Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hø-stag—høsthandske 759
hø-stag, no. h)østa(i æn (Andst) et
fint høstrå; se hakkelsestæle.
høst-ager, no, høstaqar æn (Andst)
ageren, som høstes.
hø-stak, no. høstak i best. -i flt.
-stak (Vens.) ; hjøstak æn -stak (D.) ; hjo-
stak æn -stak (Harboøre) ; hystak æn -stak
(Agger) ; hjéstak æn -staki (Søvind s.)
;
hjøståk æn best. -dn flt. -ar (S. Hald);
nt.
(Sundv.) — rgsm.; hovbønderne var så
ligegyldige i deres arbejde, at de kunde
skyde en h— ud i åen, når ladefogden
ej så det, Kr. Almueliv II. 29.73; „Wå
Har, læ dt no von (rådne) o (g plæt!"
så æ dræri om hjøstak (D.), udtrykket,
som drengen bruger, benyttedes som et
godt ønske for et nybygget hus, med
hentydning til frygten for ildebrand, da
hø9st -ar hødst høast (S. Sams) ; nf. hest
(N. Sams);
høst -dv høst høst (Hjelmslev h., D.,
Søvind s., Andst);
host -9r host host (Vejr.);
høst -9 -9t -9t (Elsted);
høst -9r -dd -9d (Mors) ; nf høst (Thy,
Agger)
;
jøst -9r jøst jøst (Agersk.) —
ståki (Røgen s.); jøstak mi -sto9A:iol) om arbejdet med at afhugge korn,
meje (N. Jyll), derimod: „slå" (s. d.)
græs; på enkelte steder i Sønderj. også
om høslætten ; fortæll. om høst se Efter-
slæt 243. 272; kvædelæs, neg; meje. —
2) køre sæd ind (Vens.); fan9n hbstsr
ene hans sæ så gront o: ukrudt forgår ej
så let; se ind-.
-høstet, tf. se ind-, op-.
høstfolk, no. høstfålk flt. best. -9n
man i gamle dage ej kendte til assu- 20 (Vens.) ; høstfålk (Søvind s.); jøstfålk
rance; h— , som bliver sat om søndagen,
synker i jorden, Kr. Sagn II. 277. 123;
gåde: det første er jeg gron, derefter
bliver jeg hvid, så bliver jeg lådden, både
foruden og forinden; så lådden som et
får, og der er ikke et fårehår på mig;
se 1 . hæs ; den troldkyndige røgter knalder
med sin pisk og driver høstakkene foran
sig hjem, Sgr. X. 180.459, jfr. Maurer,
Isl. S. s. 142, Arnås. I. 511.520.
høstarbejde, no. høstarbec e best. -9
-(Vens.) = rgsm.
flt. (Agersk.) = rgsm.; når h— fik en
fremmed til at prøve deres redskaber,
krævede de brændevin (Djursland, vist
alm.); gårdmanden skulde have sine h —
fæstet inden jul, at de kunde møde hos
ham til frokost 2den juledags morgen,
Kr. Almuel. IV. 115. 333, jfr. nr. 338.
høstforklæde, no. pigerne bærer
æn hwijd hdstforkle (Lild) under høst-
so arbejdet.
høstfærdig, to. høstfær9 (D.) =
rgsm. ; om kornet, færdig til at høstes.
høstdag, no. héstda i best. -datci ^
Jiøstgilde, no. héstjU é best. -c flt
i\L -daw (Vens.)] høstdå een (Mors); høst- !
-ar (Vens.); høstgil æn -9r (D.); itk. (Sø
daw æn (Søvind s.) — en arbejdsdag,
som i høsten ydes præsten af dem, som
ej offrer; j^di skul ol jø prkjsti i héstda,
de wa da hløw9n en skek" , Grb. 36. 1.5.
høstdrejag, no. høstdræri æn -drærii
vind s.); høstgil itk. (S. Sams); jøstgil
et -9)’ (Agersk.) — gilde på gården efter
fuldendt høst; jfr. Kjær, Stavnsb. s. 384,
Blicher Saml. Nov. III. 577; i hedenskabet
fejres høstjævndøgn med offer til de
(Sall. ; Mors) — 1) det udpyntede neg, 40 underjordiske landvætter, der ansås for
som køres hjem på sidste læs; den, som
binder det sidste neg, får æ høstdræri,
om hvilken der bindes tre bånd; ved en
hoj, som kaldes Pejers kirke, ude på
Spølrup søndermark, døbtes „ høstdren-
gene ": „a døber dig i villing og grød
og kjærnemælk i tre mænds navn", se
Kr. Almueliv II. 24. 63. — 2) = fisse-
mand (s. d.), Kr. Almueliv I. 49. 173 74,
at have hjulpet med ved den afsluttede
høst. Et minde herom er uden tvivl
vore høstgilder, ligesom det på sine
steder endnu bruges at levne på marken
nogle aks „åt småfolket". Kirken har
flyttet disse fester én uge frem til Mik-
kelsdag, Hazel. Samf. f Nord. Museets
Fråmjande 1889 s. 12 — 13; jfr. opskjør.
høstgrøde, no. høstgrø æn (Lindk.,
Fb. Bondel. s. 344; jfr. Mannhardt, Myth. 5oD.); hjostgrø æn (Sem); josgroj æn (vest-
Forsch. s. 18 flg. ,
gammel 7, kjælling,
kvædelæs, ritte, rugdrcng.
høste, uo.
høst el. høst -9r -9 -9 (Vens.s vestre del)
;
slesv.); jøstgroj æn (Agersk.) — efter-
grøde; jfr. eftergrøde, ho.
høsthandske, no. høsthdnsk (Sø-
vind s.) grov skindhandske, som pigerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
