Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
praje—præst 323
lesarbejde og alle pligtkørsler, Kr. Alm.4,
IV. 29.74 75 ; der samledes både bønder
og husmænd og der trakteredes med
V* td. øl, kogt flæsk, æbleskiver, varmt
øl; derefter dans.
praje, uo. prat (Als), prutte, se
pringe.
prakkerlus, no. frugterne af en
snerreart, galium aparine, Kr. Alm.2-
III.
187.57.
pram, no. pråøm i (N. Sams).
pranger, pranø æn (Als), se *gåse-.
prangermåned , no. jfr. Friis VN.
116 b.
prangeværk, no. dårligt gods (SO.
Vens.).
prannisknap, no. seleknap (SOVens.).
pransk, to. rank, KrAnh. 128.
prate, uo. prot el. prat (Als).
pregestikke, no. pinden, hvormed
ringen tages ved ringridning, Gr. GldM.
III. 178 (N. Slesv.).
pregle, uo. „kowen pregler i deje",
roder; „høwderen stor å pregles", når
de leger med hinanden ved hornene, er
det alvor „ stikkes" de (SOVens.).
prik, no. se *list-i-.
prikke, uo. fo øt pråkøn i’ ham el.
fo ham st pråkøn i æ hutøø (vestj.), sætte
en noget i hovedet; „a prak en mask"
(Mols), jeg strikkede en maske; p-, hakke
plovfure i stykker med spade, Bing
Læsø 70.
prikkenoris, no. se pikkenoris, svine-
pisker.
pringe, uo. pren; han vil pren, æ
fæk ham ti mark awpreh (Lysabild, Als),
se *praje.
prinsesse, no. p- på glarbjærg, Re-
gistr. nr. 3, — i jordhule, prøver sko, Aske-
pot nr. 47. 48; — i røverkule, Snehvide
nr. 120; — tre stjålne under jord, nr. 5;
— bortført af tjenende vætte, nr. 6; —
i ligkisten, nr. 138; — kende p-s mærker,
nr. 19; — i hindeham, nr. 2; — må le,
nr. 20; — siger: „det er logn", nr. 21;
stjålne, forsvundne p-r, Krist. XIII. 113.
234.
prinsesse-bukser, no. flt. o: bukser
med split foran , dannet i lighed med
„prinsesse-kjoler", der havde knapper helt
ned foran (Mors 1880).
prissen, „når noget smagte rigtig
godt, sagde de gi., at det smagte som „kon-
derbang el. prissen*, Kr. Anh. 97 anm.;
fr. prise, erobret skib?
pritten, to. pretøn (Herning). — 1)
om born: tvær, vanskelig, de æ såøn øn
pretøn knæjt. — 2) han æ pretøn i æ
klcejør, fin, pyntelig, jfr. pertentlig.
probe, no. prøveskrift til jul, se FbJ.
I. 109 (Kolding) ;
jfr. Kold. Avis u/u 1904
blandt gaver til Musæet: „probe" skrevet
i Kolding Skole til St. Thomædag 1776;
jfr. htsk Probe, prøve.
probenrojter, no. ridende handels-
agent i Tyskland i 18de årh.
professor, no. se æble III. 1136.7 a,
jfr. Jataka VI. 240 flg. nr. 546, NJNotes
IH. 87.176, Tr. pop. XXVI. 178.
prokurator, no. — 1) samvittighed
skæres ud af p-, KrJ. 58; se advokat,
*Pathelin. — 2) edderkop, den suger
blodet ud af fluer (Vejle egn?).
prons, to. i betø prons fycør (SO.
Vens.), lille kæk fyr.
pronse, uo. optræde prunkende og
vigtig (SOVens.).
pronum, to. skal betyde: alvorlig,
eftertænksom, mest om born (Mors), mis-
forståelse af fornummen?
provtet, to. pråtvtø (Rødding, N.
Slesv.), storagtig, se brovtet.
prut, no. prut æn = flt., fjært (SO.
Vens.), jfr. drut, rut.
prutte, uo. prut (SOVens.), fjærte,
jfr. 3. *pytte.
prygle, uo. se *mishandle.
pryldemand , no. mi lilø pryløman
el. prylømansknæjt (Agerskov), kælenavn
til en lille dreng.
pryne, uo. „nu lakked det hen ad
midnatstid, hun pryned i hendes pande",
KrSkV. 26.8, det stak ? pryn -ø -ø, bryde
ved hjælp af en pryntan de sorte tæn-
der ud af grise (Als).
prædiken, no. se *messe, *munke-.
prædikestol, no. spotter, der går
på p-, bliver stum, KrAnh. 44.08.
præst, no. do hå stbwø tankør dm
dæ siøl lisøm præstøns wéjø, di ba(r) ham
i markøn dm fårorøn (Taftebj. , Sams)
— s. 884.13a: p- i Treide, jfr. Sgr. I.
149.24.25; — p-historier, se KrAlm.2-
VI.
164.18, Kirketjeneste 212 flg., Skæmteh.
170 flg.; den gerrige p-, Registr. 100;
p- i besøg hos bondekone, mens mand
er borte, jfr. KrSkV. 205 flg., Lars*, Re-
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
