Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 agle—alder
2. agle, no. se 1. ankel.
agn,no. „ejn"(s.d.), Kr.Alm.2 V. 28.80
(Sams); bakkerne „ejnes" med sandorme;
jfr. Aasen agn itk., se 3. bed, 1. es; pryn-.
Agnete, no. visen om, Kr. II. 12
nr. 28, X. nr. 2 flg., Gr. DgF. nr. 38;
jfr. Amins. III. 43. 46, IV. 3, franske
varr. se Tråd. pop. XIV. 421 ; som sagn:
Kr. Sagn II. 149. 17, Thiele II. 259, Veckenst.
akkordere, uo. di ka slæt ene aks-
di’jr (Vens.), o: enes, forliges.
aks, no. oprindelig 2 a- på hvert
strå, CawW. II. XVIII, jfr. Gr. Myth. III.*-
329; jfr. Liitolf 376, aksene så lange
som kornets stængel, se Tr. pop. VII. 481,
XII. 177, XVII. 56; mindskedes v. mskers
begærlighed, men beholdt nogen længde
ved Marias forbon, Perger Pflanzensagen
Vlk. III. 262 (Vendisk); jfr. Segerst. 140 flg. io 109; de sidste aks lægges under sten
mand fanget af havfrue; se Agte
agt, no. formen awt (Sams, Røgen),
er vist urigtig, må være ajt; jfr. Aasen
agt huk. ; se i-, u-.
agte, uo. ajt -9 ajt ajt (Elsted); jfr.
Aasen agta, svensk akta, htysk achten;
se for-.
1. agter, no. se for-.
2. agter, to. de ætøst kvon (Ager-
skov); se efter og smstn.
agterrå, no. awterrg læs : æn (Vens.).
agterstik, no. aterstek (Lild), et
kortspil.
agtet, to. sownfodn hæhr ina’n aciøs
maj (Vens.), agtendes ;
jfr. Aasen agtan-
des, agtværdig, se for-,
1. agtig, to. i udtr. som: ve do vær
<iwtd ! (vestj.), vil du give agt, være artig.
2. -agtig, se bar-, fast-, ful-, følge-,
til mus, Djurkl. Unnarbo 8; eller offres
til Gloso, GavW. I. 242; a-, som nisse
bringer i hus, fører velsignelse med sig,
Bondes. Hist. 423; se Aasen aks itk.;
svide-.
1. aksel, no. „met jæn ousel", Jæg.
Ferie 40; jfr. Aas. aksl el. oks], isl. 6x1
huk., flt. axler; se 3. hærde, skulder.
2. aksel, no. (Als), på vogn.
akselhoved , no. hoved på mølle-
akse, åws9lhåwd, Kr. IX. 247.17, se storm
III. 595.15 a;
akselsadel, no. fra Gram (N. Slesv.)
opgives af en ældre mand: ve do op o
æ aJ9sk9saJ9l?
akseltag, no. kåhn tow dws9ltaq
(Lild), under brydning, se livtag, tægt.
akslet, to. se hænge-.
aktuar, no. alm. betegnelse for by-
*få-, grå-, hore-, hvid-, jævn-, kjær-, lys-, 30 skriver i M. Slesv. ; æ kwh jo ve, te de
logn-, mose-, mørk-, pin-, sagte-, salt-,
sen-, skam-, skil-, små-, sort-, splid-,
stakket-, stemper-, stor-, stærk-, sur-,
tjenst-, træ-, træde-, tung-, vag-.
agtløs, to. ajtløs, ajths (Agger),
dorsk, dvask, uagtsom.
agurk, no. = rgsm. ; i ævent. fyldes
hule agurker med perler, se Kr. V. 178,
Sgr. VII. 168.
ajenster, bio. læs: åjæ’nst9r.
1. ajle, no. se *blod-.
2. ajle, uo. 2. ål (S. Hald h.), pisse
blod, se åle, uo.
ajlevand, no. åhnswan de (Røgen).
ajn, to. se otte.
akkeleje, no. en alm. haveblomst,
aquilegia L., se vild-.
akkerbild, no. månedsnavn, april,
Kr. Alm. 2-
I. 83.865: »Mas han kommer
mæ hans gro skjæk og lokker borneneso
ud til væg, og så kommer a- og drywer
dem ind til ild, og gåsen ind å leg og
ståkleren ud å teg"; i den følg. varr.:
.Jakob Ilde".
va go fåtc9 (foged) d go aktå’rius, Hag.
172, jfr. lat. actuarius, regnskabsfører.
akvavit, no. ak9vi’t de (vestj.), se
brændevin; jfr. Dania III. 20. 94.
2. al, no. jfr. sv. alf, Rietz aliver,
æ. dsk aluer ; se jærn-, sand-.
4. al, to. dl el. al (Als), alle; han
kåm i æ ål (vestslesv.), o: lige i det
samme, også Gram, nordslesv.
alarm, no. hala’rm (Sams), se salær.
albu, no. „han løfter på a-en" (Thy),
ta’r et glas, er fordrukken; se JK. 59.20,
karl, som har spidse albuer, bliver hård
ved kone; jfr. Aasen olboge, isl. 61- el.
olnbogi hak.; oln, underarm, alen.
albuestød, no. ålbostød (Agger). .
aldenstund, bindeo. snak ek om o
ræt po aJ9r, al de stån do ka ek ræt
po dæ siJ9l (Agger).
alder, no. åU et (Vollerup, Als);
léw sam9l te bhs cqj (Vens.); fis, de ær
å hfot? oUr (N. Sams); et billede af de
forskellige aldre kunde fordum jævnlig
ses i bondestuer, en bakke på den ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
