Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714 hvælvebojle—hvæse
væl væl væl væd (Bradr.); nt. væh
(Ang.) -
1) vende noget, en kop, et kar, en båd
med den hule side ned ; hwél din talærkdn
!
(Lild s.); hoddn wa bløtpøn hwåt øw9r
ham, båden havde hvælvet sig over ham
på havet (sts.); o hwæl æn kåp, æn fur
owdr (Lindk. s.); væl et kåp owdr nåw9r
(Agersk.); lian hwæl æ kåp, han vil et
ha mijdv (D.) vendte koppen med bunden lo
i vejret til tegn på, at han ikke ønskede
mere; do må et hwæl ino’, do ska hå
dn kåp mij9r (D.) høflig opfordring til
at drikke en kåp til ; også nok : æ gryd
hwæhr (Thy) ligger med bunden i vejret;
æ far væl (Agersk.) fadet ligger med
bunden ivejret; do ka ju sæt hin åpio’
9n hywlbo å hwal et kar øw9, så hør I
i kare’t (Søvind s.); hwæl omr (Andst)
fig. tilhylle. — 2) stromme ud , hælde 20
ud, inlr. trs., om hvad der strcimmer j
ud som af et fad, der vendes med \
bunden ivejret; rqent hwælt nidr (Vens.) ’
regnen styrtede ned ; de hwahr wan nipr 1
(S. Hald); de hwæl niJ9r i strom (D.); !
do hwæl dt så hasts i’ dæj (D.) du drik-
ker for hastigt; væl æ drek hasts i’ sæ
(Agersk.); stræv o htvæl i’ dæj (vestj.);
ka do hwæl patæ’tsrsn å’ dej spqj å så
kom herhen mæ i ? hon hwælt d å, så 30
de stu te dl laj (Vens.) hun hældte
vandet af, så det stod til alle sider; jfr.
kvalregn, kvalvand. — 3) go å hwæl,
om msker, lude med hovedet til den
ene side (Mors); a lo da mi årsm o æ [
rækiværk å hwæUt mæ ud owar dt, Sgr.
IV. 194 (Skals). — 4) danne hvælving; I
o hwæl æn åwn o: bygge ovnens hvæl- |
ving; æ dor æ væl (vestslesv.) ; cérksn \
é hwælt (Vens.) hvælvet. — Jfr. Aasen, 40
kvelva, isl. hvelfa, hvalfa el. holfa; htsk.
wolben.
hvælvebojle, no. hwælhbjsl æn (vestj.)
gilde, som gores af fiskerne på vestkysten
(Ferring, Harboøre og fl. st.), når de
efter jul ophører med havfisket, gor
deres regskab op og trækker deres både
op i klitten, hvor de hvælver (s. d.) dem;
gildet holdtes hos skibets ejer, ligegyldigt,
om han havde part i fiskeriet eller ej. so
Så blev regnskaberne gjort op, hvad
førremanden skulde have og hvad en-
hver af de andre fiskere kunde tilkomme
;
de blev beværtede med ærter og flæsk,
kaffe, puns og kage og småsnapse der-
imellem. Var der flere ejere af skibet,
skiftedes disse til at gore hv —, se Kr.
Holmsl. s. 9, Jylland I. 48 ; i tiden mell.
Pouls- og Persdag holdtes det, Kr. Al-
mueliv IV. 35 ; wå falk htvål djæ buwad
iguwr o halt htvælbåjl ija’s, imå’r tår di
hæn mæ æ wuj (Agger) o: på sommer-
fiske i Limfjorden efter ål.
hvælving, no. hivæhri i best. -i flt.
er (Vens.; Agger); hwæhti æn -9r (D.,
vestj.); hwahri æn -9^ (Søvind s., Bj. h.);
hwall i best. -i (S. Sams); væhri æn -9r
(Sønderj.; Ang.); vælndri æn -9r (Bradr.)
= rgsm., kirkehvælving; også: ovnens
hvælvede loft, mods. arne; i nes (en
nisse) bow9 ap å hwalx9r9n (S. Sams)
;
der er høw hwæhvpr i Bbr9m cérk, no
om st^j law9 di ås9 hwæhipr i stal
(Vens.); jfr. himmel-, port-.
hvælvknog, no. [hwælknåq æn]
(vestj.) rygende snefog; da han ud på
aftenen vilde hjem, var del sådan en
hvælknog om huset, at en ingen steder
kunde gå, Sgr. VI. 137.
hvælv-regne, uo. de hwalræjnsr (S.
Hald) o: det øsregner, se hvælve.
hvælv-rig, to. hwalriq flt. hwqlriq
(Røgen s.) ; hwalriq (S. Hald h.) — over-
måde rig; ordet stammer fra hvælve
(s. d.), i belydn. vende et kar med
bunden 1 vejret, se Kalk. II. 308 b. ned.
hvælvsten, no. hwalsti9n æn (Sams)
dækstenen på en brohvælving.
hvæn, no. se hvene; steo. se hvem;
bio. se hvornår.
hvæpping, no. se vipping.
hvær, no. se hvejr; uo. se hvæde.
hværenste, to. se hver en.
hværlegal, to. se hvirvelgal.
hværre^ no. uo. se hverv, hverve.
hværrebrø, no. se hvedebrød.
hværrel, no. se hvirvel.
-hvæs, no. se havrehvæs.
hvæs, no. hwæs i best. -i (Vens.)
person, der taler hæst; se hæs, hvæse;
do ka wal ji e hwæs ino’ (Vens.) o:
flasken kan give en klukkende lyd, skænke
en dram ; andre siger : i hwas o : en,
der er hvas, stærk.
1. hvæse, uo.
hæs el. hwæs hwæssr hwæst hwæst
(Vens.)
;
hwæs hwæ9S9 hwæst hwæsst (Elsted);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
