Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774 hårolie—håvver
hårolie, no. horuh dæm (D.) —
rgsm.
harpes, no. se harpiks.
hårpil, no. horpil æn (D.) el. tiere:
horsjjyd (D.), Mrspyi et (Søvind s.) til at
fæste håret op med.
hårpynt, no. horpyhi æn (D.); hår-
pynt et (Søvind s.) = rgsm., pynt til at
sætte i håret.
hårpæl, no. hårpæl æn -pæl (Thy) lo
— halepæl (s. d.).
hårreb, no. horrev æn -rev (D.) et
reh, snoet af hår.
hårside, no. æ horsij (D.) på skind:
den side, hvorpå hårene har siddet, se
kjødside.
hårskifte, no. hårskywt (vestslesv.)
— rgsm.; om kreaturer kan siges: di ær
i æ h —
.
hårskjærer, no. hårskæror æn -ar 20
(Agger) == rgsm.
hårslægt, no. Lindormen er jo og
af hårslægten o : der er hår på den, som
på rotter og mus, Kr. III. 84. Uy.
hårspyd, no. se hårpil.
hårsten (?), no. hårstipn æn (Lon-
borg) kaldes den varme sten, som kom-
mes i bryggerkarret; haresten? hærde-
sten?
hårstræntet, to. horstrænt (Lb.); i so
alm. reb er der 3 tæt; det kaldes h —
,
når den ene snor, hvoraf det er lagt, er
strammere end de to andre, el. omvendt.
hårsvøbe, no. horswøh æn (Vens.)
smækken til en pisk, lagt af hestehår:
hon sow ham så liq, som hon wå dræpn
ud å hans row mæ æn horswøv (Malt)
alm. tim.
harte, bio. se hartad.
hårtelle, no. [hortjæl æn -tjæhr^^n
(Sall.) tamp af hår, hvoraf et reb snos;
se tellc.
hårtkuer, no. se hartkorn.
hårtop, no. horlåp æyi -tåp (D.) =
rgsm.; i en vise: jeg så ham i hans
håretop, der stod to lus, var sadlet op,
Sgr. V. 19. 4, en hest, Sgr. I. 49.6.
hårtot, no. hårtåt æn (Søvind s.)
-— rgsm.
hårvante, no. horwont æn -dr (Lild
s.) vante, bundet af mskehår el. anden
slags hår (s. d.) ; sånt æn par horwbntdr
æ gud å ha mæ po haw.
hårvindel, no. en fugl, pibelærken,
anthus pratensis, el. bomlærken, emberiza
miliaria (Sall., Sir); måske også navn til
gulspurvejis hun (Hjerm s.); den sagde
til herren på korset: „hån ham!" se
Sgr. I. 223, II. 47. 9G, V. 37. 294; jfr. hår-
fugl.
^
hås, no. se has, hase; hos.
håsk, to. se hadsk.
håske, uo. ræn å håsk (Bj. li.) tumle
omkring i støjende leg.
håskind, no. håskin de (Agger)
skind af håcn.
hå-skjærre, no. håskæra æn -r (Ag-
ger) en stor haj, hvis kød kan spises i
nødsfald, men hvis lever bruges til ttan-
kogning, sagtens scymmus borealis;. jfr.
Aasen, haakjerring, også kaldet: haa-
skjæring, isl. håskerSingr hak.
håt, no. se hot.
håtkuer, no. se hartkorn.
hatte, bio. se hartad.
hå-vable, no. howqhdl æn -bhr
(Vens.) vandmand, medusa.
håwt, no. se hofte.
håvven, no. se hoben.
håvver, no. se hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
