Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hår 771
må brændes; kotumor det i heksevold
el. i fuglerede, kan det volde mennesker
smærte el. død, jfr. Kr. IV. 391.4<J8, IX.
iO. 530.532, Sgr. III. 233.34, IV. 47.34’,
82.34, 111.34, 153.433, 1 GO. 507, VIII.
90. m), 117. 505, 156. G(J1 ; Gr. GI. d. M.
11.112.102; Thiele Overtro nr. 557. 732;
i;ir kragen det, vil den have hovedet
med, .1. K. 213. 198.99; jfr. Jonsson, Mtire
35. 50, jfr. henvisninger Strackerjan II.
110.418; i visen: hun havde hår, som
do ædle spinder guld, Kr. I. 191. lo, Sig-
nes hår binder Habor, DgF. I. 278. 55,
Sande I. 85; i sagn .og æventyr:
fanden reder fruens hår, så blodet
flyder efter kammen, Sgr. X. 100, se
kjæmme; manden må ikke klippe håret
i syv år, ellers hører han den onde til.
s. 12, Wigstr. I. 207, Cavall.V^årend 1.336, loKr. V. 216. 234, Gr. Æv. II. 229, Sgr. XII.
Liebr.Volksk. 319. 48 (Norge), Sande I. 52,
Wuttkc nr. 464, Busch Volksgl. s. 153
ned., Strackerj. I. 66 øv., 90.119, 302.213,
ligeså Liego, Mélus. I. 79; Schweiz Mélus.
1. 1 28, jfr.Tr. Pop. 1. 234, Henderson s. 1 1 2,
Black 16, Folklore Becord I. 44, Folkl.
Journ.VI. 91 ; Tylor, Anfiinge I. 115, An-
dree II. 14. 15; dog også en anden be-
tragtning, at fugle borttager sygdom med
den syges afklippede hår, Mélus. III. 559 20 Sgr. VIII. 104; havfruens hår
(Engl.); afredt hår skal gives død med
i grav, J. K. 351. 1028; den, som har
mange hår på benene, bliver rig, Kr. IV.
382. .4€5; klog mand kan vod den syge
kos hår se, hvad den fejler, J. K. s. 151;
tre lokker af et kirtelsvagt barns hår,
nogle afklippede neglestumper, stikkes
gennem et hul på et æg, der sættes ned
i et myrebo, Thiele Overtro nr. 491; en
43, Efterslæt s. 140, jfr. Kr. Ævent. 292,
Grimm K. M. nr. 100. 101, Gonzenb. II. 90,
Grimm Myth.2- 970, Mélus. V. 93, Folkl.
Journ.VI. 178, Gr. Begistr, nr. 57; fanden
gor forgæves forsøg på at lige et skægge-
hår, Kr. IV. 326, jfr. Haukenæs I. 156,
IV. 498; den, som kan bringe en pige
hjem, der har så stort et hår, at det
kan dække lænestolen, skal have gården,
når til
bæltestedet, Kr. Sagn II. 143. 3; die-
kvinder sammenbundne ved håret, Kr.
Sagn II. 122. 85.90-1; en lok hår er tegn
på et fuldbragt drab, Kr. VII. 2, jfr. Ar-
nason II. 403; heksens hår lægges på
hesten og bliver til jærn, Gr. Æv. 1. 1 08,
Kr. VII. 122, Sgr. VIII. 14, Gr. Begistr.
25 a, jfr. Folklore I. 311, Gonzenb. I. 277,
II. 230, se strå; et hår af rævens hale
pige kan binde en ring i et af sine hår 30 lukker alle dorre op , Gr. Ævent. III.
holde den i et glas, så mange gange
ringen slår mod glasset, så mange år
varer det, inden hun får bryllup, Thiele
Overtro nr. 611, J. K. 81. 119; kommer
man til at spise et hår, bliver det til en
slange, der lægger sig om hjærtet; råd
derfor er at spise ålesuppo (Djursl.)
;
signes kan Folkl. Journ. VII. 317, Folk-
lore I. 136, et hestehår bliver til en
107; et hår af bjornens hale kalder den
til sig, Gr. Ævent. II. 46; håret af hesten,
kastet bagud bliver til en skov, Gr. GI. d.
M. II. 173, jfr.Arnason 11.470, hvor koens
hår bliver til en elv, et fjæld, et bål;
prinsessen hang fastbundet i håret under
loftet, Kr. Æv. 261 ; de, der går for piger,
og som det ikke må, skal hænge i helved
ved deres hår, Sgr. II. 51. 4, jfi". Arnås.
slange ved at lægges i rindende vand; 40 II. 263. 358. 456. 461. 477, Bardar S.
en majmånedsregn får hår til at vokse,
Kr. IV. 379.363; for at kreaturer ikke skal
løbe bort, plukker man nogle hår af
dem og hænger disse op i skorstenen,
Kr. VI. 206. 284 ; hår af en købt hund
stikkes op under tag, så løber den ej
bort, Kr. IX. 18. 1.58; den, der har sort
hår og blå ojne, kan man sende i tugt-
huset nårsomhelst, han kommer der nok.
kap. 15, Fornald. S. III. 313, S. HerrauSs
ok Bosa k. 8, Folkl. Journ. III. 220. 21. 23,
Hartland Fairy T. s. 6 ; håret skjuler pigen
helt og holdent, Sgr. VIII. 105; i håret er
heksens styrke, se Gr. Begistr. 25 b ; se
hjærte s. 631 .17, styrke ; drengens hår skin-
ner som guld, J.M.77, jfr. Folkl. Bec. III. 45
(Ital.); sølvhår, Sgr. III. 200. 118; konge-
sonnen tor sit hoved i brønden, så bHver
J. K. 350. 1019, se ravn; har et ungt so hans hår som det pureste guld, Gr.Æv. I.
mske „ sølvhår ", bliver han gammel, sts.
nr. 1020 (Sæll.), vist alm. ; frugtsomme-
lig kvinde må ej gå over hår eller uld,
så bliver hendes barn låddent, Sgr. VII.
1 80, Registr. nr. 8 ; rode guld og sølv af
håret, Gr. GI. d. M. III. 113; prinsessen
har som et hemmeligt mærke ét guldhår,
ét sølvhår og ét hvidt hår, Gr. Æv. II.
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
