Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hyldefolk—hylre 717
internationalt legetoj, se Andree, Parall.
II. 93; kartoffelbøsse.
hyldefolk, no. er gronne, bor i
liyldetræet el. under det, og tager gården
og redskaberne i den i brug, når folk
går i seng; de pudser knive og gafler,
og er der noget i ulave, istandsætter de
det, Kr. VIII. 45. 84, Kr. Sagn II. 3. 4,
7.28.29.31; jfr. „hyldemoder% Thiele II.
282 med henvisn, til Afzel. Swenska Sago
Hafder II. 151 (?), Sgr.VIII. 43. 98; sign.
huldu folk nyisl. ; Faye 40 flg,
hyldemarv, no. hylmah de (D.)
marven af hyldetræet.
hyldemoder, no. ånd, som man
antog boede i hyldetræet; i iiver hyld
er en h—, som man maa vogte sig
for at fornærme, som for den lede ånd,
Kr. Anholt s. 73. 164, se hyld, hylde-
folk.
hylderumpe, no. hølromp i hest. -i
flt. -romp (Vens.) vissen hyldegren.
hyldethe, no. hølte el. -tewaft de
(Agger); best. hølUd (Vens.); hylu el.
-tman (D.) ; hyke de (Søvind s.) = rgsm.
;
alm. drik i ældre tider, bliver endnu tit
drukket af bønderfolk i Vesteregnen for
the, se the.
hyldetræ, no. hyltræ æn -9r (D.);
høltréj é -trepr (Vens.) = rgsm.; stuen
var bygget af hyldetræ, derfor var hor-
nene urolige, de blev pattede af vætter,
Kr. Sagn I. 6. 18.
hyldevand, no. hylwan de (vestj.)
hyldethe (s. d.) ; når vi ikke havde andet
at drikke, kogte min moder en gryde
h — og satte på kakkeloven; når vi blev
tørstige, kunde vi så gå dertil og drikke,
Kr. Almueliv III. 50. 156.
hyle, uo.
hyjl -9r el. hyjbr, hyjl hyjlt (Vens.);
hyjl -9r -t -t (Agger);
hyl hyl hul hyl (Lindk. s.);
hul hul hul hul (Andst sj.), nt. hul (D.)
;
hyl hyl hyl hy’^l (Gram s.);
hul hul hult hult (Fjolde; Ang.) —
— rgsm.; græde, hyle, om born, dyr;
også om vinden (Sønderj.); hon hd go9
å hyjlt i wiUn skyj (Vens.); dér é spnt
é hyjU å di oridr (sts.); jfr. Aasen hyla,
ula; htsk. heulen, mnt. hulen, Sch. Lbb.;
ordet henføres lil htsk. eule, ugle, altså:
opr. tude som en ugle; se kyle.
hyling, no. Injhri æn -9r (Agersk.)
en hest med én testikel; = urhingst;
jfr. klaphingst,,
1. hylle, uo.
høl -9r -t hølt (Vens.) ; tf. hølt (Agger)
;
høl -9r hul hul (D.; Vlb.)
— rgsm.; hylle, tildække; å høl å døl;
d høl iUn (Vens.); „wi fo wal å høl å
døl mé htvh’ar" , Grb. 162. 2,"); høl en,
te, nij9r (Agger).
2. hylle, no. lang kåbe, som kvinder
på Anholt i ældre tid gik med, Kr. Al-
mueliv III. 94. 319.
Hylleborg; no. glds. kvindenavn, se
Hildeburgh, Nielsen Personnavne; Hllde-
bjørg i Aasens Navnebog, af Hild strid,
Bjørg hjælp el. beskyttelse; æn Hyl9hår9
(Agger) forblommet ord, en kvinde, der
, hylrer " (s. d.).
hylleke, no. høhk el. høhk i best. -/
flt. -9r (Vens.; Sall.); hyhk æn (Røgen
s.); hølk9n æn (Fanø) — 1) et trekantet
hovedlin (Vens.); jfr. Grb. 5. 21; også
vestslesv. ; hqj fæk jæn på høhki o : en
ørefigen (Vens.) ; hwa mon han hår orbr
hyl9k9n? (Røgen) hvad mon han bærer
under sin kappe; ligeså bære h — på
begge skuldre (sts.); hqj hd fot se i gu
høhk (Vens.) o: rus. — 2) langt hvidt
tørklæde, der bruges som en slags kyse
til born (Fanø). — Jfr. mnt. hulleken,
Sch. Liibb. „eine von der einfachen kappe
verschiedene kopfbedeckung"; Aasen hylk;
Rietz s. 280 under helika.
hylleklæde, no. hylkle æn -kle9r
(Andst) uldent kvinde-kastetorklæde.
hyllest, no. hyhst æn (Mors) pleje,
hjælp, tilsyn; han hår eipn h —, om en
gammel, som ingen har til at hjælpe sig,
el. om små born, hvis forældre ej vil
sørge for dem; jfr. Aasen hyllesta huk,
gunst, velvillie; isl. hoUusta.
hyllestløs, lo. hyhsløs (Mors, Sall.),
æn h — jæn, en som er uden hjælp og
pleje, om syge, fattige og forladte.
hylli, no. se høle.
hylre, uo. hyUr -9r -9t -9t (Ager-
skov, vestslesv.); hyhr hyhr hyUr hyhr
(Vens.; Thy) — klynke og klage sig,
smågræde, om bom og kvinder; haj ygr
å hyhr å græ9r (Vens.) ; gå å hyUr om-
kre’ii (Agersk.) gå og klynke; hon hyhr
såda’nt, de mé ku hdt9 græ we å hør 9
(Vens.) iron.; jfr. plt. hulferen, Schiilze;
Hylleborg, pylre, sylre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
