Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pæsser—rage 325
pæsser, no. flt. om småborns føddei
(SOVens.), jfr. lalle.
pøger, no. flt. mest spøgende: han
pakøt hans pøa? sarn»l o rhn hans vej
(Ørridslev, Skanderborg).
pøle, uo. pøl -9 -9t (Storvorde, Him-
merl.), fare voldsomt frem, gå bus på;
pøh æn, person som gor det.
pøllen, to. [dn pøhn kål] (Hemmet,
Tarm), en simpel fyr, Krist. Alm. 2-
VI.
327.94.
pølse, no. han snakd lisdm øn pøls,
dbr æ lut i beqi efø (Søvind), o: utyde-
ligt; milt kaldes „p- vogter", når den
koges med p-r, brister de ikke, JK. 181.21
(Låland) ; når p- skal koges, slår man
den 3 gange mod skorstenens mur med
ordene: „er Holde hjemme?" — så hol-
der skindet (vestj.?), jfr. bøde I. 157.12 b;
gåden, se kat II. 109.49 b, jfr. Kohl. KS.
III. 519; se *drengs-, *hjasse-.
pølseko, no. se Østerriger.
pølseslagter,no. æpølsslawt9r{ vestj.);
pélsslaqtd æn -r» (Elsted), slagter, som
fabrikerer salgspølser og som antages at
bruge syge el. selvdøde dyr, hvorfor det
anses som en stor fornærmelse at sige
om en mand, at han er p-; ofte er for-
dum fortalt, at en p- fanger msker, laver
dem til pølser, men opdages ved en
bukseknap i pølsen (vestj.), jfr. Tr. pop.
XI. 188. 309, XII. 74.
pensling, no. pønsli i (S. Sams),
ostestump, bom tiltigger sig, inden den
bløde ost kommer i formen, se pensling.
povs, no. han ær sn potes, han hår
endn mald i æ knåqyr (Agerskov), o:
kraftesløs person ; også pæwssnak, pæws-
wærk (Mors).
på, fho. — 9) a kowt 9n kow opo
dæn man (Vejlby, Skejby, Kasted, Gje-
ding, Århus); nordfor: a dæn man; træ-
skoene er på bøgetræ, vi så en på vore
piger, „det var jen på vor bej, han vidste
ikke noget derpå", o: deraf (Mols), jfr.
Bennike Kristens., Kort over Folkemål, sær-
kort t §20, se KrAlm.2-
VI. 265.82, 269.20;
hon hå lit mej po 9d, af det ; kidv »n kow
topodæ eller åpo dæ (Mols), o: til dig.
påbag, bio. se bag; åbaq (Vens.).
påfor, bio. se ifor.
pågroen, no. „Anwass", Kiick 237,
jfr. Meyer Baden 42, Hofler, Krankheitsnb.
769 a.
pålangs, bio. ålåqs (Vens.).
påseende, to. psij?n (vestj.).
påskelam, no. på navneklud, Krist.
Alm.2-
III. 67, se *liglam.
påskemorgen, no. sol danser af
glæde, varsel af vindretning, KrAlm.2-
IV.
85.300-1 ; når træer drypper af dug, frugt-
bar sommer, KrAlm.2-
I. 171.39.
påskeokse, no. man pyntede en vel-
næret okse med lange, flagrende, kulørte
bånd og to ungersvende trak den gen-
nem Vejle by, fulgt af en skare jublende
drenge og piger; når optoget var gået
gennem alle gader, førtes oksen tilbage
»o til den slagter, hvorfra den var udgået
dette foregik altid ved påsketide, jeg tror
askeonsdag, og oksen bar derfor navn
af p-, Kragballe, GL Minder (1904) s. 16;
jfr. oksen som omføres mardi grås i Pa-
ris, se Laisn. I. 30, Birl. IV. 81.
påskeæg, no. æggerim, KrAlm.2-
IV.
48.42. 86; deres historie, se Fatab. I. 129,
jfr. æg.
påtværs, bio. åtwat (Vens.).
R.
rabandes (?), no. „der var en hel r-*o lisom Hans Awsnaps gas9 (vestj.), o: helt
blandt kvindfolkene", KrAnh. 53.125, må
betyde: larm, forvirring.
rabusen, to. 9n rdbows9n cæhn (Læsø),
farende, streng.
1. rad, bio. raj (glds, Mols); raj -9
-9st; de æ raj9st så, snarest således; de i
kbh æ raj gø9; de æ rqJ9 sådan (Als).
2. rad, no. øn ræj katoffo, de sto i
tu ræj9 (Als), rader; han æ w\ o æ raj, \
forvildet; raj æn råi (Mols), huslænge,
jfr. 1. rå.
3. rad, no. raj æn (Als), benrad;
også : de æ 9n rékd9 raj, ham ! skældso.
se *kalve-.
radling, no. benrad, se skide III.
247.lb; *gåse-.
rafte, no. raiet æn -9 (Als).
-rage, no. se mog-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
