Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742 -hojde—hojhjærtet
<B ton hår æn gråw hywdd (D.); æn al
i æ hj (Sundv.); se hojelse.
-hojde, se kol-.
høje, no. se hø.
hoje, uo.
hyw -9r -9t hymt (D.); hiw (Andst);
hyto -9r -9d -dd (Thy); hywi nt. ft. tf.
-9r (Sall.);
iiéw -9)’ -9 høm (Vens.);
Kow -9r -9t homt (Agersk.; Lb.);
how -9r -9 -9 (Valsb., Ang.)>;
hy -9r -9t -9t (vestslesv.) —
1) løfte i vejret, hæve: hhw hå^jm te slaw
(Vens.); de hywdr æ wan i sæjs stun o
ev9r i sæjs (D.); de hy9r æ vær (vest-
slesv.) det blæser stærkere; æ wan he-
gyn9r o hyw sæj i æ p, de hymr æ vin
(Lindk.); how æ hoi, ce præst korner!
(Ang.); om genstande, der ved spejling
løfter sig i frastand (Agersk.); æ la9nio
homr (Ang.) jordsmonnet hæver sig, se
for-. — 2) pynte, de war em su9r høm
(Vens.), ikke synderlig pyntet, pænt til-
dannet; homr sæ (vestslesv.) pynte sig;
hon é we å héw se; a ska ha me hbwd
en a ka go me’ de; siger et barn f. eks.
mere end det må, wel mudn jan héw
we 9 o: pynte på det (Vens.). — 3) o
hyw: at sætte sejl til; at slæbe våddet
ind (Holmsl. klit); ligeså Sall., se hyvvi-30
mand. — 4) løfte hånden el. andet med
trusel, ialtfald for nogle målarters ved-
kommende: han how9t a mæ mæ æ hån,
æ øws (Fanø); hyw mæ æn kæp aj
(Thy); how æt9r el. ar jæn (Agersk.);
hertil endnu : han holt op i æ how (Ager-
skov), han standsede, mens han hævede
hånden til slag, om en uudført trusel ; dær i
æ somti9r lånt fræ how te now (vestj.) o : fra
|
trusel til gerning el. slag; jfr. 3. høge, der«
kunde synes blandet med former herfra. |
hojfarverød , to. héwfar9røt itk.
(Vens.) hojrød; får én snes pr sin war 9
så bruq9l9 me høwfar9rø hus, no sic9
mé nest9n ene onc en sot (Vens.).
hojfylde, no. høwful (Vens.); hijw-
føl (Mors, Hanh.) — vi går i h—, ved
h —, det er i h —, wi hor høwful (Vens.)
’
vi har fuldmåne; også fig. om hojtfrugt-
sommelige kvinder, om stærkt berusede so
msker; hon el. haj er i høwful (Vens.);
a æ gow i hywføl (Mors) kan den und-
skyldende sige, der skænker i el glas,
så det løber over.
hojeloftsbro, no. svale langs hoje-
loftet, den øverste etage i et hus, Kalk.
II. 350; den første du møder på hojen-
loftsbro, hende skal du give din ære og
tro, Kr. V. 63.
hojelse, no. hømls æn hest. -9n
(Vens.); hyw9ls æn (vestj., Mors, Sall.);
hy9ls et (Agersk.) — hojde ; hon æ grornn
åpå høw9ls9n, men hhc åpå træq9, ikke
i drojden ; haj kr åpå min hømls (Vens.).
Hojen, no. [Héiwi hest] (Vens.)
Gammel Skagen, ligger Va mil vest for
Skagen, „der va strantj en engelsk skon-
nert vesten for Høvvi", Jyd. I. 91.1.
hojer, no. flt. se hode.
Hojer, no. Hdw9r (D., vestslesv.),
en by i Vestslesvig; „ældre Høthær, der
hgger på en flad isoleret hojde, er flt.
af hunkonsordet h65, hojde", U.Bl.1. 192,
med henvisn, til Leffler i Ark. f. nord.
Filol. I. 273; se Hojering.
Hojering, no. Homreri æn -9r (D.,
vestslesv.) person fra byen Hojer; di
Hdw9reti9r pons er berdmte, de ær et
pons, de æ knus9r9r, kaffepunsene, som
skænkedes der, havde ord for at være
særlig store og stærke, to kan slå en
mand under bordet; jfr. Ballum.
Hojerup, no. HdJ9rop (N. Slesv.)
en kirkeby mellem Ribe og Åbenrå; da
kirkearbejdet uafladelig blev forstyrret,
råbtes der om natten: „hojere op!"; så
blev byggepladsen flyttet op på bakken
og kirken fuldført, jfr. Mhoff 542. 547 med
samme sagn om Hørup på Als.
hojere, to. se 1. hoj to.
hojest, to. = rgsm. ; i de hymst
(D.); „så sku mænnen ha en bette kaffe-
knejt elle høust tou", Yuelb. s. 51 ; se
1. hoj to.; aller-.
-hojet, tf. se op-.
hojfolk, no. høwfålk flt. best. -an
(Vens.) beboere af hoje : nisser, trolde
osv., se Kr. Sagn I. 3, 2.
højhalset, to. hywhals9 (Agger) ; høw-
halst (Vens.) — rgsm.
højhellig, to. bruges om kirkens
store festdage: i høw hæh da (Vens.);
æn hywhæb daw (D.); „ve yweltih, å
son te høwthælle daww", Jyd. 1. 39. i;
æn høw hæh daw, flt. høw hæh daw (Sø-
vind s.); æn høt hæh då (Thy).
hojhjærtet, to. hyjqt9 (Vlb.) over-
modig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
