Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ildebrand—indeskjærelse 243
Wigstr.FS. 426.14; „vådeldskol" til salve,
s. 421.96, jfr. MhofT Volksm. 26.40; —
ny ild, skaffet ved navr, hvormed bores
avet, nødild, KrS. VII. 217.59; saves under
kvægpest, Gbo Heil. h. 63 ; billede Vor Jord
1899—1900 nr. 19; jfr. udførlig rede-
gørelse, Bartsch II. 149.675, alm. i brug
1792; ABr. 427; — dølge i- ved besv.,
KrS. VI. 404.82.83; — i- værger: under
smorkærne, fremmed som hjælper, må
først tage glød i hånd, KrS. VII. 221.91. 92;
glød (s. d.) i ølkar, —222.800.806; i malt,
—228.74; i- slås over sædekorn, —VI.
423.57; over fiskergarn, Wigstr. II. 220;
lys føres gennem rent linned, KrS. VII.
222.98; i nyfødte dyrs dun, hår, børster,
Wigstr. FS. 429.30 ; i- over hvad der har
været i fremmedes hænder, Krist. S. VII.
312.00; — barn føres over glød (s. d.)
til dåb, moderen over fyrbækken, KrS.
VII. 220.69. 71 ;
— i- tændes i hus i tor-
den, ligeså stumper af julelys , Kr. Alm.
111.33.10.11; — i- værger mod hekse,
KristS. VII. 228.75.76, 315.16, 378.82.85;
under deres seng, VI. 402.75, VII. 380.85;
under døendes, —398.20, jfr. KrSagn VI.
396.61.67, tyv fanges; — omgang med i-
om syg: om sygt barn, KrS. I. 312.41;
3.3 brændende svovlstikker om syg, Wig-
strom II. 138, FS. 300.873, jfr. JSaml. 3-
III. 3. 13, Isager, Folkemed. 27; føre i-
om jordlod, jfr. GavW. I. 191, Gr. BA.
s. 195; se Fritzn. I. 320a „fara meS eldi",
Whold Altn. Leben 214, Maurer, Bekehr.
I. 95; — småborns ble el. ekskrementer
må ej komme i berøring med i-, Isager,
Folkem. 4; — når glød falder ud eller
det brager i ilden, eller den brummer i
kakelovnen varsles fremmede el. uro i
huset, Krist. Alm.1 III. 18.55.56, 139.30,
143.90, 146.41; — „Jested ilden" farer
hen over markerne, FrBA. III. 48, er vel
genfærd af landmåler, et hyppigt træk,
se *gloende, lygtemand, skjærsild, spøgelse
III. 520.49 b, jfr. endnu : lys ; se *vætte-.
ildebrand, no. elbrån; dæ va »n
sto» elbrån (Als), s. 13.44 b; i- anstiftet
til advarsel, Mhoff 133; varsel for i-, se
KrAlm.2- III. 145.31 Ag. ; - i- slukkes, da
præst vender vind, Thiele 1. 336, jfr. Ons
Vlksl. I. 44.8, VII. 34; ved at mand går
rundt om, KrS. VII. 165.49; rider, Wigstr.
II. 318; jfr. Bartsch I. 233.303, II. 356 flg.,
Meyer Vlk. 201, Knoop Ps. 14.3, Wh.Vlk.
XII. 70.38, Birl. I. 201 : besværgelse, ABr.
388; — fred for i- knyttet til, at gård
ej udflyttes, KrSagn III. 150.76; jfr. hvor
hund hedder „Wasser", indtræffer ej i-,
P. Vlk. I. 31.
ilder, no. iblandt de tyske former
for dyrets navn, Schiller, Thierb. II. 9
findes „IUing"; alm. om i-, se P.Vlk. VI.
42.15; jfr. særke-.
ilderpig, no. iUrpik een (Lem), pig
til at stikke ilder med.
ild klemme, no. hans skat de’ blytv
te å „arbec mæ ilklætrwn"? (Vens.), o:
ikke fortjene noget, om kvinde; ligger i-
på bord, voldes fortræd, Krist. Alm.2-
III.
138.24.
ildkugle, no. er Johannes Døberens
hoved, Kr. Alm.2-
1. 61.508.
ildpyt, no. jfr. *brandhus.
ildret, tf. se *for-.
ildring , no. travlhed , forstyrrelse
(*Als).
ilyst, no. frugtsommelig kvindes lyst,
der skal tilfredsstilles, se JSaml.2-
III. 98
(Djursl.).
imellem, bindeo. de wa mi fos bæst
teen, imæl di træt (Agger), o: den tid
fraregnet, da de trættedes, se 4. træde;
,, spise, imellem han klæder sig om*, o:
mens, Skjoldb. Bjærregården 2 s. 109.
imle , uo. tumle , arbejde med , „ a
ska low for, ungdommen imler djer krop"
(SOVens.), se æmle 2.
impe, uo. sin så emp»t 9t ham åhr
(vestj.), mindede ham, om smærte, hid-
sighed.
imstemt, to. [imstæmt] (*Als), be-
klemt.
ind, fho. formelen: „ind-ud", se ud
III. 949.25 b m. henv. ;
jfr. TrWales 225.
227 in dock, frost; out nettle, fire.
indbydelse, no. til gilde, se Bondel.
I. 295, II. 8. 73. 112. 121, remser, Krist.
Borner. 425.
inde, bio. se vindue III. 1064.35 a-
indehare, no. taternes navn til kat,
FriisVN. 122.
indenhelds, bio. „hvad godt er der
gået dig i-?", KrAnh. 116, betydning?
50 inderskjørt, no. = rgsm. ; met enar-
sført wa (hr let a fann gon aw (Mols).
inderstue, no. en opo endståwgtcåht,
|
Kr. IX. 232 (Heil. h.).
indeskjærelse,no. inskærih opw(Mors,
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
