Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
håndelig—håndkværn
767
han tager godt på arbejdstojet; der giires
lojer med born, idet de sendes i byen
at købe for fire skill. h —, se Sgr. VII.
26.12; jfr. magaj, messingståltråd, smed.
håndelig, to. se handelig.
håndet, lo. -/«åwa (D.); -hånd (S.
Jyll.); håmd (Liid s.) — 1) dygtig til at
bruge hænder og forstand (Lild s.); han
æ gåt ham (veslslesv.) o: håndnem; vo-
der omtrent kan rumme en spand vand;
jfr. boldekjedel.
1. håndklæde, no. hqjkléj best. -p
el. hdjk-/éj () el. hqnkléj At. -J9r el. hqjklé
(Vens.); hankle æn -r (Agger, Lild s.);
hankUJ [et] (Heil. h.); han/cle æn -kbr
(Andst); hankle æn -9r (Lb., Mors); han-
kh æn -r (Vejr.); hankle et -d (Søvind
s.) =^ rgsm. ; klæde til at torre hænderne
da-n te do ham? (sts.) hvilken hånd harioi; jfr. håndtor; torrer to personer sig
" "’ "’ ’ ’ " "’ ’ samtidig i et håndklæde, kommer de
samme dag i strid med hinanden (vest-
slesv.); i ældre huse hængtes hver son-
dag et rent håndklæde frem på en mes-
singknap i det lille dorn.sk til stads (D.);
jfr. den sællandske skik med udsyede
håndklæder, Rom Husflid s. 135, sign.
Stolt Optegii. s. 10, Wigstr. Folkseder s. 9;
i a?ldre tid brugles ikke h —, derimod
du foran ved dit arbejde? — 2) han æ
yråw håm (Bj. h.) o: pilfingret. — Især
i smsætn., se drat-, fjammel-, fommel-,
for-, hojre-, hård-, kav-, kej-, rap-, ret-,
rund-, rysle-, venstre-.
håndevending, no. hanvænsri æn
(Agersk.); hamændri æn (veslslesv.); lian-
næmti (cn (Agger) = rgsm.; de hllhv gør
i æn //— (Agersk.).
handfang , no. håjfo é best. -foo 20 toi-iede man sig på bagsiden af vesten,
(Åby); håjfåtj e best. -9 flt. -ar (Vens.);
Jiånfåri wu. -9r (Thy) ; hånfaq (Mors) ; hån-
fåfl æn (veslj., Malt); hanfdii æn -ay (D.)
;
hanfåfi æn (Agger) ; lianfori æn (Hvejsel)
;
honfori et (Søvind s.) ; hanfå^ et -9r (Ager-
skov) ; hahf011 H -or (Bradr.) ; hanfaif et -3
(Sundv.) — et håndtag på noget: grebet
på en klinkedor, håndtag på sav, kiste;
jfr. .greb, hank, båndlægt.
Kr. Almueliv 111. 38. 107 (alm., vestj.).
2. håndklæde, no. harik9l æn -kbr
(Andst, D.); haf^khti æn -ar (Fanø); hankle
et -r (Agersk.); hankler et = flt. (Fjolde);
hamklæ et -klæro (Sundv.) — handske
med fingre, også vante, vistnok mest om
strikkede uldne; brugen noget forskellig;
jfr. hand.ske, loffe, vante; finger-, pose-.
håndko, no. håjkow æn best. -9n,
håndfast, to. håjfast Wi. -fast (yens.) zf> i\\.. -cyr hest -eijn (Vens.); hdnku æn {Sø-
— igsm., stærk; „haj irar i møj stelfard
maj^ men døqfi håjfast å ene ræj få
pæn klær"^ Grb. 32. 74, jfr. 21. 18.
håndfuld, no. hanful æn -9r (D.,
Agger); ilk. (Sønderj.); honful æn (S.
Hald); honful æn -9, ofte dog homfol
(Søvind s.), jfr. mundfuld ; håjfvl i best. -i
flt. -9r (Vens.) — rgsm. ; det er ilt’ et
håndfuld, men et landfuld, Kok Ordspr.
67.7.57.
håndgreb, no. hangrev æn -gremr
(D.) ; håjgræt) e best. -9 flt. -græb (Vens.)
— rgsm., se handfang.
håndhammer , no. håjham9r æn
(Vens.); hanhamdr æn (D.) — smedens
hammer, som føres med én hånd, meste-
ren slår selv med den; jfr. for-, fust-
hammer.
håndhypper, no. hanhyp9r æn (Ager-
skov) kartoffel hakke til håndbrug.
håndkast, no. hånkåst æn -9r (Mors,
Thy) såmandens kast med sæden.
håndkjedel, no. hankel æn -kel
vind s.) ; hbnkbiv o?w (Randers) — forreste
ko tilvenstre i kobbelen, den, som leder
flokken; også fig, om en vigtig person,
der vil føre an, dog sagtens kun om
kvinder (Årh.); jfr. render, trækkeko.
håndkore, no. hånkor el. hånkuw9r
æn -9r (veslj.) ; hånkur9ri æn -9r (Varde)
;
hankivår9r flt. (Lild s.) ; håjkur el. -kår é
best. -9 flt. -9r (Vens.); honkur æn -9r
40 (S. Hald h.); honkow9 æn -ra (Søvind s.)
— håndlinning.
håndkraft, no. hå^jkraft æn (Vens.)
~ rgsm.; træk 9t mæ hæhkraft (veslj.),
til forskel fra vind- el. vand- el. maskin-
kraft.
håndkurv, no. hankor æn (Thy)
hankekurv.
håndkværn, no, håjkwan æn best.
-kwan flt. -kioqn (Vens., Heil. h.); han-
iokivan æn (D.); hankwqr æn (Holstebro);
hånkwæjn æn -kwæjn (Testrup) = rgsm.;
„haj smij9 cotr9l å to fat i kwan’’, Grb.
86. 24, ban kastede kjolen og tog fat på
(Agersk., Sundv.) en kedel, tit af messing, (hånd)kværnen; pigerne måtte op to, tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
