. 684, og kan
påføre msker sindssvaghed, derfor skal
man spytte og slå kors for sig, hver
gang en sådan nærmer sig, Kr. IV. 3(55.
203 flg., kaste en kniv derind, J.K. 130. 41,
Junge 219, Gr. GI. d. M. II. 236. 361, jfr.
Wuttke 216, Busch Volksgl. s. 249, Z. f.
M. I. 102, Wigstr. I. 189. 202, Skytts h.
s. 158, Jonsson, More s. 18, Hofberg 151.
189, Gavall.Wårend 1, 17, II. 13. 17. LIV,
Liebr. Volksk. 332. 166 (Norge), Kuhn
W. S. II. 93. 288, M. S. 174. 167, Strac-
kerjan I. 324. 414, II. 65. 337, Urdsbr. V.
137. 148, V^olf N. S. 616. 518, W. Gregor
s. 65, Hartland Fairy T. s. 188, Mélus. III
62, IV. 289, V. 42, Yeats Irish Fairy T.
s. 2, KraussVolkgl. s. 1 1 7, Hexen S. s. 27 b,
Sreca s. 19, Balston Songs s. 155. 382;
hvirvelvinde på havet, se Mélus. II. 183,
Grimm Myth.^- 599 ; h— er en forvandlet
kælling, der beskyldtes for tyveri, el. en
mand fra Afrika, gor msker syge, taler,
Kr. Sagn II. 139. 14")- 50; i ævent, fører
45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
