- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 4. Bind. Tillæg /
13

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

andendagsgår—angel 13
slet, Als); dæft dn dato (Rye); de aM
duw (Tern); dæfi ajdn date (Kaihave v.
f. Horsens); wbrånsr (N. Sams), vi andre (!)
jet æ de, a hbr ene stQj; 9 onc ær, a
hår eHc no løst te 9 (Vens.); vi hå»
1cær9n in å ho it ånt in ryw9ls9t t9båq
(Elsted); „ka do gyJ9 de?" Ja de war
ek ant gåt (Agger), ikke godt andet; —
6) „di aj?r", de æ swøvan (Randers),
jfr. Amins. VI. 87.40; „no ånt nå9du
, deio
æ tcost å brøj (sts); se svinelort, jfr.
skrædder III. 323.5 b; jfr. Aasen annan
itk. annat; isl. annarr, annat; se Landet,
andet end; jfr. hin-, hver-, selv-.
andendagsgår , bio. ija’ntigu9r;
ija’ntigujg8, -aftes; ija’ntigumår, -morges
(Agger).
andenegl, no. jfr. nyisl. andneglur
flt. (Gislas.), neglerod.
andenifjor, bio. Aggerformen rettes 20
til ånsi- el. åHsi-ifywr.
-anderlig, to. se for-.
anderlunde, bio. ånlåtis (Als).
Anders, no. navnerimet: „A- kjor
te Randers", se Kr. Borner. 120, Anholt
124.330; „Gron Atøs" (Lem), et kort-
spil = hund 10; se *Anderser, Andreas;
se *and 12.24; flade-, gronne-, lådden-.
Anderser, no. flt. er vel flt.’s form
til Anders.
Anders Mogensen, no. sangleg:
„her går A. M. med træskoene på, han
gik sig ud i Langemose", Kr. Borner. 647.
andespil, no. kort- eller lotterispil
om gås eller and; se dobblegilde, spille-
gilde.
andet-end, bindeo. han ær it an te
hiva, kun til hinder; han hår il afi få-
tofols du> 9t, kun tab af det; vi sldw9st
il an få kæhqwærk (Søvind); dæ go ii*o
røq ow 9n broii ån dær æ il i m
(Lisbj.T.), Sgr. L 84.284; „åltih hon goeh
så møsk å så mot, ann neh hon hoeh
en bitte donne fot", Thkjær NK. 18, jfr.
uden; se Aasen annat.
andet-for (?), bio. ånt få (Skader);
ånt få gåt = tøs så gåt, dobbelt så godt.
andetrug, no. åhtråw æn (vestj.),
= rgsm., af guld, Kr. VIII. 156.
andeæg, no. man må ej køre medco
a-, der skal lægges, så får man ingen
lykke med ællingerne, Sgr. IV. 156.460
(Køge).
1. 2. andre, uo. no. jfr. Aasen andra
huk., skinne, beslag under slædemeder;
isl. ondurr, andri hak., Rietz andur.
3. -andre, uo. jfr. htysk åndern ; se for-.
Andreas, no. Andres, han fes hal-
fjqr snes (vestslesv.) ; „Andres, hqj fes
halfjq snes!" — „hwarhhx wa de?" —
„hær øst9n te (Vens.) ; Dres fes at9nhwh9r
o jæn snes, jfr. Kristens. Borner. 114.27;
„Dres han fes syv ol og en snes,
en ko og en stud, det fes han ud,
en kvi’ og en kalv, det gjorde ham
splittergal", sts 28.
-andret, tf. se for-.
andrik, no. dens tale: „sjat, sjat!"
i snesnap; „rask, rask!" i tøvejr, Krist.
Dyrefabler 202.82; jfr. Sgr. IV. 75 (Born-
holm), Pm. Vlk. I. 59, se *and ; i visen
„så red han sig en lidt ned ved en
strand,
og der kom en anderik sejlend’ til
land", Kr. II. 230.10;
se *drækker; i ævent. er a- hjælpende
dyr, Kr. Æv 138; i folketro: næb af a-,
båret af karl, vækker elskov, JK. 77.96,
ligeså hjærte af a-, JSaml. IV. 157.123;
jfr. mnt. anderik.
-andring, no. se for-,
andvorde, uo. a ska hils ajwor dæ
(Vens.), prygle; aJwors9l (Vens.), behand-
ling, se Kaikar andvorde, mnt. antworden.
Andø, no. se Anø.
1. Ane, no. An Mari’ (Holm); An
Mari (Oxbøl) = Anmaj; Anmajgret (Tand-
slet), Ane Margrete; An9s Jæns, Krest»n
(N.Sams), Anes mand J-, Kr-; „imorgen
bager Ane" (Als), o: der bliver intet af;
navnerim: tout tos9r i »n egn (smor-
kærne), de ka sej an (Vens.), jfr. Krist.
Borner. 96.820.825; rimene om Anna,
Pm. Vlk. III. 61, Urquell VI. 22; en række
varr. til „Anneken Stjat", se Kr. Borner.
127; An Bilet (vestj.), tiggerkvindes navn,
Kr. VI. 181.252; se Suder-Anes bier.
2. ane, uo. jfr. htsk ahnen.
Ane Maries dråber, no. flt., læge-
middel, anima rhei.
[anemone], no. se hvide veje*.
anfænger, no. anfærfw (vestj.), be-
gynder, jfr. anfanger htsk.
1. ange, no. jfr. Aasen ange, isl.
angi hak., sv. ånge, lugt, damp.
2. ange, no. jfr. Aasen ang, to., isl.
ongr, trang.
2. angel, no. — 3) krog, hvormed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:36:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/4/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free