Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
krøbbel—kukkemandsspyt 281
2. krøbbel, no. htccetn tva ør? wa ø
krebøl Sowrøn? (Agger).
1. krogle, uo. — 2) i Mårup kréqlø di
såmij far (N. Sams), bruge drøbel r-lyd.
j
1. kroje, uo. — 3) nogle siger „krøje*,
andre „krSjse", blive kry, stor på det; „han ’
krojsede sig med de ord: sådan kål er ;
a ow!", KrAlm.2-
V. 127 øv. (Vejleegn);
„kroje med armene" (SOVens.), holde dem
kroget ud fra kroppen ; indtage en truende io
stilling, to kokke „stor å krojer æ hverajer *.
krojse, uo. se krqje.
krøkilorris, no. kryster (Sall.), jfr.
kukkeluris, kruk-i-ly.
krølle, no. se *fedt-.
krøllehalet, to. dæm krølhåløt bynør
(Herning), bill. taget fra den velnærede
gris med krølle på halen.
krøs, no. det fryndsede bugtælle
(vestj.); kalvekrøs (*Als), jfr. kryssel. 20
kråd, no. „sæ, tæj ve’ !" de æ Hiftø-
rop krå (Agersk.), o: den måde, hvorpå
folk i H- byder mad.
kråse, no. — 1) alle dele af ind-
maden i gæs og ænder, der bruges, kal-
des krdsørøn (SOVens.). — 2) dynge, masse
i fuldstændig uorden, skiden at røre ved
(SOVens.).
kubbel, se 1 . *kavl.
kube, no. se småkuber.
kudde, no. zoarces viviparus, Kr.,
jfr. ålekone.
kugle, no. fange k- i hat, Kr. S. VI.
241.16; k-r triller ud af herremands klæ-
der, 253.54, jfr. P. Vlk. VIII. 71, Rochh. I
Arg. S. I. 112, II. 149; skyder man på !
kirkelam, kommer kuglen tilbage, Krist.
Anholt 23.47; genfærd som gloende k-,
KrS. V. 237, jfr. djævel i Faust sagnet, |
Simr. Vlksb. IV. 10; tojrestagen en k-, 40
jfr. Afzel. Sagoh. II. 108; se send-.
[kuglefast, to.] se hård*.
kuk, no. „fjæle k-", en „står", de !
andre skjuler sig; den søgende råber:
’
„kuk øn gåg i huø do æ! den først fundne
står næste gang; gir søgeren „fdtaft",
kommer de frem (Elsted); den skjulte
kukker, se Wh. Vlk. XIII. 169, BShr. 222,
P. Arch. XII. 26, Rivista I. 872 ned.; „slå j
kuk", KrBorner. 567; å spel kuk (SSams): so
kongen (kuk) står i hul; en omtr. 2 al.
lang stang kastes efter den; er kongen
falden, løber de legende mod målet, den,
der „står", søger at nå de løbende med
en lang rafte (pilø), se *kok 273.23 a;
„kukket", et udtr. fra en leg med sten,
—562.87.10; „jeg svinger mine kyllinger
3 gange rundt for en høg, for en gøg,
for en kukkukkuk", Kr. Borner. 246.34,
327.91, se kylling II. 347.31 b.
3. kukke, uo. a ska uj å kuk (S.
Sams), siger skoleborn, cacare, forrette
sin nødtørft, = uj få mæ siøl; se *pappe?
kukkebrød, no. stykke brød, man
tager i munden for ej at gå fastende ud,
når gøgen kukker, KrAlm.2-
I. 144.48.
kukkeluris, no. den, som ej drak
ud ved gilder, fik drammen kastet i an-
sigtet, hvorpå man sang: „dette skal være
k- til ære" osv., se Kr. Alm.2-
IV. 25.66
(S. Sams).
kukleaue, no. se *kokleare.
kukkemand, no. alm. om den, Kr.
Alm.*- 1. 142.32; s. 324.3, når k- er ud-
vokset, æder den sin plejemoder, rød-
kælken , Tr. pop. XVI. 111; — vrænger
man ad den, kommer blod af dens tunge
og danner om gren „gøgetår", KrS. III.
222.179 (Bornh.); jfr. Folkev. XI. 449.23,
WigstrFS. 31.129, Sundbl.2-
144; — vars-
ler: når konfirmeres, Folkev. XI. 381.74;
giftes, Rååf 103; leveår, Hofb. Ner. 218;
jfr. Bartsch II. 1 74.824 flg., Bohme Kinder-
lied 149; den gækker, jfr.*krage 277.28 a;
oprindelig en *bager 20.18 b; — ønske
opfyldes som gores under træ, hvor k-
sidder, Folkev. XI. 475.483, 457.305, Wig-
strom FS. 369.90, Sundbl. 144; favner
man træet, hvori den sidder, kan man
forløse barselkvinde, Gasl. 48 øv., GavW.
I. 327; — betydningen af den kant, hvor
den høres, KrAlm.2-
I. 143.36, „østgjøg
trøstgjøg; sydgjøg— dødgjøg; vestgjøg—
bedstgjøg; nordgjøg—sorggjøg"; jfr. Gasl.
48, GavW. I. 327, Sundbl.2-
144, Wigstr.
FS. 6.7, Henriks. 8, Folkev. XI. 381.77;
— kukker den hø hjem, får man det
vådt, KrAlm.2-
I. 40.41 ; — på bar kvist,
varsler: Folkev. XI. 381.75, uår; Hazel.
VI. 29, Gasl. 47, mange skøger; Wigstr.
FS. 31.126, mange uægte born; Hazel.
VIII. 67.5, mange kvinder frugtsommelige;
— borneleg, Krist. Borner. 526.86; rim,
— 84, jfr. Fausb. Agersk. 45.
kukkemandsbrød , no. se gjække-
brød.
kukkemandsspyt, no. kukspht de
(Elsted), jfr. troldsmOr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
