Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762 hovl—høvverbrink
hovl, no. howl i best. howli flt. howl
(Vens. ; D. , Sønderj.) ; hæwl æn hæwl
(Thy, Agger, Søvind s.); hæwl æn hæwl
(Fjolde); hawl æn hawl (Åbenrå) — 1)
— rgsm., redskab til at hovle med. —
2) i smsæln., en stærk drik, se øl-. —
Jfr. Aasen, hyvel hak., sv. hyfvel, isl.
hefill hak. ; htsk. hobel, mnt. hovel, Sch.
Liibb. ; rubank; bugt-, drivebed-, fals-,
fjer-, fure-, fyldings-, gesims-, grad-, grunt-, lo
karnis-, krog-, krum-, liste-, møn-, not-,
pariser-, plov-, puds-, sims-, skridt-, skrub-,
slet-, sten-, stryge-.
hovle, uo.
howl -9r homl howdl (D., vestslesv.);
hæwl -9r -t -t (Agger) ; nt. -s ft. tf. -di
(Søvind s.);
howl -dr -t -t (Vens.)
= rgsm.; tig. han ær et ræt homl aw
(vestj.) om den meget enfoldige, han^^
hæwlt ham gåt igæ’mal (Agger) o : skældte
ham svært ud; jfr. hugge s, 664. 19, kage;
over-, skak-.
hovlebænk, no. howlbætik æn -hærik
(D.); hæwlbætik æn -dr (Agger; Thy);
howlherik i
rgsm.
hovlejærn
,
(D.); howljan e
= rgsm.
-hovlet, tf.
hovlig, to.
best. -i flt. -hetik (Vens.) =
no. howljan æn -jan
best. -t flt. -jan (Vens.)
30
se U-.
se høvelig.
hovlspån, no. howlspon i best. -spdn
flt. spon, også howlspawn -spawn (Vens.)
;
hæwlspån æn — flt. (Agger) ; hæwlspgn æn
-spon (Søvind s.); howlspon æn = flt.
(D.); howlspån æn = flt. (vestslesv.) =
rgsm.; h— i lyset, et krummet stykke
tælle i lysets rand, varsler den død, som
det vender imod , Sgr. IX. 230. 759, 40
232. 779.80, VIII. 224.928; Kr. Anholt
114. 288; J. K. 397. 1296, Thiele Over-
tro nr. 654, smlgn. „likspon", Aasen;
,spån",Wigstr. 1. 118; „dead-spale", Hen-
derson s. 48; „coffen spehl", W.Gregor
s. 204; „Winding sheet", Nicholson York-
shire s. 44 ; Liebr. Volksk. 352. 17 ; Wuttke
nr. 296, Strackerj. I. 33; Urquell I. 48. 23,
III. 299 ;
jfr. brev, brudehank, hat 2, lig-
spån, tyv; i sagnet får en person h—til be- so
lonning af underjordiske ; de bliver senere I
til guld, Kr. III. 45. 61, 47.63, IV. 26. 28, |
Anholt 7 1 . 153, Kr. Sagn 1. 74. 297, 129. 491,
179. 649, 205. 765, 244. 857, 287. 955,
341. 18, 344 nr. 65; Thiele II. 117. 254,
jfr. Wigstr. I. 91. 224. 235, II. 262, Hoff-
berg s. 69, Nicolaissen Nordland I. 24,
Sande I. 7. 17, II. 277, Mhofi" 290.
297 anm. nr. 408, s. 327. 28. 29. Grimm
Myth.2- 246. 452, Sagen I. 47, Hartl. Sci-
ence s. 49, se penge; helhesten, som om
natten blev bundet til træet, er om mor-
genen en hovlspån, Thiele II. 294.
hovlstok, no. howlståk æn -stådk
(Bradr. ; D.) — 1) det afrettede træstykke,
hvori hovlejærnet gores fast (alm.). — 2)
en stok, med opstående pinde, således
fastgjorte, at „søllene" på væverstolen
kunne bindes om dem; to ad gangen
bruges til hvert søl, de kaldes andre
steder „sølstok" el. „sølhest" (Braderup).
hovn, no. uo. se hjorne, hævn,
hævne.
hovnsk, to. hdwnsk (Lonb.) nænsom
;
h — ømr æ. klæJ9r; se l.hør.
høvogn, no. hjøuwn æn (D.) vogn
til at køre hø med, el. belæsset med hø;
nær æ jøvun hdgyn9r å knark, så hegyn9r
æ hatc9r å æ tar9 (boghvede) å spark
(Vlb.) o: brede sig, el. æ gronlahs hamr
å ark (Branderup) o: arlDejde sig frem.
høvre, uo. se høve.
hovs, no. se hævs.
hovsk, to. howsk (vestj.) høvisk;
læ wås stræv, vi ka fo h — hæl9awt9n,
friaften i ordentlig tid; no ska do gøj9r
9t let howsk, pænt og ordentligt;
å femten hovi’ske møer war der,
te den særk skuld’ tow å vrii,
å somm’ såt deres helsen te,
å somm’ fæk støng i sii, Sgr. III. 19.3;
der sad de fruer og høwske møer igjen,
Kr. I. 192.6; se Aasen, høvisk; isl. hæ-
verskr; hovsk; høve; u-.
høvske, uo. høwsk -9r (Løgst. ; Rø-
gen, Mors) være kræsen; sed å h— (Løg-
stør) ; a tøk9, do høwsk9 (Røgen) : sidde
og vrage maden, være for fin til at spise,
om msker og dyr.
høvsom, to. [høwsoni] (Mors), h —
i klæJ9r, sommelig påklædt.
hovt, no. uo. se hæft, hæfte.
hovu, no. se hør du.
Hovver, no. se hyrde, Hojer, høved.
høvverbrink, no. det sted i fjorden,
hvor grundene hører op og dybet be-
gynder, J. Saml. VIII. 177 (Sall.) se hyvvi-
våge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
