Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 emmer—enemene
pusselskronier og emmekager, se Kr. Alm.
III. 34.90.
emmer, eo. flt. pd i bræjcil æ joran
som æm»r (Vens.), o: som tort støv; jfr.
m. h. t. ordet, UB1. 37.
emploj, no. se hamploj.
emster-femster, no. se *himster-
gimst.
1. en, talo. in jæn jet (N. Sams) ; dæh
2. ende, uo. æn æ9n» æn æ»n (El-
sted); de æn.9 il få’ mæ (Als).
3. -ende, se fyr-, gift-, gjæld-, uklag-.
endebinding, no. „huset er 10 fag
foruden udskud (s. d.) og ænbimq (vestj.),
gavlfag.
en-del, no. han hår »r for hans
jændil (Agger), o: har sine egne sager
for sig selv; i Helium s. (Vens.), er et
jæn hans, Kr. IX. 190 (Fjends h.), den io hus, som kaldes Josndilt; et stykke skov:
enes ; sdnt bruqs di 9, bd9 di jæn å di Holmgårds Jændilt.
a
iJ9r (Vens.); jæn te, så kon\9r æ bio!
(vestj.), et slag til, også fig. ; — én ål
kaldes „Niels Pus", se Krist. Alm. V. 39
(Risgård Bredn.); — i ævent. sporges:
„hvad er én?", Kr. Æv. 306, — et hjul
under en hjulbør, jfr. Wigstr. II. 232,
Mhoff 305, jfr. Dania II. 195, Wh. Vlk.
IV. 255, Liebr. Vlk. 164, jfr. Strackerj.
II. 14, se først*.
Endelave, no. en ø, tim. se 3. stage.
end en, ska do il hå 9t jit styk9
brø? endnu et stykke; æ hæ9 ænjæn
ku9, dæ ska kal o æ har9st (Viby, Kaj-
næs, Als), endnu en ko, som skal kælve
til høst; „ik et jet" (alm.), ikke et eneste.
endevende, uo. endevender en pige
sin kjole, endevender hun sin lykke,
20 JK. 61.32 (Sæll.).
end-om-dage , bio. a wel ene åp
æj om daw, o: så snart; wi skal ene
åsté’ æj om daw, o: ikke endnu.
Endride, no. Jændr9 (Havnbjærg,
Als), men der skrives ofte Hendrik.
1. ene, to. min jen el. jæn tresk
(Pøl, Als); et æn9 vowt (Oxbøl), et eneste
rap af pisk; de jæn bæst (vestj.), det
eneste og bedste.
enebær, no. helligt træ, troldkvinde
kan ej drikke af kande gjort af det,
GavW. I. 313, jfr. *hyld; — når man
vil hugge det, siger det . . ., II. XX, Gr.
Tjust 13; bruges til spåkvist, Rååf 134;
— der røges med det i jul, FbJ. I. 193
(Sverige); — gav Maria og Jesus skjul,
Nicol. Nordl. III. 48, velsignes; jfr. Ndl.
Vlk. VII. 187; — kors på dets bær, be-
sværg, når de spises, Asbj. III. 347, jfr.
i Indien, se Knudsen, Lucid. 141, billede, 40 Nic. Nordl. III. 50; — i ævent. Gr. KM. 47,
4. -en, efterhængt keo. østj. : Søvind,
Gangsted, Hylke, Skanderup, Ry; vestj.:
Vær, Ørridslev, Særridslev, Katrup, Ejer;
se om grænsen „Kort over dske Folke-
mål 77. 81; sol tar9r a hy, vifi tqr9r a
kun (Vor Ladegd); s. 245. 14 b: æ stårk
men: æn kråq (vestj.); æ Viq (vestslesv.),
Wyck på Før; to gaq i æ år; men: de
ny hus, dæfi rø kp; æ hel by tiere end:
dæn hel by; derimod: di stor kal (Ager-3o
skov), o: de voksne; s. 246.33a, jfr.
Lyngby, Sprogl. 19.
en anden, se *anden.
enben, no. person bl. underjordiske,
se Krist. Sagn I. 220.801-3.05.12.15, jfr.
Rååf 52, Mhoff 576.591, 287.392, 293.402. 2,
Bartsch I. 41.60, 84, Haas 60.59, Jahn S.
546.678, se toben; jfr. kone med én fod,
Arnås. II. 410; fabelagtige mskeskikkelser
ligeså Maundev.Voiage 120. 273, Werlauff
Antegn. 498 ;
jfr. einfætingr, Fritzn.2-.
end, bindeo. i (N. Sams), se : som 3,
for-.
1. ende, no. æn (Nordborg, Als),
gavl på hus; de gor hen i ætør o knufor
(vestj.), bliver til intet, billedet fra væven;
„syg i Enden«, Kr. KT. 49, jfr. Wigstr.
FS. 295.856 „enden kroner værket", ord-
jfr. Gr. Reg. 41; — symbol for livstræ,
juletræ ved skuespil, FbJ. II. 175; —
e- er uven med ron, se Arnås. I. 644;
alm. om træet, se P.Vlk. IV. 54. 69. 101.
enehyrde, no. jænhjor, Kr. Alm. I.
21.53, fører byens kreaturer (Stobberup,
Løsning ved Horsens).
enemene, uo. kvinder, som ej var
færdige med spind til fastelavn, skulde
spil = ende 4; jfr. vinde III. 1060.11 b; 5° „enemenes" : der sattes skæppe, såld,
se grandedor; *blind-, *brand-, bund-,
fødder-, garn-, gavl-, hammer-, knalder-,
kove-, lade-, r6v-, skod-, sludder-, snerre-,
til-, uder-.
hat på vedkommendes hoved, man slog
på tingen og sang: „enemene, make-
lebene, sa morel kokkelebel be be bus";
ved det sidste ord slog man til skæppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
