Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 brammer—brede
tegner, har malet altertavlen i Vorbasse,
se Kr. Alm.2-
VI. 32.104-5.
brammer, no. se dag-,
1. brand, no. brdn(Søv.), brgft el. brån
æn (Als) ; „ byen står i én klinkende br- "
Kr. VIII. 13.32; i en stedremse: hep brån,
Kr. Ordspr. 520 (Egvad,Tarm) ; — ingen br-
må ud fra hus, f6r det såede korn er vokset
frem, ellers får man brandaks, Kr. Sagn
VI. 424.58; sæd sås af borddug mod br-, io
nr. 1261 ; hvorledes br- i korn undgås,
Meyer Vlk. 224; besværgelse, Mhoff 516,
se *brandsted, brænde; ildings-, klink-,
kold-, lig-, snage-, oje-.
2. brand, no. gavlprydelse, stang
med el. uden floj, Mejb. GI. d. Hj. 114,
jfr. Meyer Vlk. 70; jfr. Aasen brand 3,
isl. brandr, stok ; se guld-.
brandast, no. se Jyll. I. 339, Krist.
Alm. III. 103.366-67.
brandbrev, no. hvormed ildebrand
standses, man går rundt med det om
brandstedet, se Pontopp. Everric. 96.
brandenborger , no. plantenavn,
chrysanthemum segetum , indkommet i
Jyll. 1659 med tyske tropper, Thiele I.
104, Kr. Sagn IV. 73.299.
brandende, no. branden æn (Oxby
ved Varde), enden af revlen, hvor dybet
går helt ind, se 2. brande.
brandesaks, no. brMsatcs æn (vestj.),
lysesaks, se 1. brande 1.
brandet, to. de Ibtpterså érajtø(vestsl.),
svedet; om brunlig farve på duer (vestj.).
brandhus, no. brånhus (vestj.), hus
hvor potter torres og røges, se Kr. Alm.
V. 14 (Glibstrup v. Tarm), V.2-
8 (Vrende-
rup v. Varde) ;
jfr. ildspyt (s. d.).
brandspand, no. brQspqj (Vens.);
„a ska lugg dæ di bråndspand op" (Thy), *o
o : lære dig at se ordentlig efter, se 2. luge
indskrift på br-, se P. Vlk. IX. 31.
brandsted, no. — 2) sidste eks. b6r
skrives brandstød, se Kalk. 1. 265 a; jfr. Fb.
Bondel. 140. 193, SKjær Stavnsb. 114,
Meyer Vlk. 208.
brandstige, no. branstej æn -» (Sø-
vind), = rgsm.
brandsynsmand, no. = rgsm., mænd
som én eller to gange om året efterser 60
skorstene, jfr. Skytts h. 47.
brandvagt, no. i rimet til en sang-
leg: „ gutten går på br- hver eneste
lordagskvæld", Kr. Borner. 304.9.
[Brangæne], no. Br- motivet: kam-
merpigen i brudesengen i stedet for bru-
den, Kr. V. 61 nr. 7, DgF. nr. 470 s. 32,
Asbj. I. 134, se Kohl. Kl. S. 344. 399,
Tristan Isold, Hertz,Tristan, s. 273, jfr. anm.
brank, to. stejl, brat, Kr. Alm.2-
VI.
318, hvorfra? jfr. Kalk. brank, eft. Moth.
2. branke, uo. brank -»r -»d -»å
(Agger), sætte tellen (s. d.) til ålevåddet
brank M åhvuj, se III. 346.13 a.
brankning, no. di ær ek færd mæ
brankmy (Agger), med at branke (s. d.),
se rivsom.
Brarup, no. Sønder Br-, landsby m.
stort marked i Angel, plt. stedrim, se
Wh. Vlk. XVI. 304.21.
bras, bio. „det er gået bras" (Him-
merl.), o: blevet ubrugeligt; se *filtebrase.
Brasby, no. Brbsby, øgenavn til
Stenum (Vens.), se Knasby.
brase, uo. brds brdsw brdst brost
(Vens.), = rgsm. : Bråsi no. best., øge-
navn til en mand, hans døtre Brospiqwn
flt. best. (Vens.); har man slagtet får,
„braser" man det ferske kød: gnider det
ind med salt og blusser med småt lyng
under det, til saltet bliver brunt, Krist.
Alm. III. 52.166 (Farsø, V. Hornum h.).
-braselse, no. se op-.
braser,, no. fbrdsør i] (Vens., Ska-
gen), storm af øst.
Brasilien, no. Krist. Æv. III. 314:
„kald på Br-", en stor fisk.
bratmål, bratte, no. se 2. vratte.
brav, to. i brå kåal (S. Sams), stor-
agtig fyr; de æ brå stræq (Sall.), meget
strængt; æ slcowter æ leon el. brå sij,
rigelig længe; jfr. fr. brave.
bravl, no. lok di braføl (Askov), o:
hold kæft.
bravle, uo. å bræfrt åm nåtcø (Als).
bravlekræmmer, no. brafølkræmsr
æn -9r (vestj.), = bravlemund (s. d.).
1. bred, to. han æ bre i æ fesk
(Lem), om vigtig person; hon æ så bre
som 9n blåt, en vigtig klat; hqj æ så
bre de mæ ka ene kom nb dæ wej hqj
ær (Vens.); jfr. Aas. breid, isl. breior; mnt.
brede no. ; se *hofte-, lemme-, spande-,vej-.
2. bred, no. jfr. Aasen isl. breidd
huk. ; se kilde-, slik-om-, vej-.
bredde, no. se fingers-, fods-, *harve-.
1. brede, uo. bre bre bret bredt (Elst.)
bri o’ (Tandsl., Als), smore på; se ud-, vind-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
