Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Karl Madsen. Af Gustav Philipsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G 70 s t av Philipsen
Civilis var enøjet som Ziska og Odin.
Oraniernes Farver var gult paa blaat.
Kort sagt Gaaden var løst, løst i en
anden Retning, end Karl Madsen havde
gisset. Men hvis hans begejstrede
Fremhævelse af Billedets maleriske Fortrin
har lært Sverig, hvilket
beundringsværdigt Kunstværk det besidder, saa er
dette ham til mere Ære end hans
Fejltagelse er ham til Skam. Jeg nævner
til Sammenligning, at vor udmærkede
Kunstlærde Julius Lange just efter
Skriftets Fremkomst engang tog mig i
Knaphullet og sagde: »Ja Philipsen, vi er da
enige om, at det er et rigtig garstigt
Billede».
Men dette Madsens Skarpsyn er
baa-ret af et alvorligt og samvittighedsfuldt,
om end ikke ganske systematisk Studium.
Han har grundigt Kendskab til alt hvad
han skriver om, og ingen Provins i
Kunstens vidtstrakte Rige er ham fremmed.
Hans første Bog handlede om Japans
Malerkunst; det blev i en yderst knap Form
en fortræffelig Indledning i et herhjemme
ganske ukendt Æmne. Vor Viden er
blevet mere omfattende siden Bogens
Fremkomst, vor Værdsætning af de
forskellige Kunstretninger har forskudt sig,
navnlig vel efter vort senere erhvervede
dybere Kendskab til Kinas store Kunst.
Men Bogen kan endnu læses med
Udbytte ogsaa paa Grund af dens
fortræffelige Form. — Men dette er kun et
Eksempel. Tal med ham om græske
Mønter eller Gemmer, om smukke
Bøger, overalt er han hjemme. Han var
en af de første, som gav sig til at samle
paa Førsteudgaver af vor klassiske
Guld-alderliteratur, han har for omtrent ingen
Penge erhvervet Førsteudgaver af
Goethes berømteste Værker, der nu næsten
vejes op med Guld. Han er grand
seigneur paa dette Omraade, kan daarlig
udholde at læse Moliére eller Diderot
uden i et samtidigt Tryk; hans Fin-
følelse er ogsaa paa dette Omraade
overordentlig. — Han er den første, der
paa ægte videnskabelig Maade har
syslet med det danske Porcellæns Historie.
Men først og fremmest er to Omraader
Genstand for hans Kærlighed:
Nederlandenes Kunst og Frankrigs. Det blev
en Lykke for ham, da Xylograf
Hendriksen i 1877 paabegyndte Udgivelsen af
»Ude og Hjemme»; dette Ugeblad
ligesom senere »Tilskueren» og Dagbladet
»Politiken» blev velkomne Hjemsteder
for hans Pen. Hans stemningsfulde
Artikler om Briigges Kunst, den desværre
aldrig afsluttede Bog om Hollands
Malerkunst, hans Studier fra Sverig, der
nærmest handler om nederlandsk Kunst,
talrige mindre Afhandlinger, ogsaa af
kulturhistorisk Indhold f. Eks. den
henrivende Sammenstilling af Rubens’
Antwerpen og Rembrandts Amsterdam i
Aage Friis’ Kulturhistorie bærer
Vidnesbyrd om hans inderlige Fortrolighed
med det geografisk saa lille, men
kunstnerisk saa store Landomraade. Alt, hvad
han har skrevet om Nederlandenes Kunst,
er dog at betragte som Forløbere for
det store Værk om Rembrandt, Karl
Madsen desværre aldrig har faaet
fuldført. Rembrandt stod og staar endnu
for mange som det samlende Udtryk for
Hollands Malerkunst baade for hvad.
man kunde lide og hvad man savnede
i denne. Et drastisk Udtryk for det
sidste gav Dynastiet Jacobsens
Grundlægger i en Udtalelse, der citeres af
ham, at han ikke kunde udstaa
Rembrandts grimme realistiske Malerier.
Nyere og ikke mindst Karl Madsen har
lært os, at Rembrandt — saa langt fra at
være en Generalnævner for hollandsk
Malerkunst — i Virkeligheden yder noget
helt andet og dybere end alle de andre
Kunstnere tilsammen. Aldrig har
Schillers berømte Disticon været mere paa
sin Plads:
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
