Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Gunnar Gunnarsson. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G ti n nar Gunnar s s ön
Gunnar Gunnarsson. 1916.
mer ham til den historiske roman. Den
behöver maaske en mindre vei
gennemfort psykologisk begrundelse. Den kan i
nogen grad hænge i sin egen historie;
i en omfattende digtervirksomhed kan den
betragtes som en hvile. Romanen kom
med Edbrödre (1918). Motivet og millieuet
er islandsk. Den islandske landnamstid og
det frie, stolte patriarkalske liv, hvor
slægten er alt og individet er
underordnet, kan nok levendegöres af en digters
fantasi. Der er patriotisk glöd i bogen.
Edbrödre er som historisk roman
naturligvis ret fri i sine midler, da der ikke
er nogen omfattende historie. Dens
sceneri og dens typer er ypperligt sat op,
de psykologiske forklaringer — naar de
findes — ganske overbevisende og enkle.
De tynger ikke stoffet. Som idéverden er
bogen ikke rig. Det er en roman, en
kraftig og veltilrettelagt roman, men ikke mere.
I lighed med de forskellige
novellesamlinger (Smaa Historier, 1916 og 1918,
Ringen, 192 1, og Den glade Gaard, 1923),
Gunnar Gunnarsson udsender ind emellem
sine store romaner, kan Edbrödre betragtes
som en vaabenhvile.
I Salige er de Enfoldige (1920)
behandler Gunnar Gunnarsson igen
prövelsesmo-tivet, men her fört over paa verdslig,
ukristelig grund. Et större, mere
romanagtigt handlingsmaskineri er opgivet for
at give plads for en finere, omhyggeligere
psykologisk forklaring og udredning. Stoffet
er dramatisk sammenspændt, idet bogen
i sin plan kun spænder over en uge og
foregaar paa et og samme sted: i det
moderne Reykjavik under en
spansksyge epidemi. Hovedpersonen er lægen
Grimur Ellvb agrimur. Det er hans livstro,
som skal pröves. Den er uklart formuleret,
den er blot en tro paa noget ubestemt
udenfor materien — menneskeaanden,
tankens liv, kalder han det. Den er hans
kærlighed til hans hustru, Vighis, og det
er troen paa arbejdets og livets nytte i
al almindelighed. Men det er noget
uhaand-gribeligt udenfor virkeligheden og materien,
han lever paa. Har han sine anfald af
tvivl og usikkerhed, forstaar han at berolige
sig selv, skyde det tilside for en tid.
Prövelsens tid begynder for ham, da
professoren Pdll Einarsson’kommer til byen.
Han er bogens diabolske figur, en skik-
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
