Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litteratur - Clausen, Julius: Troels-Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROELS-LUND.
669
mesyge ligger dens forfatter uendelig fjærnt;
överfor de menneskelivets udslag, som nu
må synes os sværest at fatte og helt ud
byder os imod, har han et eget mildt og
stille medlidende smil.
Som Troels-Lunds ydre fremtræden min-
der os om en af renæssancens fine og
stilfærdige lærde, således er der et præg
af race över hans forfatterskab. Hans vi-
denskabelige vandring har ikke været gen-
nemsnitsforskerens: den forsigtige, möjsom-
melige, grundige, men smålige, ad optrukne
stier. Sine egne veje er han vandret. Man
har kaldt ham digter-historikeren. Jeg
hölder ikke af dette udtryk, fordi det så
let kan misforstås, som om de frugter
hans historiske forskning har såt sig, var
en blanding af »Wahrheit und Dichtung»;
fordi det giver et fejlt begreb om Troels-
Lunds gærning, hvis man tror, at denne
månd har ladet fantasien råde på den hi-
storiske troværdigheds bekostning. Men
der er en sandhed i det, at denne histo-
riker aldrig har glemt, at han også er
menneske. Skulde hans forfattergerning om-
fattes med et valgsprog, blev det det gamle
latinske: Nihil humani mihi alienum esse
puto. *
Hans livs store gærning, det ovennævnte
hovedværk »Dagligt Liv i Norden», der
for godt og vel et år siden forelå afsluttet
med fjortende bind, viser bedst dette. Det
var en dristig og usædvanlig tanke den at
ville skildre forfædrenes liv fra vuggen og
til graven, til hverdag som til fest i sorg
som i glæde, i en vis given og dog så
fjærnt liggende periode. Og tanken mödtes
til en begyndelse med en stærk og alvorlig
kritik, ja dens udförelse er endog långt
senere af en anset tysk historiker (professor
Dietr. Schäfer) bleven karakteriseret som
en en historiker lidet værdig og banal
opgave.
Banal er nu det ord, som allerdårligst
läder sig anvende om Troels-Lunds forfat-
tervirksomhed. En udlænding vil måske
have noget vanskeligere end en dansk ved
at skatte hans betydelige egenskaber som
skribent. Först og fremmest er han en
stilkunstner af rang — jeg bruger netop
vendingen kunstner, fordi man ikke mærker
noget til kunsten. Han råder över en
rigdom af fine og udsögte ord, över en
* Intet menneskeligt er mig fremmed.
billedrigdom, der er ligeså usædvanlig som.
rammende og dybsindig. Og der er en hu-
mor og elskværdighed över hans lignelser,
der aldrig läder dem blive sögte. Dernæst
moder man en undervandsström af et eget
fint lune, en stilfærdig, knap mærkbar ironi,
der virker höjst indtagende. Det er virke-
lig ikke urigtigt, när man har vulet hævde,.
at ironien er en særlig Danske karakteri-
serende andelig egenskab — skribenter som’
Sören Kierkegaard, hvis söstersön Troels-
Lund ikke er omsonst, Hörup, Jul. Lange
og Troels-Lund godtgör dette tilfulde. Dog
er ironien noget mere afdæmpet, noget bli-
dere og spagere hos Troels-Lund end hos
de andre. Til gengæld har han en gån-
ske egen »gemytlighed» i ordets oprinde-
lige betydning. Hans sind er så varmt og
rigt, og hans fine og milde lune er som
ventiler for det sjælelige höj try k, under
hvilket han arbejder. Sundt og rigtigt og
på en ligeså ridderlig som værdig made
hævdede han överfor sin tyske antagonist^
at denne vanskeligt kunde förstå de forud-
sætninger, ud fra hvilket hans arbejde var
blevet til, og at Schäfer navnlig som Tysker
dårligt vilde kunne anerkende Troels-Lunds
vurderingsmethode med dens blanding af
skæmt og älvor. »På få områder viser for-
skellen i den nationale ejendommelighed
sig som her. For Dem (o: Tyskerne i alm.}
er älvor og spög to absolute modsætninger,
for os gennemsyre de hinanden. De ta-
ger ifölge Deres natur forspring til alt ved
at göre Dem selv större, end De ere, vi
ved at göre os mindre. Derför driver De
også med flid älvor og spög ud til deres
yderste yderlighed, vi forbinde dem derimod
og foretrække den midtvej, hvor de modes.
Derför förekommer ofte deres älvor os pe-
dantisk, og Deres spög overdreven og ufiny
omvendt kan De ikke fatte vor underlige
blanding af begge.» (Afhandlingen: Om
Kulturhistorie.)
Det gik til på en ganske egen made,
at Troels-Lund kom til at udföre sit livs
hovedbedrift, der nu har vundet så stærk
tilslutning, at værket udgives i en folk-
udgave i en halv snes tusind eksemplarer,
og store partier af det til trods for prof.
Schäfers advarende ord er bleven överfört
til tysk. Oprindelig tænkte han slet ikke
at vandre historikerens veje. Som ung
student — Troels-Lunds födselsår er 1840
—- kom han ind i en kreds af fortræffelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
