Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Det Kgl. Theater i København - 1. Operaen. Af Gustav Hetsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DÉT KGL. THEATER I KØBENHAVN
i. OPERAEN
AF GUSTAV HETSCH
EN NU JUST udrundne Sæson
har for Operaens Vedkommende
kunnet opvise to Nyheder, i
Begyndelsen: Massenets »Werther»,
i Slutningen Wagners »Rheingold», og
udover Indstuderingen af disse to Værker
har Operapersonalets Tid væsentlig været
optaget af de meget vidtløftige
Forberedelser til »Kampen med Muserne», Karl
Gjellerups mythologiske Drama med
Musik af C. F. E. Horneman.
»Werther» blev ikke nogen stor
Sukces; i Grunden interesserede den
Københavnerne paafaldende lidt, skønt
Udførelsen var helt igennem fortræffelig, —
stilsikker, fint afstemt og paa alle Punkter
baaren af Talent og Hengivelse i Opgaven
—, og skønt Titelpartiet var i Hænderne
paa den stadig lige forgudede Vilhelm
Herold. — Publikum kunde aabenbart
ikke se bort fra, at »Werther» er meget
udramatisk, og Musikens sødlige
Karakter —■ eller Mangel paa Karakter — faldt
det for Brystet. Det blev en af de
Forestillinger, paa hvilke man tænker tilbage,
uden at der stiger stærke Minder op i En,
men man bevarer i venlig Erindring
foruden Herolds Werther særlig Fru Ulrichs
varmt følte Sang og nydelige Spil i Lottes
Parti samt Frk. Tenna Frederiksens friske
Kvidren i Søsterens Strofer.
— Betydelig stærkere Indtryk gjorde
»Rhinguldet», der desværre først naaede
frem den 2. Maj og atter maatte henlægges
efter knap en Uges Forløb, fordi det kgl.
Theater — paa Grund af
»Tivoli-Sæsonens Aabning — ikke længere kunde
disponere over de Orkestermusikere, hvor-
med det kgl. Kapel maatte suppleres for
at blive et fuldtalligt Wagner-Orkester.
Denne uheldige Omstændighed bevirkede,
at »Rhinguldet» kun kunde gives nogle
faa Gange, og Publikum benyttede da
ganske naturligt Lejligheden til at strømme til
det kgl. Theater, hver Gang »Rhinguldet»
opførtes; og det gjorde Publikum Ret i.
Thi det var en Forestilling, som selv mange
Operascener, der er stærkere indlevede i
den specifike wagnerske Stil og raader over
større Stemme-Kræfter og mere tidssvarende
Maskineri, ikke kunde have formet mere
kunstnerisk.
Den musikalske Indstudering skyldtes
helt og holdent Kapelmester Frederik
Rung (den fortræffelige »Cæcilia-Forenings»
Dirigent), og det maa erkendes, at han
havde den største Ære af den Maade,
hvorpaa Musikdramaet — det første
wagnerske Værk, han har indstuderet, da
Johan Svendsen paa Grund af Svagelighed
jo nu desværre har trukket sig tilbage til
Privatlivet, — gik over Scenen. Det kgl.
Kapel spillede under ham med den
Overlegenhed og Forstaaelse, der gør Tilhørerne
trygge for alle paakommende Uheld, og
det eneste, man maaske kunde have
on-sket udover, hvad man fik, var en noget
større Brutalitet, hvor Musikens Karakter
kræver en hensynslos Skildring af
Urkræfterne ; men denne Mangel paa Brutalitet
hænger jo sammen med noget af det
værdifuldeste ved det kgl. Kapels Præstationer
— Noblessen og den kultiverede Smag.
Sanglig set overraskede Hr Carl
Madsen, en ung Barytonist, der hidtil ikke har
haft Lejlighed til at hæve sig ud over Jævn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
