Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Thuren, Hjalmar: Færöerne i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3S0
HJALMAR THUREN.
der i 1673 kiev udgivet af Præsten Lu-
cas Debes, hedder det: »Disse Færöske
Insuler, den stund de udi saa månge
Hundrede Aar hafve ligget öde, siunis
at hafve intet andet været end som Dief-
velens Vaaning, de urene Aanders Be-
väring oc en Trolde-Bolig». Denne
Opfattelse af Færöerne som Troldenes
Hjem gaar igen i en overvældende
Mængde færöske Sägn. De fantastiske
Omgiveser, hvori Færingen lever, har
indgivet ham en Række höjst ejendom-
melige Fprestillinger om en övernaturlig,
ond Verden, der driver sit Spil paa
Öerne.
De gamle Sägn er imidlertid nu ved
at gaa ud af Bevidstheden. Kvældsæ-
derne, hvor man fortalte Sägn og Æven-
tyr, er månge Steder aflöste af Sammen-
komster i Köbmandsboderne, og den nye
Tid stiller sig skeptisk överfor Forfæd-
renes Fantasier.
Derimod höides den gamle færöske
Nationaldans endnu höjt i Ære. Den
færöske Dans er intet mindre end Mid-
delalderens Kædedans, som i 12 —15
Aarhundrede dansedes över hele Europa.
Efter al Sandsynlighed naaede Dansen
Færöerne sidst i I3:de Aarhundrede.
Akkompagnementet bestaar udeluk-
kende i Sang. Færingen synger den
Dag i Dag til Dansen om Karl den
Store og Roland, om Tristan og Isoide,
men först og sidst om Sigurd og Bryn-
hild. Der finder næppe nogen Danse-
sammenkomst Sted, uden at Sigurd-
kvädet föredrages. En enkelt synger
for, og alle Deltagerne istemmer Om-
kvædet:
Grane bar Guldet af Hede.
Svang han sit Sværd i Vrede.
Sejrrig overvandt han Ormen.
Grane bar Guldet af Hede.
Naar nogle faa Færinger kommer sam-
men for at möre sig, varer det ikke
længe, för Dansen er i Gång, og de
kan da vedblive at danse og synge Ti-
mer i Træk. Uagtet de samme Trin
stadig anvendes, virker Dansen dog ikke
trættende, idet Færingerne söger gennem
Mimik og Bevægelser at udtrykke den
Stemning, Kvädet hensætter dem i.
Foruden de mere alvorlige Kvad ejer
Færingerne en Mængde Spottedigte, de
saakaldte »Taatter», der i Regien er af
rent lokalt Indhold. Igennem Taatterne
giver Færingen sin Uvilje Luft mod sine
Uvenner, og Forfatteren gaar ofte saa
raffineret til Værks, at han foredrager
Visen for förste Gång ved en Lejlighed,
hvor den besungne selv er tilstede. Dig-
teren har undertiden sörget for, at ved-
kommende, som ikke aner Uraad, fåår
Pläds i Dansen mellem et Par haand-
faste Karle; midt under Lystigheden ta-
ger Digteren fat paa Spottevisen, og
den angrebne Part maa danse med og
höre Visen til Ende, hvad enten han vil
eller ej.
Middelalderen igennem höjtidelighold-
tes Olaf den Helliges Dödsdag, 29 Juli,
hele Skandinavien över. Nu er Fær-
öerne det eneste Sted, hvor man fejrer
Olaifesten. Fra alle Öerne stevner Fæ-
ringerne til Thorshavn, der hersker Liv
og Röre i de ellers saa stille Gader, og
fra Sol gaar ned til Sol staar op lyder
de skönne, vemodige Kvadmelodier ud
fra Dansestuerne.
Den gamle Kædedans, hvori alle del-
tager uden Hensyn til Ålder eller Stånd,
er saa fastgroet hos Folket, at den sik-
kert vil vedblive at leve deroppe, selv
om Færingernes Liv paa andre Punkter
antager moderne Former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
